Alle indlæg af Arne Christensen

Alt er forandret, men Gud er stadig den samme

Rom 8 v35 – 39: Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Er der nogen, som vil være enige med mig i, at livet kan have sine op- og nedture? At have en op- eller nedtur er vel bare en del af livet, og det sker vel for alle mennesker. Men hvad hvis nedturen bliver ved? Og hvad hvis der kommer flere end en eller to eller tre osv… Det er ofte her, tvivlen kan melde sig: Er Gud ligeglad eller har han glemt mig? Den klassiske tanke er, at jeg må have gjort noget forkert, og nu er det slut med Guds kærlighed. Bibelen lærer os at vandre i lyset, 1 Joh. 1 v7, i virkeligheden kunne der lige så godt have stået være ærlig. Alt for mange mennesker har en idé om, at det at være kristen betyder, at her går det godt. Vi er jo Guds børn, så hvad kan gå galt? Måske er det på tide at være ærlig med Gud og sige: ”Jeg forstår ikke, hvorfor alt det her rammer mig, og hvorfor du ikke griber ind. Ærligt Gud, jeg oplever mig meget alene, jeg synes du er meget langt væk, og jeg er ved at miste modet.” Bibelen kalder os aldrig til at forstå Gud, men til at stole på ham. Hvis det er svært, så fortæl ham det. Jeg tror, at der er mange i denne tid, der savner at mærke Guds kærlighed, opleve hans omsorg og stærke indgriben. Måske er det på tide at sige som Peter ude på vandet, da han begyndte at synke:
Matt. 14 v30  »Herre, frels mig!«

Gud har ikke glemt dig, han ser dig i alle situationer, dine højdepunkter, når det er svært, hvert bjerg, hver dal, enhver glæde og hver en tåre.
Han er stadig Gud, og du kan ikke adskilles fra hans kærlighed, af to grunde: Den er evig, og den er ubetinget. Gud siger aldrig ”jeg elsker dig hvis …” Han siger ikke “jeg elsker dig fordi …” Gud siger “jeg elsker dig.” Gud giver dig en evig, ubetinget kærlighed, fordi Gud er kærlighed. Guds kærlighed til dig er baseret på, hvem han er. Det er ikke baseret på din præstation eller svære situation, men på hans karakter.

Gud har aldrig lovet et nemt liv. Joh. 16 v33 »I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.« I samme vers siger han også, at vi skal have vores fred i ham.

Hvornår har du sidst været hudløst ærlig med Gud og fortalt ham, hvordan du har det? Er det på tide at smide de fine floskler over bord og bare fortælle ham, hvordan det står til, og hvad du er ked af og har brug for?
Prøv at læse Salme 6 v3 – 8.

Bøn
Kære Gud, hjælp mig til at stole på din kærlighed og at hvile i det faktum, at intet kan skille mig fra den. Men ærligt, så gør det mig frustreret, og til tider sur, at vide, at du elsker mig og er almægtig og så ikke har grebet ind i min situation endnu. Der er meget, som er svært at forstå, så jeg beder dig om at hjælpe mig med at stole på dig og være åben for, at du måske er ved at lære mig noget helt nyt. Amen

Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11.00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup. Tema: ”Image is everything” eller værdier du er skabt med. Husk også, at der er informationsmøde efter gudstjenesten.

Kærlig hilsen Michael Jensen

”Du er du og du duer”

2 Kor. 3 v5 – 6. En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.

Succes er noget, som mange stræber efter, men hvad betyder det egentlig? ”At lykkes”. Dette er en måde at definere succes på, men hvordan gør jeg det? Bibelens bud er, at være den, som Gud skabte dig til at være. At vide dette, er at forstå, at det du er og har fået af Gud, det holder og er super godt og gør dig duelig. Fordi måden, som du lever dit liv på, er i overensstemmelse med den identitet og de ressourcer Gud har skabt dig med. Mange mennesker er ikke særlig selvsikre, ofte fordi de det meste af tiden forsøger at være noget eller nogen, som de ikke er. Måske kender du til denne usikkerhed. Du kan fremstå og opføre dig som om du er sikker, udadtil, men inderst inde, så er der en helt anden virkelighed. Der er to grundlæggende grunde, hvorfor mangler man selvtillid.

