Alle indlæg af Arne Christensen

Hvor langt er der fra øst til vest?

BEMÆRK
På søndag holder vi gudstjeneste kl. 11:00 i Huset på AHORNVEJ 3 i Taastrup, ikke i Kulturcenteret.  Tema: ”Livgivende ord”

Salme 103 v11-13 Så høj som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham; så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.

Gud giver dig, hvad du har brug for, ikke hvad du fortjener, derfor kan du bede med tillid. Fordi Guds svar og handlemåde er baseret på, hvem Gud er, ikke hvem du er eller hvad du har gjort.

Gud tilgiver dig, ikke fordi du er god, men fordi han er god. Du behøver ikke at prøve at være god nok og prøve at gøre dig fortjent til Guds godhed. Det er det, der er så fantastisk ved Guds nåde, den er baseret på hans hjerte for dig.

Når du beder om Guds tilgivelse, tilgiver han dig straks og fuldstændigt; uanset hvad du har gjort, afviser Gud dig ikke, når du kommer til ham. Han tager imod dig med åbne kærlige arme, fordi han glæder sig altid over, når vi vender om til hans fællesskab.

Dette er fantastisk for os, fordi det er det stik modsatte af, hvad folk gør. Når du sårer eller handler dumt mod andre, vil de så gerne være sammen med dig igen? Det kan være meget svært. Du har jo svigtet deres tillid og derfor vil de være på afstand og skubbe dig væk. De vil ikke tage imod dig – fordi du har skadet dem.

Men Gud er kærlighed og fuld af godhed. Han elsker dig, fordi kærligheden er hans natur. Hans godhed og hans kærlighed er grunden til, at vi får, hvad vi har brug for, ikke hvad vi fortjener. Der er ingen ende fra øst mod vest. Sådan er det også med Guds tilgivelse.

Reflektion

  • Hvorfor vil Gud have, at du kommer til ham og beder om tilgivelse, når du allerede ved, at han tilgiver dig?
  • Hvad tror du, at betyder det for Gud at du kommer til ham, når du har været væk fra ham, i handling eller i troen?
  • Eftersom Gud har vist dig barmhjertighed, hvordan ændrer det dit forhold til andre?

Bøn
Tak Gud, at din handlemåde er så anderledes end min. Hjælp mig til at forstå, at du ikke er som mine erfaringer her i livet. Hjælp mig til at tage imod alt det, som er så naturstridigt for mig. Så jeg selv må få evne til at give den barmhjertighed videre, som du har givet mig. AMEN

BEMÆRK
På søndag holder vi gudstjeneste kl. 11:00 i Huset på AHORNVEJ 3 i Taastrup, ikke i Kulturcenteret.  Tema: ”Livgivende ord”

Må Gud rigt velsigne dig, vi ses på søndag, kærlig hilsen
Michael Jensen

En invitation med et løfte

BEMÆRK
På søndag holder vi gudstjeneste kl. 11:00 i Huset på AHORNVEJ 3 i Taastrup, ikke i Kulturcenteret.  Tema: ”Det største af alt”

 

Matt 11 v28 – 30
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.  Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.  For mit åg er godt, og min byrde er let.«

At være træt eller stresset påvirker som regel ikke bare os selv, men også de mennesker, som er omkring os. Når overskuddet forsvinder, tager det oftest den rolige og mindre frembrusende side af os med. Jesus siger, at vi kan lære noget af ham, som kan bringe os tilbage til en mere positiv udgave af os selv. Læren i at være mild og have overskud. Det som vil bringe os godt igennem tilværelsen og bevare vores relationer.

Midlet er at komme til Jesus og lære af ham. Du kan ikke bare gå ud af din dør og tvinge dig selv til at have det overskud, du mangler. Eller udtrykke mildhed, hvis du indeni er under stress og er ved at koge over.

Jeg ved ikke, hvilken byrde du bærer på, men jeg kender svaret på din stress. Jesus vil have dig til at tage sit åg på dig. Det betyder, at han vil bære dine byrder sammen med dig. Deri ligger læringen, at gå sammen med Jesus igennem de ting, som er en byrde for dig. Lær af ham, hans tilgang, visdom og ikke mindst hans styrke. Men det største, du kan lære af ham, er først og fremmest hans nådefulde tilgang. Det at opleve, at man ikke kunne leve op til en masse krav og forventninger, resulterer ofte i en meget streng bebrejdelse af en selv. Vi synes ikke, at vi er gode nok eller duer til noget og det er også for dårligt.

