Mattæus-evangeliet 28 v20: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Hvordan ser du ind i det nye år? Med forventning? Med bekymring? Eller med lidt af hvert?

Min erfaring er den, at Gud er trofast imod sine løfter. Når han lover os at være med os, så vil han også være det. Som mennesker vil vi opleve det nye år på alle mulige måder. Det er forskelligt fra menneske til menneske, men Guds løfter er de samme til os alle. Troen og perspektivet er dog forskelligt fra menneske til menneske. Men med mere end 45 års erfaring i at opleve Guds godhed og nåde over mit liv, tillader jeg mig denne lille påstand:

”HANS LØFTER HOLDER.”

Derfor bekymrer jeg ikke længere for fremtiden, fordi jeg ved, at jeg ikke møder den alene; der er en, som følger med mig på vejen. Han er forberedt på fremtiden. Både i vores fysiske omgivelser og i vores åndelige. Når vandet er dybt, og dine fødder ikke mærker bunden og du mærker trætheden i din krop, mentalt eller åndeligt, så kan det godt føles, som om at alt forsøger at trække dig under. Men det er her, at Guds løfter må stå sin prøve eller snarere, om du fortsat vil vælge at tro på dem. Uanset hvor forberedte vi føler os, så vil vi aldrig være i stand til at overvinde vores problemer alene. Derfor advarede Gud om potentielle problemer forude. Jesus siger: Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden (Johannes-evangeliet 16 v33).

Gud ønsker at møde os alle med løftet om, at han vil inkludere sig selv i vores tilværelse og stå sammen med os. Gud vil være med os, så vi bliver ikke overvældede.

Når vi går ind i et nyt år, så lad os gøre det med troen på det løfte. Så er vi godt forberedt på 2025.  Må Gud rigt velsigne dig med et rigtigt godt nytår!

Refleksion

• Hvad udfordrer dig mest ved Guds løfter?
• Hvilken forskel gør Guds løfter i din tilgang til livet?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak. Tak for smilene og grinene i det gamle år. Og tak, at du også var med i tårerne. Tak for løftet om din tilstedeværelse, ikke bare i det nye år, men i hele mit liv. Tak, at jeg aldrig behøver at stå alene. Du lover, at du vil være med mig alle dage. Hjælp mig til at holde fast i tro på det og på alle dine løfter. I Jesu Kristi navn, AMEN.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Tema: En helt ny vej.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Kalenderdatoer:

• Evangelisk bedemøde d. 8 januar 19:30 på Solsortevej 1 i Taastrup
• Åben Himmel d. 11 januar kl. 14:00 i Rønnevang Kirke i Taastrup
• Bedemøde d. 15. januar kl. 19:30 i Huset på Ahornvej

Ordet jubelår finder vi i tredje Mosebog kapitel 25. Et år, hvor mennesker fik deres pantsatte jorder tilbage, slaver og tvangsarbejdere skulle befries mm. Den underliggende hensigt var den, at israelitter aldrig skulle blive slaver for andre israelitter eller stå i gæld til hinanden. Forståelsen var grundlæggende, at alting er ejet af Gud og derfor har vi ikke ejerskab overfor hinanden. Jubelåret peger på evangeliet og den frihed, som du har i troen på Jesus Kristus.

Lige om lidt fejrer vi nytår, og vi ønsker for hinanden, at det må blive et godt nytår. Skal det blive det, så må vi selv leve i den forståelse, at det er Gud, der ejer alting, og at han er også suveræn over alting. Gud alene er Herre og hans handling med at forløse sit folk ud af fangenskab peger hen mod korset og den frihed, som følger heraf.

Rent praktisk, så udfordrer jubelåret os til at leve i frihed og tillid til Gud, at han vil sørge for vores behov og fremtid. Samtidig opfordrer det os til at udvise en medfølende nåde i vores behandling og omgang med hinanden.

Jubelåret tilbyder altså personlig frihed og amnesti til os mennesker. Ingen skal være fanger eller slaver af noget eller nogen.

Jubelåret viser Guds karakter og sindelag, det udfordrer os til at kikke indad i forhold til vores egen indstilling. Elsk din næste som dig selv, ja altså konkret og i praksis, for sådan er du elsket af Gud, så du kan elske ham tilbage.

Må Gud rigt velsigne dig med et godt nytår og din næste ligeså. Så kan vi alle juble, for der er udråbt et nådeår over os.