For det første prøver man at være noget, som Gud ikke skabt en til at være. Det er faktisk ret skræmmende, fordi du ikke kan være nogen anden end den du er. Du får kun selvtillid, når du opdager din kapacitet – hvordan Gud har formet dig. Det inkluderer dine åndelige gaver, hvad du har hjerte for, dine talenter, personlighed og dine erfaringer livet igennem. At leve med den forståelse og en accept af, hvem man er, giver en stor frihed og ro til at ikke skulle præstere noget, som man ikke er i stand til eller leve op til, et ideal man ikke er i stand til. Den anden grund til, at man ofte mangler selvtillid er, at du er afhængig af din egen styrke alene, i stedet for Guds. Det er en garanti for fiasko! Selvom Gud har lagt en vis kapacitet i dig, har han ikke gjort dig i stand til at gøre det hele alene. Gud mente aldrig, at du skulle gennemgå livet på din egen kraft. Han mente, at du skulle stole på ham og hvad han kan gøre igennem dig. En blender er designet til at blande ting, men den er værdiløs, medmindre den er tilsluttet strøm. Hvis blenderen bare sidder der og aldrig er tilsluttet kontakten, er den ubrugelig og kan ikke opfylde sit formål.
Gud har givet dig evner, men de er værdiløse, medmindre du er tilsluttet hans kraft gennem Helligånden. Med Gud i dit liv har du en uudtømmelig kilde til alt, hvad du har brug for.
Bibelen siger i Fil. 4 v13: Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.

Ting til overvejelse

  • Lever du i overensstemmelse med den du er, som Gud har skabt dig til at være?
  • Hvad er de specifikke måder, Gud har givet dig kapaciteten til at opfylde dit formål?
  • På hvilke praktiske måder kan du blive tilsluttet Guds kraft?

Bøn

Kære Gud, tak at jeg kan komme til dig med det, som gør mig usikker og hæmmer mig. Jeg beder om mod til fuldt ud at kunne acceptere mig selv og sige dig tak for den, du har skabt mig til at være. Jeg beder dig om hjælp til at have tillid til dig og herigennem at erfare, at du kan vende det, jeg oplever som begrænsninger, til succes. Amen

Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11.00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup, hvor vi også vil sige tak til Per Eivind for den ekstra indsats, han har gjort de sidste 2½ år. Husk også informationsmødet efter gudstjenesten søndag den 11/10.

Kærlig hilsen Michael Jensen.

At leve med sin overbevisning

Hebr 11 v23 – 26: I tro blev den nyfødte Moses holdt skjult af sine forældre i tre måneder, fordi de så, at den lille dreng var dejlig, og de lod sig ikke skræmme af kongens befaling. I tro nægtede Moses, da han var blevet voksen, at lade sig kalde søn af Faraos datter. Han ville langt hellere lide ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opnå en syndig nydelse og han regnede Kristi forhånelse for en større rigdom end Egyptens skatte, for han havde lønnen for øje.

Hvad kan vi lære af Moses? Måske dette:
At der er et klart formål med alles liv og derfor er det vigtigt at vælge at være den, som Gud har skabt dig til at være, og leve i det Gud viser dig. Der vil altid komme nogle udfordringer men det vil oftest være kortvarigt. Gud havde et formål med Moses liv, det har Gud med os alle sammen, også med dig.
Moses fandt ud af, hvad der betød mest for ham. At der var en dybere mening med hans liv og det ændrede hans værdier og valg.
Hvad betyder mest i dit liv? Hvad er de øverste tre eller fire værdier som du kan få øje på?
At leve med en overbevisning kan hjælpe en igennem svære tider, det giver fokus og fundament og retning. I tilværelsen kan meget hurtigt ændres eller vise sig at være skrøbeligt. Derfor er at vigtig have nogle stærke holdepunkter i ens liv. Ting du kan holde fast i, når tilværelsen bliver udfordret.
Moses valgte Guds værdier. Han blev overbevist om, at Gud havde noget langt mere holdbart og værdifuld for ham, end al den rigdom og position, som Ægypten kunne tilbyde ham.
Hvis du ikke bestemmer, hvad der er vigtigst i dit liv, vil andre mennesker altid forsøge at beslutte det for dig. De vil skubbe dig i deres retning og forsøge at overbevise dig om, hvordan du skal leve dit liv. Men du er alt for vigtig og værdifuld til at eksperimentere med, dit liv har formål og mening.

