Gudstjenesten 29/3-2020 Stol på Gud

Velkommen til endnu en “Gør-det-selv” gudstjeneste i City Kirken!

Selvom Danmark holder sig hjemme, og vi ikke kan mødes fysisk, så kan vi alligevel have en vis form for fællesskab ved at samles om de samme ting.

Nedenfor kan du finde elementer du kan bruge til at stykke din egen gudstjeneste sammen med, incl. en prædiken af Per Eivind Stig.

National bededag

Denne søndag er også national bededag i forbindelse med Coronakrisen, arrangeret af Evangelisk Alliance sammen med sognemenigheder og frikirker, missionsbevægelser og den katolske kirke. Vi opfordrer alle til at stå sammen og bede for Danmark og resten af verden. Det kan gøres når du vil i løbet af dagen, f.eks. ved at bruge denne bedebog. eller ved at være med til et  online bedemøde kl. 12 på Zoom (deltag via dette link).

Du kan også læse mere om dagen og arrangementet på facebook siden eller på http://www.evangeliskalliance.dk/bededag/.

Indledning

Start med at lytte til dette præludium, som er en meditation (lavet og indspillet til i dag) over sangen “Herre gør det stille i mit indre”:

Teksten er her:

Herre, gør det stille i mit indre.
Sænk din dybe fred i sjæl og sind!
Send mig så i verden ud at lindre
deres nød, som tårer har på kind.

Herre, gør det stille i min tanke,
så den kun kan rumme dig og dit.
Lad mig så til bange sjæle vandre
for at sige dem, hvad du har lidt.

Herre, gør det stille om min færden.
Lad mig være en af dine små,
som kan ydmygt vandre frem i verden
med lidt sol, hvor dagene er grå.

Herre, gør mig stille!
Herre, tag mig som den mindste tjener i din flok.
Da, når alt mit eget ligger bag mig,
i din nåde har jeg mer’ end nok.
(Tilskrives Ludvig Rasmussen 1919)

Du kan måske derefter bede denne bøn:

Min Gud, jeg behøver ikke at klatre op til himlen for at tale med dig. Jeg behøver ikke hæve stemmen for at du skal høre mig.
Selvom jeg bare hvisker ganske tyst, hører du mig allerede, for du er i mig. Jeg bærer dig i mit hjerte.
Der kan jeg finde dig.
Teresa af Avila (1515-1582)

Brug lidt tid på at minde dig selv om at du tilhører Gud, ved at lytte til/synge med på sangen “Jeg er din, o Gud”:

Teksten kommer fra endnu en Fanny Crosby salme, og lyder sådan her:

Jeg er din, o Gud, jeg har hørt din røst
Hørt dit nådekald til mig;
O, men drag mig nu ved din milde ånd
Altid nærmere til dig!

Drag mig, drag mig nærmere til dig
Til dit kors, o Herre kær
Drag mig, drag mig nærmere til dig
Til jeg ser dig som du er

Du må salve mig til din tjeneste
Med din nådes olie Gud
Så min vilje helt må gå op I din
At jeg lyder kun dit bud
Drag mig, drag mig …

Hvilken salig fryd at på denne jord
Have almagts Gud til ven
At I nødens stund sende bud til ham
Og få svar fra ham igen
Drag mig, drag mig …

Al din nådes dyb, al din kærlighed
Dog jeg fatter ej fuldt ud
Førend der hos dig du skal slutte mig
I din favn, min frelses Gud
Drag mig, drag mig …

Tale, bøn og velsignelse

Lyt til Per Eivind’s tale, vær med i bønnen og tag imod velsignelsen til  slut:

Afslutning

Som afslutning på gudstjenesten kan du synge med på sangen “Oceans”, som handler om at selv når Gud kalder os ud på dybt vand og bølgerne slår ind imod os, så er han med os, og vi kan rette blikket mod ham og have tro og tillid til ham:

Teksten er her:

You call me out upon the waters
The great unknown where feet may fail
And there I find You in the mystery
In oceans deep
My faith will stand

And I will call upon Your name
And keep my eyes above the waves
When oceans rise, my soul will rest in Your embrace
For I am Yours and You are mine

Your grace abounds in deepest waters
Your sovereign hand
Will be my guide
Where feet may fail and fear surrounds me
You’ve never failed and You won’t start now

So I will call …

Spirit lead me where my trust is without borders
Let me walk upon the waters
Wherever You would call me
Take me deeper than my feet could ever wander
And my faith will be made stronger
In the presence of my Savior

I will call upon …