Gaven, som aldrig stopper

Rom 6 v23: For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
Du kan måske sige, at nåde er den gave, der fortsætter med at give, dag efter dag og til alle tider. Når du lærer Jesus Kristus og hans nåde og kærlighed at kende, bliver det bare bedre og bedre. Bibelen kalder det nåde over nåde, som er tilgængelig altid. Det bedste er nemlig ikke kommet endnu!
Himlen venter, og hvordan bliver himlen så? Her bliver du genforenet med kære, der kender Herren. Du vil blive belønnet for din tro. Du får en ny stilling, som du vil elske at udføre. Der er ingen smerte, depression, fortvivlelse, skam eller skyld, men du vil i stedet kunne glæde dig i Guds nærvær. Det eneste, som du skal gøre for at komme der, er at acceptere Guds gave til dig, gennem personlig tro.
Forestil dig, at du går hjem i dag og finder en gave på dit bord, men lader den være der uåbnet. En gave er værdiløs, medmindre du accepterer og tager imod den.

Men kan det nu også passe, er det virkelig så nemt? Mange mennesker har svært ved at acceptere gaven, fordi de er bange for at blive afvist, det holder ikke. Hvis Gud er til, så kender han mit liv, og det sidste han vil er at have noget md mig at gøre. Listen kan være lang af mennesker, som man er blevet afvist af. Så hvorfor ikke også Gud? Forældre, en kæreste eller en ven, og det gjorde ondt. Eller måske af en bror eller søster eller af studiekammerater. Måske er du blevet afvist af en tidligere ægtefælle, som efterfølgende sagde sårende ting, som du stadig tænker på i dag. Men der er en person, der aldrig vil forkaste dig, og han hedder Jesus Kristus. Han siger til dig: “Kom hjem.” Gud siger til os alle, også dig: ”Du er accepteret”. Det er næsten for godt at forstå, at der er som der elsker dig så meget, at lige meget hvad, så ønsker Gud at være sammen med dig altid.

Jo mere du forstår Guds nåde, jo nemmere bliver det at give respons på Guds nåde. Når du overvejer, at det er en gave, altså ikke noget, som du skal gøre dig fortjent til, hvilken skyld, skam eller bitterhed i din fortid eller nutid kan så forhindre dig i, at acceptere Guds nåde? At komme hjem til Gud er at leve i den virkelighed, at du kan rette dit blik på Jesus og hermed fjerne dit fokus fra alt det negative, som du selv eller andre bliver ved med at minde dig om. Gaven til dig er, at du kan blive ved med at leve i frihed, uden fordømmelse, dag efter dag og i al evighed. Frigjort til at være og leve det liv, som du er skabt til og som ingen har ret til at tage fra dig. Fordi det kun er baseret på een ting, hvad Jesus Kristus på korset gjorde for dig.

Bøn
Jesus, tak fordi du elskede mig så meget, at du på korset tog al min skyld på dig selv. Du gjorde mig acceptabel nu og for evigheden i himlen. Tak fordi du har tilgivet mig fra de synder og de vaner, der ødelægger mit liv lige nu. Jeg beder om, at du, Jesus, vil hjælpe mig til at holde fast og tro på, du altid vil holde dit løfte om, at du har accepteret mig også i dag og for evigt.
I Jesu navn. Amen.

Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11.00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup.
Tema for gudstjenesten er: ”At vandre i det uvisse.

Husk, at efter gudstjenesten er der et kort infomøde vedr. næste skridt efter suppeaftenerne, og den 24. november er der visions- og budgetmøde.

Kærlig hilsen
Michael Jensen