Men Jesus siger, det er ok at være menneske, det er ok ikke at kunne klare alting, og selv hvis man fejler, kan man rejse sig op igen, uden at blive peget fingre af. Jeg tror, at det er den vigtigste læring af alle og det er der, du finder hvile i din sjæl og vil opleve forvandlingskraft. At tage imod Jesus åg er at være under hans ledelse og opleve ikke at stå alene. Så bliver byrden let for os, for han har allerede båret den, da han døde på korset for dig. Det vi skal gøre, er at tage imod, ved at tro på det.

Reflektion

  • Hvad vil det sige for dig, at tage Jesu åg på dig i dag?
  • Ville andre mennesker kendetegne dig som en mild person, som har fundet hvile?
  • Hvad lærer Jesus dig, igennem hans ord til dig?

Bøn
Tak Gud, at når du ser ind i mit liv, så du ser de byrder, jeg ikke kan bære. Nu beder jeg dig om hjælp til at forstå, hvordan du kan hjælpe mig med at bære dem. Tak for alt det, som jeg kan lære af dig, hjælp mig med at leve i den frihed, så jeg kan finde den hvile, jeg trænger til. AMEN.

 

BEMÆRK
På søndag holder vi gudstjeneste kl. 11:00 i Huset på AHORNVEJ 3 i Taastrup, ikke i Kulturcenteret.  Tema: ”Det største af alt”

Må Gud rigt velsigne dig, vi ses på søndag, kærlig hilsen
Michael Jensen

En anden vej til lykke

Gud indrettede verden med universelle principper. Et af disse principper er, at jo mere du hjælper andre mennesker, jo lykkeligere bliver du. Lykke kommer ikke fra at leve for dig selv. Lykke kommer fra at give og være barmhjertig.

Ordsprogene 11:17 siger: En venligtsindet mand gavner sig selv,
en ubarmhjertig mand styrter sig selv i ulykke.

Det største eksempel på dette i Bibelen er historien om Job, der tabte alt, sit helbred, familie, job og rigdom. Hans venner kom til ham i hans største nød. Men viste de ham barmhjertighed? De dømte og kritiserede ham. De fortalte ham, hvad han havde gjort forkert. “Det er din egen skyld,” sagde de. Job kunne nemt være blevet hård over for dem og sig selv. MEN den store vending i Jobs liv skete, da han barmhjertigt bad for de mennesker, der kritiserede ham.

Job. 42 v10 Da Job gik i forbøn for sine venner, vendte Herren hans skæbne og gav ham dobbelt så meget, som han før havde haft.

At vise barmhjertighed over for andre – også dem der kritiserer og dømmer dig – er en tilstand af frihed og overskud. ”Ingen skal tage min glæde eller formørke mit sind og tanker.” Her er ikke plads til, at en bitter rod kan slå rødder. Du kan gå gennem livet som en dømmende person, eller du kan leve livet som en barmhjertig person. Måske tænker du, at det er naivt, alle bliver jo påvirket negativt af kritik. Derfor siger Bibelen: Vend den anden kind til og bed for dem, som forfølger dig.
Det er dit valg. Når du vælger barmhjertighed, vil livet få en rigdom, som ikke kan købes og som altid vil påvirke mennesker omkring dig.

Jesus siger i saligprisningerne, Matt. 5 v7: Salige (det betyder lykkelig), er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.

Vil du opleve lykke? Så vær barmhjertig og se, hvad der sker.

Refleksion

  • Hvordan har du selv brug for at blive mødt med barmhjertighed?
  • Hvad har du brug for, for at kunne tage et valg om at vise barmhjertighed?
  • Hvordan ville en barmhjertig livsstil påvirke din livsstil?

