Alt det, vi har til fælles

“Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse.”
Rom. 14 v19

Vidste du, at din tilgang til andre mennesker kan gøre en stor forskel? Det kan fremme fred, harmoni og enhed, men det kan også gøre det modsatte. På samme måde er det i en kirke. Derfor kan det være til stor gavn at fokuserr på det, du har til fælles med andre kristne, frem for at fokusere på forskellighederne.

Du kan vælge at koncentrere dig om de fællestræk, som skaber fred og indbyrdes opbyggelse, altså koncentrere dig om det, der skaber harmoni og bygger fællesskabet op. Det du siger, det du gør, og måden som du udtrykker det på, bringer det mennesker sammen eller skaber det afstand?

Efeserne 4 v1-6 taler om det samme og siger, at kristne deler syv store ting i fællesskab: “Der er ét legeme og én Ånd, ét håb, én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader, som er over alle og gennem alle og i alle.”

Som en del af Guds familie deler vi derfor også den samme kærlighed, den samme frelse, den samme tilgivelse, den samme nåde, den samme barmhjertighed og den samme fremtid. Disse faktorer er langt vigtigere end noget andet.

Udfordringen er måske, at Gud ikke bare gav dig ting til fælles med de andre mennesker i kirken. Han skabte os forskellige.

Gud valgte at give mennesker forskellige personligheder og udstyrede hver person med forskellige gaver. Det vil sige, at vi kan forenes omkring evangeliets grundlag, mens vi også værdsætter og lærer af alle de måder, hvorpå Gud har gjort os unikke, med forskellige forståelser, men stadigt skabt i Guds billede.

REFLEKSION

  • Hvordan udfordrer nutidens kultur om individualisme, enheden og fællesskabet i kirken?
  • På hvilke måder kan du fejre forskelle i kirken, mens du stadig fokuserer på de kerneting, som vi har til fælles?
  • Hvilken forskel kan du gøre, som kan bringe fred og indbyrdes opbyggelse?

BØN

Tak, Gud, at du kan skabe enhed trods forskellighed. Nu beder jeg om, at jeg må kunne få øje på alle de ting, som bringer mig sammen med andre mennesker og samtidig se alle de værdier, som andre har og jeg selv mangler. Tak, Gud, at vi som mennesker ikke er ens, hjælp mig til at stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. AMEN.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Skabt i Guds billede (del 1)

Kærlig hilsen
Michael Jensen