Esajas’ bog 60 v1: Rejs dig, bliv lys.
På en farlig kyst, hvor der ofte opstår skibbrud, var der engang en rå lille redningsstation. Bygningen var ikke mere end en hytte, og der var kun én båd; men de få hengivne medlemmer holdt konstant vagt over havet. Uden at tænke på sig selv gik de ud dag og nat og søgte utrætteligt efter de fortabte. Nogle af dem, der blev reddet, og forskellige andre i det omkringliggende område, ønskede at blive tilknyttet stationen og give deres tid, penge og kræfter til at støtte arbejdet. Nye både blev købt og nye besætninger uddannet. Den lille livredningsstation voksede.
Nogle af disse nye medlemmer af redningsstationen var utilfredse med, at bygningen var så rå og dårligt udstyret. De mente, at et mere behageligt sted skulle tilvejebringes som det første tilflugtssted for dem, der blev reddet fra havet. De udskiftede nødsengene med senge og satte bedre møbler i den udvidede bygning. Nu blev redningsstationen et populært samlingssted for sine medlemmer, og de indrettede den smukt og udsøgt, fordi de brugte den som en slags klub. Flere medlemmer var ikke interesserede i at tage til søs på livredningsmissioner, så de hyrede redningsbådsbesætninger til at udføre dette arbejde. Livredningsmotivet var stadig fremherskende i denne klubs udsmykning, og der var en minderedningsbåd i det lokale, hvor klubindvielserne blev holdt.
Omtrent på dette tidspunkt gik et stort skib på grund ud for kysten, og de lejede besætninger bragte bådladninger af kolde, våde, halvt druknede mennesker ind. De var beskidte og syge, og nogle af dem var udlændinge. Den smukke nye klub var i kaos. Straks hyrede ejendomsudvalget én til at rigge et brusehus op uden for klubben, hvor ofre for skibbrud kunne komme i bad, inden de kom indenfor.
Ved næste møde var der splittelse i klubbens medlemsskare. De fleste af medlemmerne ønskede at stoppe klubbens livreddende aktiviteter, fordi de følte, de var ubehagelige og en hindring for klubbens normale sociale liv. Et lille antal medlemmer insisterede på livredning som deres primære formål og påpegede, at de stadig blev kaldt en livredningsstation. Den lille gruppes medlemmer blev nedstemt og fik at vide, at hvis de ville redde liv, kunne de begynde deres egen redningsstation nede langs kysten. Det gjorde de så.
Som årene gik, oplevede den nye station imidlertid de samme ændringer, som var sket på den gamle station. Den udviklede sig til en klub, og endnu en livredningsstation blev grundlagt. Historien fortsatte med at gentage sig selv, og hvis du besøger den kyst i dag, vil du finde en række eksklusive klubber langs kysten.
Skibbrud er hyppige i disse farvande, og de fleste af passagererne drukner.
Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. Matthæusevangeliet 6 v16
REFLEKSION: Hvad taler til dig i denne lille historie?
BØN: Kære Gud, hjælp mig til at høre dig.
Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
TEMA: En hjælpende hånd (2)
Torsdag d. 16. marts mødes vi til bedemøde kl. 19:00 på Ahornvej 3 i Tåstrup.
Onsdag d. 29. marts er der årsmøde i City Kirken kl. 19:00 på Ahornvej 3 i Tåstrup.
Lørdag den 1. april holder Bedehus Danmark i samarbejde med Næstved Bykirke, Familiekirken og City Kirken en minikonference i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Her vil der blive sat fokus på vægtertjenesten, som er en del af den profetiske gave og tjeneste i menigheden. Samlingen henvender sig både til vægtere / profeter og ledere i menigheden.
Kærlig hilsen
Michael Jensen