Refleksion

• Har du taget imod Guds nåde og kærlighed?
• Giver du hans nåde og kærlighed videre til din næste?
• Hvad er dit næste skridt i 2025?

Bøn

Kære Gud, tak. Tak for alt hvad du er, alt hvad du har gjort, og alt hvad du kommer til at gøre i det nye år. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig til at tage imod det i mit eget liv, så jeg kan give det videre til min næste og leve det ud i verden omkring mig. Tak, at du er med mig alle dage og alle steder. Må dit navn få ære igennem mit liv. Amen.

Må Gud rigt velsigne dig og rigtig godt og velsignet nytår 2025.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Kalenderdatoer:

• Ingen gudstjeneste d. 29 december.
• Nytårsgudstjeneste d. 5 januar kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup
• Evangelisk bedemøde d. 8 januar 19:30 på Solsortevej 1 i Taastrup
• Åben Himmel d. 11 januar kl. 14:00 i Rønnevang Kirke i Taastrup
• Bedemøde d. 15. januar kl. 19:30 i Huset på Ahornvej

Matthæus-evangeliet 2 v1-2
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«

Matthæus fortæller historien om de tre vismænds møde med Herodes. Historien viser os, hvem Jesus er, og hvad han kom for at gøre. Kong Herodes fremstår som en ond konge og han var også en ond konge. Han tænkte kun på sig selv. Men hans reaktion kan vi alle relatere til. Der er ingen mennesker, som ønsker at opgive deres autoritet og autonomi til en anden. Herodes’ svar på Jesu ankomst peger på vores naturlige modvilje til Guds veje i vores liv. Den fornemmelse og holdning kender de fleste, hvis vi nu bare skal være en smule ærlige.

Selv et ægte troende menneske som Paulus levede i splid med sig selv overfor Guds vilje. Romerbrevet kapitel 7 v22-23: For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.

For det andet, så viser denne beretning ånden i Kristi rige. Jesus kom ikke med akademiske legitimationsoplysninger eller social status. Faktisk viser Gud igennem hele Bibelen, at han aldrig kommer med magt for at tvinge sin vilje igennem, for at opnå sine mål. Selv Jesus kom ikke på en stridshest, men med et kors. I menneskers øjne kan det se ud som svaghed, men det var hans styrke. Måske udfordrer det os? Måske trøster det os? Det minder os om, at uanset hvor vi er i vores liv eller hvad vi har gjort, så vil Gud altid acceptere os i Kristus, men også vise os en helt ny vej. Den er kendetegnet ved vores relation til ham og hinanden, den er kendetegnet ved kærlighed.

Hvor er kongen? Han er der, hvor du og jeg vælger ham til og lader ham regere, hvor hans vilje sker. Han har aldrig mistet grebet om denne verden eller i mit liv. For han er almægtig Gud og kongernes konge, men aldrig ved magt eller styrke men ved sin ånd. Mikas bog kapitel 5 v1: Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel.

Refleksion

• Har du fundet Kongen?
• Hvilken plads har han i dit liv?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du vil mig, og tak at jeg må være en del af dit rige. Nu beder jeg om, at du vil give mig nåde til at udleve mine ord om, at du er min Herre og Frelser. Så: Må dit rige komme og må din vilje ske, i mit hjerte, i min vilje og igennem mine handlinger. Fyld mig med din kærlighed og hjælp mig til at blive den, som du skabte mig til at være. Amen

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Juleaften den 24. december holder vi julegudstjeneste kl. 12:00 i Kulturcentret.

Søndag den 29. december er der ingen gudstjeneste.

I mørket ventede vi, uden håb, uden lys. Men, fra Himlen kom du løbende, for at opfylde loven og profeterne, og der var barmhjertighed i dine øjne. Til en jomfru kom ordet, et tegn til alle mennesker. At fra en trone af uendelig herlighed, til en vugge i snavset, skulle fødes en søn. Ind i mørket kom dit rige, for at afsløre det, som holder mennesker i fangenskab. For at forsone det fortabte og forløse hele skabelsen. For en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evighedsfader, Freds Fyrste. Han er kommet for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Han foragtede ikke korset. For selv i sin lidelse så han til den anden side. Dette er din og min redning og frelse. Jesus kom og døde for vores skyld. Derfor fejrer vi jul.