Bøn
Kære Gud, det er en rigtig hård verden, at leve i. Tak at du forstår de udfordringer som jeg har, med at vise og være barmhjertig. Tak, at du kan møde mig barmhjertigt, der hvor jeg ikke selv blev mødt med barmhjertighed. Jeg beder om hjælp til at tage imod din forvandling. Så den salige lykke må kendetegne min livsstil i alle forhold. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig og rigtig god weekend. Velkommen til gudstjeneste med nadver på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Styrke

“I får styrke ved at være stille og stole på mig.” Disse ord er sagt til Israels folk i forbindelse med, at de har vendt Gud ryggen og søgt råd alle andre steder. Til trods for det står der, at Herren længes efter at være nådig og barmhjertig, efter at svare og vejlede og vise vej . “Kun ved at vende jer til mig og søge min hjælp, kan I blive reddet.” Esajas 30:15-22.

Vi møder ting i vore liv hvor vi i vor afmagt kun kan sige: “Herre jeg vælger at stole på dig og overgive min sag til dig uanset udfaldet og hvad der sker!” Gud er større end alt og alle. Intet er bedre end at overgive vores byrde til ham og slippe byrden hos ham! Den tillid giver styrke til LIVET.

 

Søndag den 25.juli mødes vi til gudstjeneste kl. 11 i Kulturcenteret på Poppel Alle, Taastrup. Per Eivind Stig taler.

Med hilsen
Ellinor Q. Stig

En hjælpende hånd

Har du nogensinde følt, at nogen var i en håbløs situation? Folk med udfordringer, problematikker som er svære at overskue, eller som står i fastlåste ting som bare er gået i hårdknude. Det kan hurtigt sætte tanker i gang som ”hvordan skal det dog gå” eller ”det bliver aldrig bedre”. Men Galaterne 6 v9 siger: Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.

Gud ønsker at bruge dig til at bringe tro, håb, helbredelse, visdom, Gudsnærvær, ja de gode nyheder til dem uden håb, dem, som har brug for en hjælpende hånd. Når du selv går igennem svære tider eller du tænker tilbage på tider, da du havde det svært, hvilke erfaringer lærte du da i livets skole? Erfaringer, som du nu kan give videre. Alle kristne er missionærer, alle kan lytte til en anden, række en hjælpende hånd eller åbne sit hjem for en, som står alene.

Den tid, som du har på jorden, har eet formål: At gøre Guds vilje. Med andre ord, så tænk på, hvor eller for hvem du kan gøre en forskel. For hvem kunne du bringe lidt lys ind i en mørk tid? At gøre kærligheden konkret er en spændende mission, som alle kan deltage i. Hvem tror du, at Gud vil have dig til at fokusere din tid og dine kræfter på? Det er en overvejelse, som kan gøre kristenlivet meget spændende og værdifuldt. Kan Gud bruge dit liv og dine erfaringer til hjælp for en anden? JA, også i den grad, for du er den bedste til at kunne forstå en anden, som nu står i en svær situation.

Refleksion

  • Hvad er de vigtigste lektier, som du lærte og kan give videre fra svære tider i dit liv?
  • Hvordan var det dengang at få hjælp af andre, eller oplevelsen af at stå alene?
  • Hvor og hvordan kunne du, med din erfaring, gøre en konkret forskel for en anden?

Bøn
Kære Gud, tak at du aldrig så mig som håbløs, tak at der aldrig er noget i mit liv, som er for stort eller for meget for dig. Hjælp mig til at forstå, at min skrøbelighed og mine svære erfaringer herigennem kan hjælpe en anden i en lignende situation. AMEN

 

Kære City Kirke, på søndag holder vi gudstjeneste i Glumsø. Som kirke tager vi på udflugt, hvor vi starter med at holde gudstjeneste kl. 11:00. Herefter spiser vi en let frokost sammen, som Dorte har forberedt, hvorefter vi tager ned til et meget smukt naturområde. Bagefter vil der blive serveret kaffe og kage.
Lad os hjælpe hinanden med kørelejlighed, så alle kan være med.

ADRESSEN ER: Østergårdsvej 25, 4170 Glumsø.