Jeg tror, at personen, som skrev salme 139 havde fanget det, når han skriver i vers 16 – 18:

Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.

Prøv at overveje dette.

  • Hvad er de tre vigtigste værdier i dit liv?
  • Hvordan former disse tre værdier den måde, du tænker og lever dit liv på
  • Er dine værdier i overensstemmelse med Guds sandhed om dig?

En bøn

Tak Gud, at jeg kan søge dig midt i kaos. Jeg beder om hjælp til stole på din hjælp og indgriben. Tak at der er frihed i din sandhed, men hjælp mig med at forstå, hvad det betyder i min situation.

Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11.00 Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup. Tema ”Ingen skal stå alene”.

Kærlig hilsen Michael Jensen

Alle mennesker fortjener respekt

1 Pet. 3 v17 Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen!
Jeg kender ikke et menneske, som ikke mener, at de fortjener eller har ret til, at blive behandlet med respekt. Alligevel opleves det som om, at respekt er blevet en mere og mere truet værdi. Det er da klart nok, at mene, at man selv fortjener respekt, udfordringen melder sig på en helt anden måde, når det handler om, at give respekten videre.
Bibelen taler tydeligt om, at stabile familier og relationer er bygget op omkring respekt. Bibelen fortæller os om at ære vores forældre, respektere civil myndighed og elske din næste. Bare for at gøre det klart, at Gud ikke udelader nogen, siger Bibelen til os, vis den rette respekt for ALLE MENNESKER, uanset hvor meget anderledes de end måtte være, i tankegang, baggrund, værdinormer, tro, adfærd eller kultur.

Hvorfor? Gud skabte alle. Salme 8 v6 siger: Du (Gud) har gjort det (mennesket) kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Gud laver ikke skrammel. Ingen er værdiløse. Folk kan tage forkerte beslutninger og handle dumt men de er stadig værdifulde for Gud. Selv den mest foragtede person i verden er elsket af Gud.

Jesus døde for alle mennesker.
Bibelen fortæller os, at Gud er kærlighed. Hvis du kender Gud, vil du fylde dit liv med hans kærlighed. (1 Johannes 4 v8). Kærlighed behandler altid mennesker med respekt. Bibelen siger, ”Gud betalte en løsesum for at redde dig. Han betalte for dig med Kristi dyrebare livsblod” 1 Peter 1 v18-19. Det vil sige, at enhver person, du møder, er værd at dø for.

Nogle gange kan oplevelser og erindringer præge ens tankegang og handlemåde. Bibelen er opmærksom på dette. Hebr. 12 v15 Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den. Fokus er her på, at ingen går glip af Guds nåde. Det er den som forvandler, genopretter, tilgiver og åbner vores hjerter igen. Når det sker, så er der ingen bitter eller skadelig rod, som får lov at sætte sine skadelige og ødelæggende skud.

City kirken er et sted for alle mennesker, der står VELKOMMEN på døren i Kulturcentret. Vi ønsker for alle, at budskabet om Guds vidunderlige kærlighed og nåde, må få en praktisk konsekvens vores tankegang og handlemåde i alle sammenhæng. Vi vil være en kirke, hvor der er et inkluderende fællesskab og plads til forskellighed.

Tænk over dette

Som du fortjener respekt, gør enhver person, du møder det også. Hvad kunne denne udtalelse, gøre din tankegang og adfærd?
Hvorfor kan det være svært at vise respekt for nogle enkeltpersoner?
Hvad kunne du have brug for, for at have dette overskud?

Bøn
Tak Gud, at du kom ned til min virkelighed, så jeg kunne komme op til dig. Tak at jeg med dig kan møde den virkelighed, som bor inden i mig. Du kender til det, som kan lukke mit hjerte, så jeg beder om lægedom, så jeg igen kan tage imod din kærlighed og være tryg i fællesskabet. Amen

Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til gudstjeneste, på søndag kl. 11.00 Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup  Tema ”Du hører også til”

Kærlig hilsen Michael Jensen

Kan der komme noget godt ud af min situation?

I svære tider, kan man føle sig glemt og overset, som en brik i mængden, et nummer i systemet. Men du er ikke glemt, du er kendt af Gud, som siger til dig!
Es. 45 v3 Jeg giver dig mørkets skatte, de bortgemte rigdomme, for at du skal vide, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved navn.

