Tak!

Kære menighed,

Tusind tak for en hjertelig velkomst til Lissette og mig. Det har været overvældende at opleve den kærlighed og åbenhed, hvormed I har taget imod os. Tak for de mange søde, positive og opmuntrende ord, som vi har fået.

Det var en utrolig opmuntring at være med til gudstjenesten i søndags og se Koncertsalen i Kulturcenteret fyldt med glade mennesker. Mange dejlige gensyn – men også fantastisk at møde nye mennesker, som nu har deres gang i City Kirken.

Vi er kommet til City Kirken med det ord fra Matt. 16:18, at Jesus vil bygge sin kirke, og vi tror på, at Gud er i gang med at gøre noget nyt, som vi glæder os til at være en del af.

Vi glæder os også til at mødes med dig/jer og lære kirken godt at kende, men også at høre, hvad Gud gør i dit liv.

Velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11, hvor Michael taler. Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen
Lissette og Michael