Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

Efter at englen havde givet Zakarias besked om Zerubbabel, tilføjede den en profetiske formel ”siger Hærskarers Herre”. Udtrykket Hærskarers Herre beskriver ofte Guds magt som en kriger. Her i Zakarias’ tilfælde demonstrerer det Guds magt som den øverste kriger, der har fuldstændig kontrol over alle menneskelige anliggender. Ja, Herren er den almægtige Gud og hans Ånd ville bemyndige hans pagts folk til at fuldføre byggeprojektet.

I vers 7 stiller englen så et retorisk spørgsmål – det vil sige et spørgsmål, han stillede, ikke for at modtage et svar, men for at slå en pointe fast. Han sagde: ”Hvad er du, du store bjerg?” På bibelsk tid tjente bjerge ofte som et naturligt billede på en barriere. I Zakarias’ bog repræsenterer udtrykket ”bjerg” de politiske vanskeligheder, som Zerubbabel og jøderne stod overfor. På trods af sådanne udfordringer forsikrede englen Zakarias om, at Guds folk ville sejre, da han sagde til bjerget: ”Du skal blive til en slette foran Zerubbabel”. Det, som så ud som en svær hindring for mennesker, ville Guds Ånd fjerne for dem, for at vise hvordan Guds suveræne indgriben kan ske i menneskelige anliggender.

Som mennesker har vi ofte en tendens til at skulle klare tingene selv, og det var også det, som jøderne gjorde, når de prøvede på at bygge templet i egen kraft. Det fungerer bare ikke i Guds Rige. Derfor ”ikke ved magt og ikke ved menneskelig styrke”.

Det hebraiske udtryk for magt er ”Chayil”. Det refererer ofte til militær styrke eller en hær. Et andet udtryk er ”kōaḥ”, som betegner menneskelig fysisk styrke. Tilsammen omfatter begreberne magt i menneskeligt format. Menneskelige anstrengelser har ofte stået i vejen for Guds værk og kan ikke bestå, fordi de bygger på religion og ikke på Gud. Derfor står der i Salmernes bog 127 v1: Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves.

Refleksion

• Hvilke bjerge står du overfor?
• Er der ting i dit liv, som har været forgæves og har brug for Guds indgriben?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak fordi du lærer mig dine veje fremfor mine egne, tak fordi dine veje er anderledes end mine. Nu beder jeg om, at du også lærer mig at tænke som du tænker, handle som du handler, og i det hele taget gå på den vej, som du viser mig. Tak, at så bliver bjergene som sletter og livet som helhed så meget nemmere. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hvor er Gud i svære tider?

Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

På Zakarias’ tid begyndte de hjemvendte jøder fra Babylon at genopbygge templet, under Zerubbabels ledelse og med tilladelse fra den persiske konge, kong Kyros. De begyndte også at genopbygge Jerusalem og muren omkring den (Ezras bog 3 v8-13). Det påbegyndte projekt løb dog hurtigt ind i problemer og stod stille i nogen tid på grund af fjendtligheder udefra.

Guds plan var dog, at hans folk skulle genopbygge templet, så de kunne tilbede ham der. Men der var et profetisk budskab til jøderne, som skulle give dem en ny forståelse af deres gudsforhold. Derfor gav Zakarias denne besked til Zerubbabel: Hvis de ville fuldføre genopbygningsprojektet, så skulle det ikke ske i menneskelig styrke, men ved Guds Ånd.

Når Herrens Ånd virker i menneskers liv, giver han dem styrke til at udrette store ting. Det sker i både i praktiske og i åndelige ting. For eksempel i 2. Mosebog kapitel 31 v1-3 står der, at Herren kaldte Bezalel ved navn og fyldte ham med Guds Ånd, så han fik visdom og kundskab, hvilket satte ham i stand til at udføre alle former for håndværk, når han byggede tabernaklet ude i ørkenen. Det åndelige og det praktiske går hånd i hånd i Guds Rige.

Kun ved Guds Ånd alene – det var et godt budskab til Zerubbabel, da befolkningen i Juda var lille og uden materiel kapacitet.

Det er et opmuntrende budskab, som vi alle kan tage til os. Du behøver ikke at se på dig selv eller noget andet. Se på Herren. Var det ikke også budskabet til Peter, da han gik på vandet, eller til disciplene, da Jesus vente tilbage til Himlen. Det er ikke i egen kraft. »Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.« (Apostlenes Gerninger kapitel 1 v8).

Refleksion

• Hvor er dit fokus, på Gud eller dig selv?
• Hvor meget har du gjort i egen kraft?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Tak Gud, at du aldrig har været begrænset af menneskelig kapacitet, tak, at du er Gud almægtig og at din kraft udfolder sig i menneskelig skrøbelighed og afmagt. Hjælp mig til at forstå, at jeg ikke behøver at se på mig selv eller på andre men at du er alt, hvad jeg behøver. Hjælp mig til at forstå, at det handler om dig og ikke om mig. AMEN.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hvem eller hvad definerer dig?

Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

Ved lysestagen var der to oliventræer, eet på hver side af den. I det gamle Israel var oliventræer afgørende for dagligdagen. De producerede olivenolie, som blev brugt til madlavning og hygiejne, salvelse og forfriskning samt brændstof til at tænde lamper. Selvom Zakarias identificerede billederne korrekt, så forstod han ikke deres betydning. Derfor bad han englen om en forklaring: “Hvad er det her, min herre?” spørger han. Det hebraiske udtryk for herre er “ʾādôn.” Det formidler ideen om nogen i en autoritetsposition og udtrykker hans respekt for budbringeren. Så han bad ydmygt budbringeren om at forklare betydningen af disse billeder for ham.

Så englen sagde til ham: “Dette er Herrens ord til Zerubbabel.” Profeten Zakarias får et budskab at bringe til Judas politiske leder, Zerubbabel. Han var en efterkommer af kong David, som blev udpeget til at være leder af de jøder, der vendte tilbage til Jerusalem fra Babylon, og som nu havde fået til opgave af Gud at genopbygge templet. Men, nu skulle det være anderledes. Der ligger et profetisk budskab til Zerubbabel og alle os andre, som fortæller os, hvem Gud er og hvem vi er. Vers 6: Det er ikke ved magt eller kraft, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre.

Det, Zakarias så, var, at der flød olie ud fra oliventræerne helt automatisk, uden hjælp af mennesker. Olien strømmede ind i skålen fra grenene og gav brændstof til flammen. Det var ikke en menneskelig præstation.

Helligåndens fylde, som er forudsætning for det kristne liv, er aldrig en menneskelig præstation, men noget, som sker helt automatisk. Det er bare at tage imod.

Jesus siger i Johannes-evangeliet kapitel 15 v6: Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Refleksion

• Hvordan har du det med at Gud virker uden din præstation?
• Hvilke præstationer kunne du overveje i relation til dette?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du har lyst og vilje til at komme helt tæt på mig. Tak, at det er dig, som virker alt i mig. Hjælp mig til at forstå, hvad det vil sige, at du har taget bolig i mig, og åben mine øjne for de præstationer, som kommer fra mig selv. Tak, at i dig kan mit liv blive frugtbart. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig til, at blive i dig. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Gud er nær.

Vi samler også ind til vores missionær, pastor Selva Prabhakar i Indien.

PS: I morgen, lørdag den 1. marts, holder City Kirken fastelavnsfest i Kulturcentret i Taastrup, fra kl. 13:00-14:30, se mere her.

På onsdag den 5. marts er der bedemøde kl. 19:30 i Huset på Ahornvej 3 i Taastrup.

Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

Dette vers er velkendt af de fleste og brugt i mange forskellige sammenhænge. Vi vil i de næste par uger dykke lidt ned i verset og prøve at forstå lidt mere af dets indhold. Verset står i en sammenhæng og skal derfor forstås i den kontekst.

Zakarias var præst og profet, han var født under eksilet i Babylon. Han kom til Jerusalem under de førstes tilbagevenden derfra. Han opmuntrede ligesom profeten Haggaj folket til at genopbygge templet i Jerusalem. Men Gud havde noget langt større for øje.

Så han blev engang vækket af en engel (så ved vi, Gud har gang i noget). Det var ikke første gang, at Gud talte til profeten, men denne gang var der var noget nyt over budskabet. Et budskab, som fik hans opmærksomhed på en helt ny måde.

Englen, som vækkede Zakarias (vers 1), stillede ham et spørgsmål og sagde: “Hvad ser du?” Zakarias svarede: “Jeg ser en lysestage, helt af guld med dens skål på toppen.” Den hebraiske betegnelse for lysestage er “menôrah”. Det stammer fra et verbum, der betyder “at flamme”.

I 2. Mosebog 25 v31-40 befalede Gud sit folk at lave en lysestage for at give lys i tabernaklet. Gud gik også selv foran hele folket som en lysende flamme, gennem ørkenen.

I en tid med usikkerhed, hvor vi lever i en verden, som hele tiden udfordrer os som mennesker, tjener Zakarias’ vision som en dyb påmindelse om Guds lys. Jesus er verdens lys, som skinner i mørket, så stærkt, så mørket ikke kan få magt over det. Det giver os tryghed og kalder på vores opmærksomhed til at vende tilbage til Gud og hans vejledning.

Refleksion

• Hvor søger du hen, når tiden vi lever i udfordrer dig mest?
• Hvor har du brug for Guds lys og vejledning?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du altid bevarer det store overblik. Tak, at du altid har en vej og en løsning på enhver situation. Kære Gud, du kender mit liv og min situation. Du ved, hvor bekymringerne melder sig, og hvor jeg har brug for din vejledning. Tak, at du aldrig har sluppet mig af syne. Hjælp mig til at søge dig og lytte til din vejledning. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. På søndag får vi besøg af Victor Hørup fra ”Troens bevis i Danmark”. Victor vil udover at prædike også fortælle om deres arbejde.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Forandring fryder

Paulus’ 2. brev til Korinterne kapitel 4 vers 18:
Vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.

Vores liv her på jorden er kun forbigående. Alting har en afslutning, også de svære og udfordrende ting, som møder os i livet. Men vi er ikke upåvirkelige af det, som rammer os. Som en krukke af ler kan vi nemt blive brudt og gå i stykker. Både fysisk og følelsesmæssigt og åndeligt. Det er fordi denne verden ikke fungerer efter Guds vilje. Paulus er opmærksom på dette og beskriver i vers 8-9 i samme kapitel, hvordan disse udfordringer påvirker hans liv; men så beskriver han også den forskel, som Kristus gør i hans liv:
I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde.

Skrøbeligheden er tydelig, men det er styrken også. Her er Paulus’ erfaring, som han beskriver i 2. Korinterbrev 12 v9, hvor han taler med Gud om sin tilstand: “… men han (Gud) svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg (Paulus) vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.”

Så i skrøbelighedens afmagt er vi ikke fuldstændig magtesløse, når bare vi tillader, at vores sprækker og svagheder bliver brugt til Guds virke i os. Lerkrukker ser ikke ens ud, hver krukke er unik og skabt med omhu af en kunstner. På samme måde er vi mennesker skabt af Gud, som er den ultimative kunstner. Han virker forskelligt i dig og mig. Hver eneste af os har derfor noget smukt og specielt ved os. I Bibelen lærer vi, hvem vi virkelig er i Kristus og hvilken plan, Gud har for os.

Paulus bruger billedet med lerkrukker for at vise, at vi alle er forskellige – vi har forskellige former, størrelser og farver, og vi har forskellige måder at blive brugt på. Det betyder, at vi skal huske på, at vi er skabt med et formål, og at vi har en værdi, der ikke afhænger af, hvad verden siger om os. Når vi ser på vores liv, skal vi fokusere på det, der er usynligt – det evige og det, der venter os i fremtiden. Hvis vi som kristne ser mod de evige værdier og ikke kun på det, der er midlertidigt, ændrer det vores perspektiv på livet. Så midt i det svære, midt i det brudte, så tænk på dette: Du er skabt til noget større. Du er skabt til noget evigt.

Refleksion

• Hvordan opfatter du ordet skrøbelighed?
• Hvordan kan du lade Gud bruge din skrøbelighed?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at dit navn er over alt andet, også i de områder og situationer i mit liv, som er skrøbelige. Tak, at du formår at arbejde igennem mine skrøbeligheder. Hjælp mig til at se væk fra mig selv og i stedet fokusere på dig, Kristus. Styrk mig midt i mine kampe, og lad mig aldrig glemme, at kampen tilhører dig. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hvordan det hele fungerer.