Gud er personlig og relationel og han kalder dig ved navn.
Der er intet mere intimt end at være fuldt kendt. Al svaghed, hvad der får dig til at grine og græde, din frygt, håb og drømme, er kendt af Gud. Ingen vil kende dig fuldt ud på jorden, men det gør Gud. Han er den eneste, der ser igennem lagene i din personlighed til kernen i dit væsen og helt ind i dit hjerte. Gud er interesseret i din reaktion på det du står i og hvordan, det påvirker din relation til ham godt eller skidt.

Han er den Gud, der kalder dig ved dit navn og har skjult rigdom i det, som du står i her og nu. Han ønsker være tæt på dig i alle livets forhold og har som den eneste, al magt til at vende din sorg til dans.
I Bibelen er der en beretning om en mand, der mistede alt. Hans respons til Gud var, at han faldt på sit ansigt og sagde: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.

Måske står du i en svær situation, måske savner du et gennembrud, måske er det dig, som har brug for at sige: Gud, jeg ved ikke, hvad der foregår, men jeg forstår, du har givet, og du har taget. Lovet være dit navn.

Tillid og tilbedelse i sig selv, er en skat i mørket. Selv med smerter kan du vide, at Gud stadig er  god og kærlig. Gud er ikke ophavsmand til ondskab eller ulykker. Han er i kontrol og i sin tid har en vej igennem det hele. Vi lever i en tid, hvor alt er forandret men Gud forandres aldrig.
Du kan være åben, overfor, at Gud har guld og diamanter skjult på skjulte steder og være klar til at modtage og omfavne disse skatte, når han viser dem til dig. Uanset på hvilken måde, han griber ind, kan du vide, at han er den samme personlige Gud, der altid vil være dig nær, hvad du end går igennem.
Job sagde midt i sin nød: Gud kender min færd, prøver han mig, kommer jeg ud som guld. Job 23 v10

I svære tider har jeg gået mange gåture med Jesus. Jeg har lært at stole på ham, i de mørkeste steder, jeg nogensinde har været. Igennem mine lidelser har jeg også lært, at trøste og forstå mennesker i deres lidelse med den trøst Gud har givet mig.
Dette er det guld, de skatte, som Gud har produceret i mit liv. Han kan gøre det samme i dit liv, når du tillader ham at bruge din smerte til sin ære.

Bøn
Kære Gud, hjælp mig til at holde fast i troen på dig. Hjælp mig til, forsats at stole og have tillid til dine løfter. Jeg beder om hjælp, til at se de bortgemte rigdomme og tage imod de skatte du har til mig. Hjælp mig til at forstå, at du Gud, stadig er almægtig til at vende min situation, så jeg kan slippe min angst og usikkerhed.
I Jesus navn Amen

Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11.00 Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup

Kærlig hilsen Michael Jensen

Hvad er meningen?

Rom. 5 v2 – 4
Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb.

Når du har udfordringer i livet og du beder men ikke ser svarene eller løsninger, hvad er så din respons? Skal du give op? Blive sur på Gud eller bitter og lade det gå ud over andre mennesker? Nej. Fortsæt med at bede og fortsætte med at stole på Gud for at svaret kommer. Mange mennesker taber modet, fordi de mister tilliden til, at Gud enten ikke hører dem eller ved hvad han gør. Paulus siger her, at han er stolt over sine trængsler, det er nærmest provokerende. Hvad Gud tillader i dit liv, vil han bruge til noget godt. Fordi Gud er stadig og altid en god far, selv når du har det svært. Vi lever i lidt af en fast food mentalitet. Det hele må gerne gå lidt stærkt og tålmodighed, ja det må du gerne give mig nu og med det samme Gud.

Når Gud ikke straks afslutter dine udfordringer, så har han et formål med det. I stedet for at fjerne problemet, siger han til dig: ”Min nåde er tilstrækkelig for dig, og du kan håndtere det og kommer igennem den tid eller situation, fordi jeg er med dig og jeg vil bruge dette til dit bedste.” Det var det, som Paulus oplever og også beskriver i 2 Kor 12 v9 – 10, når han skriver Guds svar til ham, under svære forhold. Der står: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.