Påskemorgen blev sten blev flyttet for altid, Jesus havde overvundet døden og rejst sig fra graven. Alle, der vil tro på det budskab, vil opleve, at de nu frit kan komme til Gud og få genoprettet deres liv. For de kommer til Guds faderhjerte, som elsker betingelsesløst.

Så Kristi kirke blev født, for Åndens flamme var nu tændt. Det er den evangeliske sandhed fra gammel tid. Er det en realitet i dit liv? Det handler ikke om religion, men om ved hans offer og i hans navn at tage imod frihed, fred og kærlighed fra Gud. Tror du på det?

I Julen fejrer vi, at der er født os en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Et lille barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Har du fundet det? Er der plads hos dig? Så du med englene og hyrderne kan prise og love Gud for alt, hvad du har hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem og til dig.

For Jesus Kristus kom, for at frelse mennesker fra deres synder. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Og alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.

Det er det største og bedste gave, som du nogensinde kan få.

Refleksion

• Har du taget imod ham (Jesus Kristus) som din Herre og Frelser?
• Er det din virkelighed i dit liv?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du sendte Herren Jesus Kristus til jorden for min skyld. Jeg tror på det i mit hjerte og jeg bekender med min mund, at Jesus er min Herre og Frelser. Jeg tror, at han døde på korset for mine synder og opstod igen på tredjedagen. Jeg vil derfor omvende mig fra mine synder og overgive mit liv til dig og tage imod et nyt liv, som elsket og tilgivet i Jesus’ navn. Amen.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste, på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Tænd et lys.

Vi glæder os til at se dig.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Juleaften den 24. december holder vi julegudstjeneste kl. 12:00.

Efter sidste søndags prædiken om Josef kom jeg til at tænke lidt mere over hans og Marias situation. Da Jesus skulle komme til verden som et lille barn, var der helt klart brug for en familie, og det var Maria og Josef, Gud valgte til at løfte den opgave. Men hvorfor dem? Hvad var deres “kvalifikationer”? Og hvad fortæller det os?

Vi finder historien beskrevet i to af evangelierne. I Mattæus-evangeliet 1 v18-24 hører vi mest om Josef og i Lukas-evangeliet 1 v26-56 har vi Marias side af historien. Ingen af stederne får vi et direkte svar på spørgsmålet – i stedet for må vi se på, hvordan de hver især reagerer på det, der sker.

Jeg vil ikke gengive hele det lange stykke fra Lukas-evangeliet (læs det selv!). Det er tydeligt, at Maria godt nok blev forbløffet eller forfærdet, da der kom en engel til hende, men hun hørte godt efter, hvad engelen fortalte hende. Hun var realistisk nok til at bede om flere detaljer (“hvordan skal det gå til?” i vers 34) og klagede ikke over opgaven, selv om en graviditet uden for ægteskabet ville kunne koste hende dyrt (for Moseloven er meget streng på det punkt). I stedet for at klage svarede hun helt enkelt (vers 38), at hun var villig til at tjene Gud, og så måtte det blive sådan, som han ønskede det.

I Mattæus-evangeliet kan man fornemme (vers 19), hvordan Josef fik et mindre chok, da han hørte om graviditeten – han mente nok at kunne regne ud, hvad Maria i virkeligheden havde lavet, uanset hvad hun fortalte. Selv om hendes historie var lidt langt ude, “var han en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam”. Derfor tænkte han på at bakke ud af forlovelsen i stilhed uden at lave en historie ud af det. Selv om han mente, at Maria havde svigtet ham, ville han behandle hende bedre, end hun havde behandlet ham. Men inden han gjorde noget, tænkte han sig godt om og sov på det.

Godt for det, for i en drøm viste en engel fra Gud sig for ham (vers 20), beroligede Josef med ordene “du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for …” og gav ham en god forklaring. Så forlovelsen blev ikke ophævet, den blev meget hurtigt til et ægteskab. For alle udenforstående ville det se ud som om de to erkendte, at de havde været lidt for hurtige i vendingen og fik travlt med at gifte sig “inden det kunne ses”. Og dermed undgik Maria også omgivelsernes forventeligt hårde reaktion på en barn udenfor ægteskab – det var en del af Guds omsorg for hende midt i opgaven.

Så Maria var: Lyttende, eftertænksom og spørgende, men også lydig, da hun fik en opgave – endda selv om hun ikke fik en fuld forklaring på, hvordan hun skulle komme igennem den.

