Helligåndens kraft har evnen til at handle og påvirke uendeligt, ubegrænset og evigt.
Åndens kraft til at påvirke menneskers adfærd og begivenhedernes gang ses i hele Bibelen, fordi Helligånden gør mennesker i stand til at gennemføre Guds vilje og planer. Helligånden giver visdom og styrke til at opnå ting, som de ikke selv ville have været i stand til at udrette på egen hånd. I Det Gamle Testamente kom Herrens Ånd over konger, dommere og profeter. Det satte dem i stand til at gøre vidunderlige ting, selv under store udfordringer og forfølgelse.
I Det Nye Testamente kommer Helligånden til alle mennesker, som tror på Jesus Kristus. Jesus lovede disciplene, at Ånden ville komme og leve og styrke dem på en mirakuløs måde. Både i deres tro, karakter og evner.
Det gjorde det muligt for mennesker at vende op og ned på deres verden.
“I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens ende” ApG 1 v8. Det sagde Jesus inden sin Himmelfart. Disciplene, som havde været i skjul for romerne efter korsfæstelsen, blev nu fyldt med Helligåndens kraft. Pinsedagen var begyndelsen på Åndens virke i dem, der troede på Jesus Kristus.
Helligånden arbejder stadig i dag og udfører Guds vilje igennem mennesker, som følger Jesus. Hans kraft leder, overbeviser, underviser og udruster os til at følge ham og udbrede evangeliet.
REFLEKSION
- Er du kørt træt i egen kraft?
- Kunne Helligånden gøre noget muligt for dig?
- Hvad kunne udtrykket ”at slippe og lade Gud” betyde for dig?
BØN
Kære Gud, tak at jeg kan bede om dit nærvær i mit liv. Nu beder jeg om, at du vil møde mig med din Ånd, så din vilje kan ske i mit liv. Tak for din hjælp, tak at jeg ikke skal kæmpe alene, men den styrke som du virker i mig til at udrette det, jeg ikke selv er i stand til. Jeg beder om, at jeg må lære at kende dig som min ven og hjælper midt i livet. AMEN
Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til pinsegudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.
TEMA: En trofast og mægtig hjælper
Kærlig hilsen
Michael Jensen
23. juni – Sankt Hansaften:
Vi hygger og griller sammen med vores venner i FAMILIEKIRKEN. Tag selv kød og drikkevarer med, så sørger vi for resten. Åbent fra kl. 17:00.
Adressen er Klostergården. Bygaden 53, Høje Taastrup.