Personligt har jeg har haft masser af udfordringer mit liv og altid, jeg har lært nogle vigtige lektier igennem det. Det har givet mit en større forståelse for livet som kristen og gjort mig bedre i stand til at håndterer de udfordringer, som jeg møder her i livet. Målet er ikke lidelse men Gud er mere interesseret i at gøre dig og mig til en mand og en kvinde med en karakter som er karakteriseret af udholdenhed, fasthed, og håb, end at han vil gøre dig komfortabel på kort sigt. Det vil du være, i al evighed i himlen. Gud har lovet, at være med os alle dage også i vore trængsler. Går du igennem en svær tid nu, så har hans kærlighed og omsorg for dig ikke ændret sig, han elsker dig stadig, med en evig og uforanderlig kærlighed. Men måske er det tid til at søge dybere ind i fællesskabet med Gud og din kirke, ingen behøver at stå alene.

Når du beder på et niveau, tænker Gud på dit liv på et meget højere niveau og fra et meget større perspektiv. Han ønsker altid noget godt for dit liv men handler ikke altid i overensstemmelse med vores tankegang eller ønsker. Gud ved, hvad vi har brug for, han ønsker sunde og stærke børn. Beskrevet på denne måde i salme et. Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid og dets blade visner ikke. Altså noget solidt, frugtbart og som får sin styrke fra Gud.

Må jeg spørge dig, har du brug for at komme tilbage til Gud og lukke ham ind i den situation, som du står i her og nu. Her du brug for igen at komme tilbage til et fællesskab med din kirke og opleve, at du ikke står alene.
Hvad har du lært af de udfordringer som du har oplevet eller oplever i dit liv?
Hvordan kan du selv være til opmuntre eller trøste nogen, der oplever svære tider, mens de venter på, at Gud besvarer deres bøn?

En bøn: Tak Gud, du kender til det hele, lidelser, sorg, frygt og ensomhed. Hjælp mig til at søge dig i de svære tider og mærke, at jeg ikke er alene. Tak at du ikke er afhængig af min tro på dig men lær mig at forstå, at du altid tror på mig. Tak at du aldrig giver slip på mig. Amen

Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til Gudstjeneste, på Søndag kl. 11.00 Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup

Kærlig hilsen Michael Jensen

Hvad i alverden er jeg her for?

Mange mennesker, har igennem historien stillet sig selv dette spørgsmål. Der må da være en årsag til, at jeg er til. Bibelen siger Ved ham (Jesus Kristus) og til ham er alting skabt.

Hvad sker der, når du ikke kender dit formål her i livet, eller hvem du var skabt til at være?

Risikoen er, at man begynder at lede efter mening alle de forkerte steder og retninger. Man kan også lever efter værdier eller valg, der ikke kan føre til tilfredsstillelse og et meningsfuldt liv. Tomrum i tilværelsen kan få en til at begå ugennemtænkte handlinger. Det kan have store konsekvenser, eller sagt på en anden måde. Hvis du ikke står for nogen, så kan du falde, for hvad som helst. De fald kan gøre ondt og det kan være svært, at komme op igen. Har man faldet for mange gange, kan frygt eller angst for at fejle igen, komme til at hæmme ens tankegang og dermed også ens liv.

Sådan behøver det ikke at være. Når du baserer din eksistens og beslutninger på baggrund af de værdier og sandheder som du finder i Guds ord, vil du opdage det liv, du var skabt til at leve. Du vil også finde ud af, hvordan du kan leve dem ud i dine sammenhæng. Gud har skabt dig med mange formål. Du skabt til at være elsket, du er skabt til at være hans barn, og skabt til gode gerninger, som han har begavede dig til at håndterer. Det er ikke så underligt, at personen der skrev salme 139, siger i vers 14: Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt. Sikker en opdagelse. Tænk hver morgen, når du kigger dig i spejlet, så kan du sige, jeg takker dig Gud, fordi jeg er underfuldt skabt. Dette kan man sige, med den forståelse, at du er unik og det er mening med den dag, som du skal til at begynde.

Hvad sker der, når man kender sit formål med sit liv? Du vil finde en lang større lykke og harmoni og glæde i tilværelsen, end din egne ambitioner nogen sinde vil kunne give dig. Tillid til Gud og hans sandhed om dig, er en accept af dig selv. Du behøver ikke at tigge om den hos andre. Gud har allerede givet dig den og Janteloven, ja den bliver du nød til at lukke ud af bagdøren. Den er der jo nok heller ikke nogen som vil savne. Du kan erstatte det selvkritiske med selvværd og gå livet i møde med selvtillid. Din identitet og formål er baseret på Gud og hans vilje for dig. Gud velsigne dig på din nye rejse.