Vel mødt, kærlig hilsen
Michael Jensen

Forandringens kunst

Forandring tager tid, hvad enten det er åndeligt, fysisk eller mentalt. Ingen knipser med fingrene, og så sker det med det samme. Gud ønsker, at vi vokser og modnes som mennesker, men i sin godhed giver han os tid til det.
Når Helligånden vil foretage ændringer i dit liv, som kan gå langt ud over alt, hvad du troede var muligt, så sker det ikke fra den ene dag til den anden.
Min bøn for dig er, at du i denne tid vil vokse i åndelig modenhed og i det formål, som Gud har skabt dig til. Men også at du vil være tålmodig til at lade det være mere end en spontan handling.
Bibelen siger i Ef.-brevet 4 v23-24: I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

At blive mere lig Jesus er at ændre på de gamle adfærdsmønstre, og så at vi tager vores nye selv på med Helligåndens hjælp. Det sker, når vi lader Gud udføre sit arbejde i os uanset hvor lang tid, det tager. Gud er tålmodig, han giver ikke op, men glæder sig over hvert et lille eller stort skridt, du tager. Så længe du tager et skridt, så er det positivt, også selv om du har taget dem mange gange før. Gud ved, at så længe du holder fokus på ham og det, han ønsker at gøre i dit liv, så sker forvandlingen.
2 Kor. 3 v18 Alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.

Reflektion

  • Hvilke adfærdsmønstre trænger til fornyelse i dit liv?
  • Hvad er nogle praktiske måder, hvor du kan tage nogle nye skridt?
  • Hvilke fordele kunne det have, hvis du blev fornyet i dit sind og ånd?

Bøn
Kære Gud, tak at dit ønske for mig er, at jeg må være den bedste udgave af mig selv. Hjælp mig til at kunne høre, når du taler ind i mit liv og peger på områder, som kunne trænge til forandring. Fri mig fra fordømmelse, og tak at du rækker mig den hjælp, som jeg har brug for og at du går sammen med mig hele vejen. AMEN

Kære City Kirke, VELKOMMEN TIL GUDSTJENESTE på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Temaet er: HVORDAN OVERVINDER JEG MODGANG? Vi glæder os til at se dig.

Kærlig hilsen og rigtig god weekend
Michael Jensen

PS: Husk at vi på næste søndag d. 18 juli tager på skovtur til Glumsø, hvor vi også holder gudstjeneste. Mere information om dette følger.

At være elsket eller elsket fordi, det er spørgsmålet?

Jeremias bog 31 v3
Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor bevarer jeg min troskab mod dig.

Siden jeg var et lille barn, har jeg hørt jeg orderne neeeeej hvor er du dygtig, hvor er du god, det var flot. Det lyder måske meget godt, men i et samfund, som appellerer til vores præstationer, hvor man konstant bliver vurderet efter hvordan man klarer sig, melder spørgsmålet sig hurtigt: Jamen, hvad så hvis jeg ikke klarer mig så godt? Er jeg så stadig OK og holder de mon stadig af mig? Svære tider i livet, når troen bliver prøvet, eller hændelser, som bare ikke giver mening, rammer en, giver ofte tanker, om det der med Guds kærlighed nu også holder. Er der mon sket noget med mig, som har ændret på Guds tilgang til mig? Har jeg gjort noget, som har fået Gud til at sige “nu er det nok?”

Gud har et vidunderligt svar til os. Hvor lang er evigheden? Den stopper aldrig, og sådan er det også med Guds kærlighed. Du kan ikke få Gud til at holde op med at elske dig; han vil elske dig for evigt. Hans kærlighed er ikke baseret på, hvad du gør eller hvad du oplever, på trods af eller hvad du ikke oplever, at han gør. Det er baseret på, hvem han er. Gud er kærlighed, står der i 1. Joh. Brev 4 v8 og v16, det betyder, at alt, hvad Gud gør, tænker og siger, har sit udgangspunkt i kærlighed. Du kan lukke af eller vende ryggen til Guds kærlighed, du kan betvivle eller holde helt op med at tro på Guds kærlighed, men det vil stadig ikke ændre på det faktum, at GUD ELSKER DIG. Måske svarer det ikke på alle tilværelsens svære spørgsmål og mange udfordringer, men det fortæller os, at midt i det hele, så er der en, som aldrig vil slippe dig og altid vil bevare sin troskab mod dig.

Reflektion

  • Hvorfor kan svære tider få en til at tvivle på Guds kærlighed?
  • Hvad tror du, forskellen er på menneskelig kærlighed og Guds kærlighed?
  • Hvad har du brug for, for at blive mere tryg i Guds kærlighed?

Bøn
Tak Gud, at du er helt anderledes end både mine erfaringer og den måde, som jeg tænker på. Der er så meget som kan få mig til at tvivle, så meget som er svært at forstå. Jeg beder dig derfor om hjælp til at kunne tage imod din kærlighed og stole på din trofasthed, som en gældende sandhed i mit liv. AMEN

 

Kære City Kirke, VELKOMMEN TIL GUDSTJENESTE på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

Kærlig hilsen og rigtig god weekend
Michael Jensen

 

Kære alle i City Kirken

Lørdag d. 3 juli har vi været gift i 12½ år, vi skulle gerne møde jer på denne dag, til vores kobberbryllup. Vi begynder kl. 15:00, med kaffe og kage. Bagefter skal vi sammen synge mange gammeldags sange. Vi holder det enkelt og alt skal foregå på Frederiksholmsvej 1 i Sengeløse udenfor. Hvis det er muligt, så tag din egen stol med, hver eneste er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Henning og Nelie Madsen

Håb for i dag – håb for i morgen – håb for altid

Rom 8 v11: Når hans ånd, han, som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

Som kristne lever vi med det håb, at vi skal leve for evigt. Døden er ikke slutningen. Der er meget mere til historien!
Uanset hvor dårligt det ser ud her på jorden, så er det bare for et stykke tid. Når du har en tro på Jesus Kristus, så ved du, at du vil bruge billioner af år på den anden side af evigheden uden mere sorg, sygdom eller lidelse.

Men verset i Romerbrevet taler også om i dag. For den identitet som Guds egne børn har, indeholder stor kraft og åndelig velsignelse.
Helligånden, som oprejste Jesus fra de døde, skaber et helt nyt liv, i og for den person, som tager imod Jesus Kristus som sin personlige herre og frelser. Helligånden er Gud. Men mange mennesker har svært ved at forholde sig personligt til Helligånden. Ånden virker upersonlig. Men ligesom Jesus viste os i Det ny Testamente, hvordan vi kan leve et nyt liv i en brudt verden i fællesskab med ham, så gør Helligånden det også for os i dag. Han lever sit liv i os, så vi kan leve det ud i vores sammenhænge. Han kender os og ønsker, at vi skal kende ham. På den måde kan vi leve hver dag, under hans vejledning.
Han ønsker blot, at vi er åbne og ærlige med ham, så kan han komme os til hjælp og give os det vi behøver, gøre troen levende og give os styrken til at følge ham.

Reflektion

  • Frelse i Jesus Kristus gør hele forskellen i evigheden. Men hvordan påvirker det så, hvordan du også lever dit liv på Jorden?
  • Hvad har du brug for at Helligånden gør i dit liv?
  • Hvilket håb du har igennem Kristus?

Bøn
Tak Gud for din hjælpende hånd, jeg beder dig om hjælp til at tage imod alt det, som du har til mig. Tak, at du ikke forventer andet af mig end at leve i den styrke. AMEN

 

Kære City Kirke, VELKOMMEN TIL DÅBS-GUDSTJENESTE på søndag kl. 11:00. Det foregår i Ishøj. Vi mødes ved Jægersøen foran Arken (ligesom vi plejer). Karin Rask har lovet at komme med kage, så vi opmuntrer alle til at tage kaffe/madkurv, en stol eller andet med så vi kan hygge os sammen bagefter.

Må Gud rigt velsigne dig og rigtig god weekend

Kærlig hilsen
Michael Jensen

 

Vi har også fået en indbydelse til kobberbryllup:

Kære alle i City Kirken

3 juli er vi 12½ år gift, vi skulle gerne møde jer denne dag, til vores kobberbryllup. Vi begynder kl. 15 med kaffe og kage. Bagefter skal vi sammen synge mange gammeldags sange. Vi holder det enkelt og alt skal foregå på Frederiksholmsvej 1 i Sengeløse udenfor. Hvis det er muligt, så tag din egen stol med, hver eneste er hjertelig velkommen.
Kærlig hilsen
Henning og Nelie Madsen

Hej skat?

Matt. 6 v21: For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

Det er virkelig meget simpelt, hjerte er overalt, hvor du lægger dine prioriteringer.
Der, hvor du bruger din tid og ressourcer, fortæller om ens prioriteter. At siger, at man elsker sin kone og børn, er kun ord, hvis der ikke følger en handling med. Sådan ved du, hvad der virkelig er vigtigt for dig.
Når du siger, “Dette er vigtigt for mig”, så vil dit hjerte også være med i det.
Dit hjerte vender sig altid mod de ting du elsker.

