Korset: Paulus’ første brev til Korintherne kapitel 2 vers 1-2
Da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.

På langfredag tænker vi på en ting: Korsfæstelsen af Jesus Kristus. Dette er epicentret for kristen tro. I kristendommens kerne finder vi ikke en rosenrød religion, meditationsteknikker eller et kursus i etik, men en korsfæstelse. Evangeliet er ikke en motiverende tale om, at det hele nok skal blive godt, hvis du gør sådan eller sådan. Her er ingen lommefilosofisk visdom, som intet har at gøre med evangeliet. Evangeliet handler om korset. Da apostlen Paulus fortalte korintherne, at han havde bestemt sig for ikke at kendes ved noget blandt dem undtagen Jesus Kristus og ham som korsfæstet, så blev det betragtet som en skandale og tåbelighed. Hvordan kan Gud dø i vores sted?

At gå dybt ind i korsets mysterium er at møde den største åbenbaring af, hvem Gud er. For på trods af korsets og dødens grimme mishandling, som efterlod Kristus ukendelig, så er Kristus på korset paradoksalt nok den klareste åbenbaring af, hvem Gud er.

Korset er den stadigt voksende åbenbaring af, hvem Gud er, og det kan ikke opsummeres i en simpel formel. For korset er mange ting:

• Det er højdepunktet af Guds nåde og kærlighed.
• Det er guddommelig solidaritet med al menneskelig lidelse.
• Det er udskamningen af magter og myndigheder.
• Det er den død, hvorigennem Kristus overvinder døden.
• Det er ved tro genskabelsen af fællesskabet med Gud selv.
• Det er den vedvarende model for medlidende kærlighed, som vi skal følge.
• Det er det evige øjeblik, hvor verdens synd bliver tilgivet.
• Korset er meget, meget mere.

Korset er ikke en tilfredsstillelse af en vred og gengældende gud. Korset er ikke der, hvor Jesus frelser os fra Gud, men hvor Jesus åbenbarer Gud som Frelser. Korset er ikke det, som Gud påfører Jesus for at tilgive, men hvad Gud i Kristus udholder, mens han tilgiver. Korset er, hvor verdens synd samles sammen til en grusom singularitet, så den kan tilgives på én gang. Korset er der, hvor verden voldeligt syndede sine synder i Guds Søns legeme, og hvor han absorberede det hele og bad: “Fader, tilgiv dem.” Korset er både grimt og smukt. Det er lige så grimt som menneskelig synd og lige så smukt som guddommelig kærlighed – men i sidste ende vinder kærligheden, for den er størst af alle.

Refleksion

• Hvordan forstår du Jesus’ stedfortrædende død?
• Hvilken konsekvens har Jesus’ opstandelse fra de døde for dig?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak for korset, tak for din evige kærlighed. Herre Jesus, når jeg ser på dig på korset, med dine arme udstrakt, som en inviterende invitation til at komme til dig, så beder jeg dig, tilgiv mig, Herre, for jeg ved ikke hvad jeg gør eller har gjort med mit liv. Tak, at du tager imod mig, som jeg er, og tak, at du ikke efterlader mig som jeg er. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Sikke en opstandelse

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen