Paulus’ 2. brev til Korinterne kapitel 4 vers 18:
Vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.

Vores liv her på jorden er kun forbigående. Alting har en afslutning, også de svære og udfordrende ting, som møder os i livet. Men vi er ikke upåvirkelige af det, som rammer os. Som en krukke af ler kan vi nemt blive brudt og gå i stykker. Både fysisk og følelsesmæssigt og åndeligt. Det er fordi denne verden ikke fungerer efter Guds vilje. Paulus er opmærksom på dette og beskriver i vers 8-9 i samme kapitel, hvordan disse udfordringer påvirker hans liv; men så beskriver han også den forskel, som Kristus gør i hans liv:
I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde.

Skrøbeligheden er tydelig, men det er styrken også. Her er Paulus’ erfaring, som han beskriver i 2. Korinterbrev 12 v9, hvor han taler med Gud om sin tilstand: “… men han (Gud) svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg (Paulus) vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.”

Så i skrøbelighedens afmagt er vi ikke fuldstændig magtesløse, når bare vi tillader, at vores sprækker og svagheder bliver brugt til Guds virke i os. Lerkrukker ser ikke ens ud, hver krukke er unik og skabt med omhu af en kunstner. På samme måde er vi mennesker skabt af Gud, som er den ultimative kunstner. Han virker forskelligt i dig og mig. Hver eneste af os har derfor noget smukt og specielt ved os. I Bibelen lærer vi, hvem vi virkelig er i Kristus og hvilken plan, Gud har for os.

Paulus bruger billedet med lerkrukker for at vise, at vi alle er forskellige – vi har forskellige former, størrelser og farver, og vi har forskellige måder at blive brugt på. Det betyder, at vi skal huske på, at vi er skabt med et formål, og at vi har en værdi, der ikke afhænger af, hvad verden siger om os. Når vi ser på vores liv, skal vi fokusere på det, der er usynligt – det evige og det, der venter os i fremtiden. Hvis vi som kristne ser mod de evige værdier og ikke kun på det, der er midlertidigt, ændrer det vores perspektiv på livet. Så midt i det svære, midt i det brudte, så tænk på dette: Du er skabt til noget større. Du er skabt til noget evigt.

Refleksion

• Hvordan opfatter du ordet skrøbelighed?
• Hvordan kan du lade Gud bruge din skrøbelighed?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at dit navn er over alt andet, også i de områder og situationer i mit liv, som er skrøbelige. Tak, at du formår at arbejde igennem mine skrøbeligheder. Hjælp mig til at se væk fra mig selv og i stedet fokusere på dig, Kristus. Styrk mig midt i mine kampe, og lad mig aldrig glemme, at kampen tilhører dig. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hvordan det hele fungerer.