Fredagsmail for jul og nytår

1.
Hvad er det, der gør jul til noget særligt,
gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt?
Er det med jul og krybben julenat
mon ingenting, når stjernen skinner mat?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.

2.
Er julen bare læssevis af gaver
og neonlys og overfyldte maver?
Er verdens og familiens korte fred
en våbenhvile, julen kommer med?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.

3.
Er stjernen bare pynt som træets kærter,
og har du flettet ægte julehjerter?
Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig,
og har du ladet stjernen vise vej?
Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.

Tekst og melodi: Svend Erik Petersen / Peter Sander Andersen

Denne julesalme siger så meget om hvad julen egentlig handler om. “Ja, julens stjerne lyser, når jeg SER, det barn i krybben er så MEGET MER.” Salmen opfordrer os til at lade Jesus komme ind i vores liv og vise vej.

Søndag den 22. dec. kl. 11: Gudstjeneste. Per Eivind Stig taler.
JULEAFTEN, den 24. dec. kl.14: Gudstjeneste. Per Bækgaard taler.
Søndag den 29. dec. kl. 11: Gudstjeneste. Arne Christensen taler.

Glædelig jul og godt nytår!