Måske kunne du starte med denne bøn.

Kære Gud, hjælp mig med at forstå, at jeg er skabt af dig og til dig og hvad det betyder for mit liv. Hjælp mig med at lære dig og mig selv endnu bedre at kende, igennem dit ord til mig. Tak at jeg ikke er nogen tilfældighed men at der er formål med mit liv. Jeg vil beder dig om at være med mig på denne rejse, at opdage endnu mere af meningen med mit liv og eksistens.

I Jesus navn, Amen

Velkommen til Gudstjeneste, på søndag kl. 11.00
Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup

Hvad holder dit liv sammen?

Matt. 6 v33
Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

Vi bygger alle vores liv omkring de ting, vi sætter vores tillid til. Spørgsmålet er så, hvad er dit holdepunkt i livet? Vil det være din familie? Din karriere? Penge? Eller indflydelse?
Hvis du vil leve et liv, hvor det du bygger på, holder også i stormvejr, kan du kun se på en person i hele historien som din model: Jesus Kristus.
Tænk på dit liv som et hjul. Hjulets centrum er et nav. Alle dine eger i dit liv (repræsenterer dine forhold, relationer, arbejde, uddannelse, mål osv.)

Hvordan ved du, hvad du bygger dit liv omkring? Se på hvad du synes mest om. Det er det, der driver dig? Optager dig? Ja hvad inviterer du i og prioriterer?

Et solidt centrum fører til et solidt liv. Et svagt eller spinkelt centrum fører til et skrøbeligt liv. Når jeg hører folk fortælle mig om deres udfordringer, betyder det normalt en ting: Der er et defekt center. Noget andet end Gud, har været holdepunktet og det holdt desværre ikke.
Navet skaber ikke kun stabilitet, men det kontrollerer og påvirker også alt andet omkring sig.
Uanset hvad du sætter som centrum i dit liv, så vil det også være din kilde til inspiration og styrke eller ikke. Hjulets kraft kommer altid fra centrum og udad – aldrig omvendt.

Med Jesus som centrum i dit liv, vil du opleve stabilitet, inspiration og styrke, Alt det som mennesker søger og har brug for.

Når du vælger at sætte Jesus i centrum, finder alle de andre områder i dit liv – fra din familie til din karriere til dine mål og fremtid, deres fred i ham. Han vil lede dit liv, påvirke det, give det ro og overskud.
Tillid til Jesus giver livet et stærkt fundament. Alt omkring os kan bryde sammen eller forandres, men Jesus er den samme i går, i dag, ja til evig tid.

  • Hvis du så på dit liv som et hjul, hvad ville der da være i centrum?
  • Hvad tror du er den største hindring for at sætte Jesus i centrum af dit liv?

Matt. Ev. 7 v24 – 25
Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen.  Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.

Bøn

Kære Jesus, det med tillid er ikke nemt. Jeg er blevet skuffet før, så jeg beder dig om at hjælpe mig til at tro på dig og prioritere det, som hører dit rige til først. Tak at du forstår mig men også at du vil lede mig, for jeg beder i Jesus navn. Amen.

Velkommen til Gudstjeneste på søndag d. 23/8 kl. 11:00. Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup.

Gud bruger alle mennesker, også dig

Hvis Gud kun brugte perfekte mennesker, ville der ikke ske noget, fordi perfekte mennesker ikke findes! Hvis du er villig til at blive brugt af Gud, vil han bruger dig, uanset hvem du er eller hvordan din historie har været. Din mission er ikke ændret. I bibelen læser vi om en mand, som hed Jonas. Han var en almindelig fyr, der ikke engang ville gøre, hvad Gud bad ham om at gøre. Alligevel gav Gud ham en ny chance og han gjorde, hvad han var blevet kaldt til.
Gud gav Jonas en opgave. Den var ikke enkelt, gå til Nineve og sig “Om fyrre dage vil Nineve blive ødelagt!” Jonas 3 v4. Denne enkle besked førte til en af ​​de største åndelige genoplivninger i historien. En enorm by vendte ydmygt sig mod Gud. Det er virkelig et større mirakel end at få Jonas ud af maven på en stor fisk. Gud brugte denne ufuldkommen, tilbageholdende profet til at føre en utrolig genoplivning. Gud var tålmodig med Jonas og opgav ham aldrig.
Bibelen siger: Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.  2. Peter 3 v9. Hvis du vågner op i morgen, betyder det, at Gud giver dig endnu en dag og endnu en mulighed, for at blive brugt at Gud. Så forvent at Gud vil bruge dig.

