En stærk hånd

Salme 31 v16: Mit livsløb er i din hånd

Da mine børn var små, tog jeg dem med til Møns klint. Jeg holdt fast i deres hænder, da vi gik ud til kanten, men de ville gerne give slip og komme tættere på kanten. Men der var absolut ingen måde, hvor det kunne komme på tale, at jeg ville slippe deres hænder. Som deres far elskede jeg dem for meget til at lade dem gå.
Når du har lagt din hånd i Guds hånd, vil der være tidspunkter, hvor du vil have lyst til at give slip, eller du tror, at Gud har givet slip på dig. Men uanset hvordan dine følelser, tanker eller omstændigheder er, så er Gud uforanderlig, sikker og trofast. Når du bliver kristen, så lover han at holde dig i sin hånd, så længe du lever.
I Joh Ev. 10 v28 siger Jesus: Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.
Der har været tider i mit liv, hvor jeg har sagt: ”Gud, det er ikke praktisk at være en tilhænger af Jesus lige nu. Jeg vil gerne give slip, bare en lille smule.” Gud siger: ”Nå, du vil måske give slip på mig, men jeg giver ikke slip på dig. Du er i min hånd, og ingen kan rive dig ud af den.”
Hvor stor tror du Guds hånd er? Hans hænder er større end universet. Du kommer aldrig til kanten af Guds hænder, du kommer aldrig til slutningen af hans kærlighed eller nåde.
Nogle tror, at man som menneske kan handle på en sådan måde, at Gud siger stop. Nu er det nok, denne gang er du gået for vidt. Når du først er født på ny, kan du ikke være ufødt. Men når dit navn er skrevet i livets evige bog, med Kristi blod, så handler det ikke om hvad du har gjort eller ikke gjort.
I 2 kor. 5 v21 står der: Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.
Gud ser ikke på, hvad du har gjort eller gør, men han ser på hvad hans søn Jesus Kristus, har gjort for dig. Derfor kan intet nogen sinde skille dig fra hans kærlighed.

Du ved ikke, hvad din fremtid bringer, det har 2020 så rigeligt lært os. Denne verden kan godt blive tosset, og det kan godt påvirke os mennesker. Men du har en kærlig far, der aldrig mister overblikket og som altid er hos dig.
Derfor kan du have al tillid til, at i dit liv i denne verden er der en forsikring om, at der er en, som holder dig i sin hånd, en som aldrig giver slip.

Hvad betyder dette vers for dig, i denne JUL og for dine tanker for det kommende nytår?
Matt. 1 v23 »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os.

Bøn
Tak Gud for dit løfte til mig, jeg beder om, at jeg må vokse i tillid til din sandhed, og at du må minde mig om den i hverdagen, specielt når jeg føler mig alene. Tak fordi du forstår mig, og du kender til alle mine kampe. Jeg vil takke dig for, at midt i min afmagt, så har du al magt. Amen

Må Gud rigt velsigne dig og rigtig glædelig JUL, vi ses online på søndag på https://www.citykirken.dk/online-soendage
HUSK at kontakte mig, hvis der er noget som du har brug for i denne tid eller hvis du gerne vil have en at tale med. 6046 0380

Kærlig hilsen
Michael Jensen