Du er ikke alene, der er en der følger med

Mattæus-evangeliet 28 v20: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Hvordan ser du ind i det nye år? Med forventning? Med bekymring? Eller med lidt af hvert?

Min erfaring er den, at Gud er trofast imod sine løfter. Når han lover os at være med os, så vil han også være det. Som mennesker vil vi opleve det nye år på alle mulige måder. Det er forskelligt fra menneske til menneske, men Guds løfter er de samme til os alle. Troen og perspektivet er dog forskelligt fra menneske til menneske. Men med mere end 45 års erfaring i at opleve Guds godhed og nåde over mit liv, tillader jeg mig denne lille påstand:

HANS LØFTER HOLDER.

Derfor bekymrer jeg ikke længere for fremtiden, fordi jeg ved, at jeg ikke møder den alene; der er en, som følger med mig på vejen. Han er forberedt på fremtiden. Både i vores fysiske omgivelser og i vores åndelige. Når vandet er dybt, og dine fødder ikke mærker bunden og du mærker trætheden i din krop, mentalt eller åndeligt, så kan det godt føles, som om at alt forsøger at trække dig under. Men det er her, at Guds løfter må stå sin prøve eller snarere, om du fortsat vil vælge at tro på dem. Uanset hvor forberedte vi føler os, så vil vi aldrig være i stand til at overvinde vores problemer alene. Derfor advarede Gud om potentielle problemer forude. Jesus siger: Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden (Johannes-evangeliet 16 v33).

Gud ønsker at møde os alle med løftet om, at han vil inkludere sig selv i vores tilværelse og stå sammen med os. Gud vil være med os, så vi bliver ikke overvældede.

Når vi går ind i et nyt år, så lad os gøre det med troen på det løfte. Så er vi godt forberedt på 2025.  Må Gud rigt velsigne dig med et rigtigt godt nytår!

Refleksion

  • Hvad udfordrer dig mest ved Guds løfter?
  • Hvilken forskel gør Guds løfter i din tilgang til livet?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak. Tak for smilene og grinene i det gamle år. Og tak, at du også var med i tårerne. Tak for løftet om din tilstedeværelse, ikke bare i det nye år, men i hele mit liv. Tak, at jeg aldrig behøver at stå alene. Du lover, at du vil være med mig alle dage. Hjælp mig til at holde fast i tro på det og på alle dine løfter. I Jesu Kristi navn, AMEN.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Tema: En helt ny vej.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Kalenderdatoer:

  • Evangelisk bedemøde d. 8 januar 19:30 på Solsortevej 1 i Taastrup
  • Åben Himmel d. 11 januar kl. 14:00 i Rønnevang Kirke i Taastrup
  • Bedemøde d. 15. januar kl. 19:30 i Huset på Ahornvej