Og Josef var: Retskaffen, kærlig og undgik at overreagere – i stedet tænkte han sig godt om. Og (som Maria) lydig, da han fik en opgave, også uden en fuld forklaring.

Eller sagt kortere: De havde opbygget en god karakter og var lydige mod Gud. Det er nøjagtig det samme, vi skal gøre og bestræbe os på. Disse to unge mennesker er eksempler for os allesammen.

Jeg vil slutte med at sige: Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Det er trist at sidde og kikke ned på sin tomme tallerken, mens sulten knurrer i maven. Især hvis man bare skulle løfte blikket lidt for at få øje på det fad, der står midt på bordet og som stadig er fuldt af mad.

I overført betydning er det nogle gange sådan, det er for os. Eller sagt mere klart: Når vi oplever, at vores ressourcer ikke er nok, så skal vi ikke stoppe der og bare blive triste. Vi skal se på Guds ressourcer, som der altid er nok af, og så skal vi gå til ham for at finde det, vi har behov for.

På Det gamle Testamentes tid brugte man et billede på dette, som vi finder f.eks. i Salme 23 v5:

Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender,
Du gør mig til æresgæst og fylder mit bæger til randen.

Det billede viser, hvordan “fjenderne” bliver sat fuldstændig til side, når Gud tager sig af os. De har absolut ingen mulighed for at forhindre, at Gud sørger godt for os, gør os til “æresgæst” og fylder vores bæger “til randen”.

Gud har for lang tid siden set vores situation og har allerede rakt ned til os gennem sin søn, Jesus, der kom til jorden som menneske, og som døde og opstod for vores skyld, for at hjælpe os. Derfor kan Paulus skrive i Romerbrevet 8 v31b-32:

Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for?

Så ophøj Gud, giv ham den ære han fortjener for alt det, han har gjort og stadig gør, og bed ham om det, du behøver. Så skal du se, hvad der sker – netop når det står helt klart for dig, at du har brug for hans hjælp.

På søndag er den første søndag i advent; velkommen til adventsgudstjeneste kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Velkommen også til bedemøde på onsdag den 4. december kl. 19:30 i Huset på Ahornvej 3.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Selv når vi mennesker oplever noget, som er stort/overraskende/fantastisk, kan det efter et stykke tid blive almindeligt for os; vi vænner os til det. Overraskelsen er forbi og det er blevet hverdag, og vi ser ikke længere, at det er stort eller fantastisk. Den, der flyver meget, tænker på sin næste flyvetur på en anden måde end den, der aldrig har prøvet at flyve før. Den, der har været gift i 40 år, vil nemt komme til at se anderledes på sin kone eller mand end den, der er nyforelsket.

Dette sidste er et eksempel på noget, der skal “holdes frisk”. På samme måde skal vi også passe på, at vi ikke vænner os så meget til at vi kender Jesus, at det bliver en selvfølge; at det mister en del af sin betydning for os. Vores relation til Jesus er ikke en hverdagsting, det er meget større, for Jesus er meget større end vi går og husker på hele tiden.

I sit brev til Kolossenserne 1 v 15-20 skriver Paulus meget udførligt om Jesus. Ja, det er nærmest et digt eller en lovsang (vældigt godt udtrykt i 1992-oversættelsen):

Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.

I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.

Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt,
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken.

Han er begyndelsen,
den førstefødte af de døde,
for at han i alle ting skulle være den første.

For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig
og ved ham at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene,
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Jesus er den første i alle ting: Han havde en central rolle i skabelsen. Alting er skabt ikke bare ved hans medvirken, men i ham. Og det blev skabt til ham, og han holder alt i gang. Han er den første, der opstod fra de døde på den måde, vi alle skal opstå engang. Han er fuldstændigt enestående, og det må vi minde os selv om en gang imellem.

Men ikke bare det: Det var i ham, at hele Guds fylde kom til os mennesker, og det var ham, der bragte forsoning og helede forholdet mellem Gud og os, da han gav sit liv på korset for os og opstod igen. Så ikke bare er han fuldstændigt enestående, han er også enestående god imod os.

Så lad os tage imod det, men ikke bare det: Lad os også minde os selv om det hver dag og ikke vænne os så meget til tanken om Guds godhed mod os i Jesus, at vi glemmer, hvor stort og enestående det er. Der er virkelig grund til at synge lovsange, sådan som Paulus gør!

Det (og andet) vil vi gøre sammen ved gudstjenesten på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen