Zakarias’ bog 4 v10
De, der følte foragt for den ringe begyndelse, skal glæde sig, når de ser bly-stenen i Zerubbabels hånd.
Hvis du havde mødt mig i en alder af tyve år, ville du ikke have nomineret mig i kategorien “mest sandsynlig til at lede eller være præst”, selv om jeg var aktiv i kirken. Så da jeg begyndte min rejse ind i tjenesten, måtte jeg se frygten i øjerne, selv om jeg blinkede uophørligt, når jeg talte foran folk. Ikke desto mindre holdt jeg ud, fordi jeg troede på, at Gud havde kaldet mig. En af de første ting, vi må indse er, at hvis vi vil leve livet og ikke i skyggen af det, så er livet en rejse i forskellige faser og processer. Alt for mange mennesker saboterer deres fremtid, fordi de enten ikke forstår eller ikke er villige til at at vokse og udvikle deres Guds-givne potentiale. Gud ønsker at møde os i vores menneskelige udfordringer, så vi først og fremmest kan håndtere os selv, før vi prøver på så meget andet. Med andre ord, så bevæger Gud sig i os, så han bevæger sig igennem os. Zakarias’ bog 4 v10 advarer os imod at foragte dagen med små begyndelser, og hellere forudse glæden ved at fuldføre opgaven.
Start, hvor du er, og vær trofast med det, der er i din hånd og hjerte. Gå ikke i den fælde at sidde inaktiv og vente på det store gennembrud “en dag, hvor osv.” Det begyndte måske som en tanke eller en dristig drøm. Hav tillid til, at Gud kan gøre langt mere, end man overhovedet kan forestille sig indenfor sine egne begrænsninger. Gud har vores og kirkens fremtid i sine hænder. Godt nytår 2024!
Jeremias bog 32 v17: Ak, Gud Herre, du har skabt himlen og jorden i din store styrke og med din løftede arm. Intet er umuligt for dig!
REFLEKSION
- Hvad gør Gud i dit liv?
- Hvad er Guds del og hvad er din del i det?
- Hvad er dit næste skridt?
BØN
Kære Gud, drømmene i mit hjerte er for store for mig, men de er ikke for store for dig. I dag beder jeg dig om at styrke mig med visdom og tålmodighed til at blive i den trosbane, som du har tildelt mig. Helligånd, lær mig at leve så jeg kan høre din stemme. Så kan dine planer blive til mine drømme og blive opfyldt i Jesu navn. AMEN
Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl.11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Tema: En god begyndelse
Kærlig hilsen
Michael Jensen
Evangelisk Alliances bedeuge 2024 i Taastrup:
- Onsdag den 10. januar 2024 kl. 19:30. Sted: Luthersk Mission, Solsortevej 1, Taastrup. Klik her for at se indbydelsen.
- ÅBEN HIMMEL lørdag den 13. januar 2024 kl. 14:00-16:00 i Rønnevang Kirke. Klik her for at se indbydelsen.
Onsdag den 17. januar kl. 19:30 giver Arne Christensen en introduktion til Det Gamle Testamente. Ahornvej 3 i Taastrup.