I sit brev til galaterne kap. 1 v6-7 skriver Paulus nogle hårde ord til dem:

Jeg er chokeret over, at I så hurtigt har vendt jer fra Gud, som kaldte jer til at leve i Kristi nåde. Vi bragte jer det glædelige budskab om Jesus, men I har nu taget imod et andet budskab, som bestemt ikke er glædeligt. Der er nogen, der skaber forvirring iblandt jer ved at fordreje glædesbudskabet fra Kristus.

Hvad sker der dog her, hvorfor er Paulus så chokeret? Fordi der var kommet nogen ind i menighederne i Galatien, der modsagde det glædelige budskab, som Paulus var kommet med. Det store spørgsmål var: Er Gud god mod os på grund af noget, som vi tror eller gør; eller er vi kommet til tro på ham på grund af hans godhed imod os? Hvad kom først? Hvilken vej rundt er det?

Der var altså kommet nogen ind, som sagde, at først skal vi tro rigtigt og gøre nogle særlige “religiøse” ting, og så vil Gud se på os med milde øjne og være god ved os. Det hører man også i vore dage – nu er det bare nogle andre religiøse ting, der bliver fremhævet, end det var dengang; ellers er der ingen forskel.

Det kristne svar er omvendt. Det finder vi f.eks. klart formuleret i brevet til Efeserne 2 v8: Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. Og hvor kommer den tro mon fra? Se i brevet til Romerne 2 v4: … Forstår du ikke, at Guds godhed leder dig til at bede ham om tilgivelse? I en anden oversættelse står der “… at Guds godhed vil føre dig til omvendelse“, det er det samme.

Så Guds gave, Guds godhed kommer før vores tro på ham. De leder os til at tro og omvende os; og i kraft af den tro bliver vi frelst. Fordi det er Gud, der tager initiativet, er det ikke vores fortjeneste, men er altsammen en gave fra Gud; det er Guds nåde imod os. Det er virkelig et glædesbudskab, for det tager præstationspresset af os. Vi skal bare tage imod troen fra ham (og lade være med at stritte imod og nægte at omvende os!), så bliver vi frelst.

At troen så helt naturligt vil smitte af på, hvad vi gør, det er bare godt og viser et glimt mere af Guds godhed mod os. Men det handler ikke om særlige “religiøse” handlinger, det handler om at vise godhed og kærlighed mod andre, ligesom Gud har gjort mod os fra starten af.