I 30 år har Gud brugt mennesker her i Citykirken og vi skylder, at sige er kæmpe tak til alle, der har været med og plante kirke, her på vestegnen. Alle slags mennesker, har været med til at gøre en forskel, med de gaver og den personlighed som Gud gav dem.

På søndag, vil vi fejre Guds trofasthed over Citykirken igennem 30 år. KOM og vær med. Vi oplever, at Gud stadig bruger Citykirken i dag, til at nå mennesker, så de/vi bliver mødt med hans store kærlighed, at liv og relationer bliver genoprettet på forskelligt måde. Guds mission er stadig den samme, Gud elsker og ser værdien i alle mennesker i dig og i mig.

Bøn
Tak Gud, at du greb ind i midt liv, tak for din kærlighed, din omsorg og trofasthed. Tak at jeg altid kan komme til dig, med alting, fordi jeg ved, at du altid har tid og ønsker det bedste for mig. Tak at jeg må kalde dig min far, for jeg er dit barn og tak at du har lovet at være med mig alle dage også i dag. Tak også at du har kaldet mig, med et formål, at der er mening med min eksistens.

I Jesus navn amen

Ef. 2 v10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Velkommen til Gudstjeneste på søndag d. 16/8 kl. 11:00. Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup. Temaet er ”VARIG GLÆDE”

Når tilværelsen bliver udfordret

Som de skiftende årstider, har vi dage der er solrige og lyse og vi har også tider, der er fyldt med storme. Livsstorme tester ofte vores tro og udfordrer vores tilværelse.
Når man har oplevet et grimt uvejr, som storm eller tordenvejr. Så kan det ske, at sikringerne springe i huset og pludselig sidder du der i mørket.

Måske har du prøvet, at have det ligesom Jesu disciple, når de i Markus 4 v38, siger »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?«

Livet kan være sådan og Gud kan føles langt borte. Vores egne valg eller de ting, andre mennesker har eller gør os, kan være ødelæggende. Begivenheden kan passere, men den indre storm fortsætter, som frygt, fortrydelse, usikkerhed, skam og fortvivlelse. Når disse følelser og tanker præger os, kan det være svært at modtage Guds kærlighed eller at elske vores naboer, som vi elsker os selv. Problemet er jo netop, at det er det, som vi kan have svært ved at gøre.

Gud tilbyder os en vej gennem stormen. Fra skam til kærlighed. Skam er en af ​​de mest ydmygende, tunge byrder, som en person kan opleve. Bare det at tænke på de ting, man skammer sig over, kan sende os ind i et mørkt hjørne hvor man, forsøger at skjule sig.

I søndags hørte vi fortællingen om den Samaritanske kvinde og vi så, hvordan et møde med Jesus forvandlede denne kvinde. Vi kender ikke engang hendes navn, men kvinden fra Samaria blev et overbevisende vidne, efter at hun oplevede den livsændrende kraft i Jesu kærlighed.

Paulus siger i Rom 8 v38 – 39 Jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Refleksion

Paulus laver her en liste over ting, der ikke kan adskille os fra Guds kærlighed. Hvad ville du tilføje til Paulus liste? Er nogle ting, som du undertiden frygter, kan adskille dig fra Guds kærlighed?

Bøn
Kære Gud, din kærlighed er uendelig stor og evig. Den overgår al skam og negative tanker. Du kender mit liv og ved alt også alt hvad andre har gjort imod mig. TAK, at du i din kærlighed, sendte din søn for at fjerne skammen over disse ting. I dig er jeg ren og der er intet at skjule. Hjælp mig med at stole på din kærlighed og behandle mig selv og andre med den samme kærlighed, som du elsker mig med. I Jesu navn, Amen.

Markus 4 v39 Han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: »Ti stille, hold inde!« Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille.

Må Gud rigt velsigne dig og velkommen til gudstjeneste, hvor emnet er Et liv uden skam. På søndag d. 9 august kl. 11:00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup.

Kærlig hilsen
Michael Jensen