2 Kor. 1 v8: Om den trængsel, som ramte os i provinsen Asien, vil vi have, at I skal vide dette, brødre: Den var så tung, at det var langt mere, end vi kunne bære, så vi endog opgav håbet om at bevare livet.
Lige så meget som vi elsker juletiden, så er der også mange, som frygter den. Forventninger og alt det, vi skal nå for at opfylde dem, kan tage pusten fra de fleste.
Når du møder noget svært i livet, så har du et valg. Du kan løbe til Gud, eller du kan løbe fra Gud.
Hvis du løber væk fra Gud, hvad løber du så til? Hvem eller hvad sætter du din lid til kan hjælpe dig i din situation, som er bedre end Gud?
Du kan også vælge Gud. Hvordan kommer du tættere på Gud, når du møder udfordringer i tilværelsen? Den første ting du gør, er at fortælle ham nøjagtigt, hvordan du har det, når du står i en situation, som er svær at overskue. “Åh Gud!” Jeg kan ikke lide dette. Jeg er vred, jeg er ked af det og kan ikke finde ud af dette her. Med andre ord, så bruger du bøn til at udtrykke chok, sætte ord på din sorg eller udtrykke dine følelser.
Du overgiver det til Gud, i stedet for at stå alene med det, som overvælder dig. Du fortæller Gud nøjagtigt, hvad du føler og tænker, ved at delagtiggøre ham i din situation.
Du gør, hvad Paulus gjorde, han var virkelig knust og overvældet og så, hvor magtesløs han var. Han kunne ikke klare den selv, men han kunne lægge det i Guds hænder.
Jeg har set så mange mennesker blive forvandlet i processen i at lære at stole på og nærme sig Gud, når man står i svære situationer. Gud er tæt på en i de svære tider. Spild ikke din smerte. Lad den få dig til at komme til Gud og bruge mere tid med ham og blive mindet om hans løfter til dig. Du behøver ikke at stå alene og forsøge at klare alting selv.
Hvad eller hvem løber du oftest til, når du oplever noget svært?
Hvordan kunne Guds ord hjælpe dig med din situation?
På hvilke måder kunne Gud forvandle din smerte til noget godt i dit liv eller i en andens liv?
Bøn
Tak Gud, at du altid har tid til mig, og tak fordi intet i mit liv er for stort eller småt for din opmærksomhed. Tak at du er med mig alle dage og i alt det, som de dage vil møde mig med. Hjælp mig med at huske, at jeg i disse dage ikke er alene. Amen
Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11.00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup.
TEMA FOR gudstjenesten er: ”BEVAR JULEFREDEN”
Vi skal også fejre nadver, advent og tænde det andet lys.
Kærlig hilsen
Michael Jensen