Bibelen siger i 1 Joh. Brev 4 v19: Vi elsker, fordi han elskede os først. At føle sig elsket er det bedste og vigtigste for ethvert menneske. Desværre er det ikke alle, som har oplevet den kærlighed og derfor har mange fundet andre ”skatte” som erstatning. Men der er intet som Guds kærlighed, som kan møde de behov, vi har som mennesker. Ingen erstatning kan give dyb fred eller følelsen af at være værdifuld og at leve med et formål. Tilværelsens skrøbelighed og fremtidens usikkerhed udfordrer konstant vores tilstand som menneske. Hvordan skal det gå? Kan jeg mon klare det? Er der nogen, som tænker på mig? Det er her, at oplevelsen af at være elsket bliver den største skat af alle. Himlens og jordens skaber er for mig og med mig alle dage. Derfor siger Paulus i Fil. 3 v8: Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre.

Refleksion

  • Når du kigger på dit liv, hvad ville du så sige, at dine prioriteter er?
  • Har du ”skatte” i dit liv, som er blevet erstatninger for det, du virkelig savner?
  • Hvad er en justering, du kan foretage, for at begynde at få dit hjerte derhen, hvor du vil have det?

Bøn
Kære Gud, tak at jeg er din skat, nu beder jeg om hjælp til at forstå, hvad det nu også betyder for dig og for mig. Tak at dit ord og din handling hænger sammen når det siger, at du viser sin kærlighed mod os, ved at Kristus ofrede sit liv for os, mens vi stadig var syndere. Hjælp mig til at leve på samme måde, så mine ord og prioriteringer viser samme vej. AMEN

 

Kære City Kirke, VELKOMMEN TIL GUDSTJENESTE på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Tema: ”Guds navn”. Vi glæder os til at se dig.

Kærlig hilsen og rigtig god weekend
Michael Jensen

Ny garderobe

Ef. 4 v24: Iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

Vi elsker når Bibelen taler om, at mennesker kan få en ny start. Men den nye start eller begyndelse på tilværelsen som menneske, griber ind i både din personlighed og adfærd. Du former dit nye jeg igennem dine vaner gennem din tid i Guds ord, din tid i fællesskab med andre mennesker og den måde, du møder dine omstændigheder på. Alle tre er uundværlige for ens udvikling, både socialt og åndeligt.

Hvorfor? (Tak for det spørgsmål!) Fordi ægte åndelig modenhed handler om at lære at elske som Jesus og lade hans sandhed komme til udtryk i ens sammenhænge.
Husk, at det kristne liv handler om at vise kærlighed til Gud, en selv og til andre mennesker. Markus Ev, 12 v30 – 31 ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹
I kirken er vi som en sammenbragt familie. Forskellige generationer, sociale baggrunde og kulturer. Dette fællesskab er en fantastisk mulighed for at prøve det nye menneske af. Lever jeg i sandheden, handler jeg retfærdigt og bevarer jeg fromheden (renheden)?
Dette kan godt være en udfordring, for ingen er perfekte.

Refleksion

  • Hvilke udfordringer ser du personligt i den ovenstående tekst?
  • Hvordan har Gud brugt andre mennesker til at hjælpe dig med at vokse i åndelig modenhed?
  • På hvilke måder hjælper det dig at kende Jesus, til at leve som et nyt menneske?

Bøn
Kære Gud, tak at du giver mulighed for en ny start. Jeg beder dig om hjælp til at frigøre mig fra gamle vaner og mønstre, og om mod og styrke til at leve i din sandhed, som et helt nyt menneske. Tak, at jeg kan være en del af et uperfekt fællesskab, hvor vi kan samles om dig, som er helt perfekt. AMEN

 

Kære City Kirke, VELKOMMEN TIL GUDSTJENESTE på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig. Du har også mulighed for at tage med en klynge op til Anna Bolvigs sommerhus. For mere info, se på City Kirkens Facebook eller også er du velkommen til at ringe til hende.

Kærlig hilsen og rigtig god weekend,
Michael Jensen