Efter sidste søndags prædiken om Josef kom jeg til at tænke lidt mere over hans og Marias situation. Da Jesus skulle komme til verden som et lille barn, var der helt klart brug for en familie, og det var Maria og Josef, Gud valgte til at løfte den opgave. Men hvorfor dem? Hvad var deres “kvalifikationer”? Og hvad fortæller det os?

Vi finder historien beskrevet i to af evangelierne. I Mattæus-evangeliet 1 v18-24 hører vi mest om Josef og i Lukas-evangeliet 1 v26-56 har vi Marias side af historien. Ingen af stederne får vi et direkte svar på spørgsmålet – i stedet for må vi se på, hvordan de hver især reagerer på det, der sker.

Jeg vil ikke gengive hele det lange stykke fra Lukas-evangeliet (læs det selv!). Det er tydeligt, at Maria godt nok blev forbløffet eller forfærdet, da der kom en engel til hende, men hun hørte godt efter, hvad engelen fortalte hende. Hun var realistisk nok til at bede om flere detaljer (“hvordan skal det gå til?” i vers 34) og klagede ikke over opgaven, selv om en graviditet uden for ægteskabet ville kunne koste hende dyrt (for Moseloven er meget streng på det punkt). I stedet for at klage svarede hun helt enkelt (vers 38), at hun var villig til at tjene Gud, og så måtte det blive sådan, som han ønskede det.

I Mattæus-evangeliet kan man fornemme (vers 19), hvordan Josef fik et mindre chok, da han hørte om graviditeten – han mente nok at kunne regne ud, hvad Maria i virkeligheden havde lavet, uanset hvad hun fortalte. Selv om hendes historie var lidt langt ude, “var han en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam”. Derfor tænkte han på at bakke ud af forlovelsen i stilhed uden at lave en historie ud af det. Selv om han mente, at Maria havde svigtet ham, ville han behandle hende bedre, end hun havde behandlet ham. Men inden han gjorde noget, tænkte han sig godt om og sov på det.

Godt for det, for i en drøm viste en engel fra Gud sig for ham (vers 20), beroligede Josef med ordene “du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for …” og gav ham en god forklaring. Så forlovelsen blev ikke ophævet, den blev meget hurtigt til et ægteskab. For alle udenforstående ville det se ud som om de to erkendte, at de havde været lidt for hurtige i vendingen og fik travlt med at gifte sig “inden det kunne ses”. Og dermed undgik Maria også omgivelsernes forventeligt hårde reaktion på en barn udenfor ægteskab – det var en del af Guds omsorg for hende midt i opgaven.

Så Maria var: Lyttende, eftertænksom og spørgende, men også lydig, da hun fik en opgave – endda selv om hun ikke fik en fuld forklaring på, hvordan hun skulle komme igennem den.

Og Josef var: Retskaffen, kærlig og undgik at overreagere – i stedet tænkte han sig godt om. Og (som Maria) lydig, da han fik en opgave, også uden en fuld forklaring.

Eller sagt kortere: De havde opbygget en god karakter og var lydige mod Gud. Det er nøjagtig det samme, vi skal gøre og bestræbe os på. Disse to unge mennesker er eksempler for os allesammen.

 

Jeg vil slutte med at sige: Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen