Alle indlæg af Arne Christensen

Fredagsmail den 3/1-2020

Den 25. dec. 1939 holdt Kong George den VI sin juletale til det Britiske Imperium.
2. Verdenskrig var brudt ud.
Han citerer et digt af Minni Haskin, The Gate of the Year, skrevet i 1908.
I said to the man who stod at the Gate of the Year,
‘Give me a light that I may tread safely into the unknown.’
And he replied, ‘Go out into the darkness, and put your hand into the Hand of God.
That shall be better than light, and safer than a known way.’

“Jeg sagde til manden som stod ved årets port,
‘Giv mig lys så jeg trygt kan gå ind i det ukendte.’
Og han svarede : ‘Gå ud i mørket, og læg din Hånd i Guds Hånd.
Det er bedre end lys, og tryggere end en kendt vej.”
(Frit oversat.)

Vi ved ikke hvad det nye år kommer til at bringe, men det tryggeste sted at være, er at lægge sig i Guds hånd. Da vil vi se lys i mørket og være trygge under alle forhold!
Godt nyt år og tak for alt det vi var sammen om i det år, der er gået. Må Guds fred og velsignelse være i dit hjerte i 2020.

Søndag den 5. jan.: Morgenmad kl.10 i Kulturcenteret hvor alle er velkomne.
Gudstjeneste kl. 11. Per Eivind Stig taler.

Mandag den 6. jan. Evangelisk Alliance kl. 19.30 i Menighedshuset på Solsortevej 1, Erik Thomsen taler.
Onsdag den 8. jan. Evangelisk Alliance kl. 19.30 i Rønnevangskirken, Ellinor Stig taler.

Vi minder om at der igen er undervisningsaften i Huset på Ahornvej onsdag den 15. januar kl. 19-21. Leon Have Thomsen vil undervise om at være til velsignelse.

Med hilsen Ellinor Stig

Fredagsmail for jul og nytår

1.
Hvad er det, der gør jul til noget særligt,
gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt?
Er det med jul og krybben julenat
mon ingenting, når stjernen skinner mat?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.

2.
Er julen bare læssevis af gaver
og neonlys og overfyldte maver?
Er verdens og familiens korte fred
en våbenhvile, julen kommer med?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.

3.
Er stjernen bare pynt som træets kærter,
og har du flettet ægte julehjerter?
Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig,
og har du ladet stjernen vise vej?
Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.

Tekst og melodi: Svend Erik Petersen / Peter Sander Andersen

Denne julesalme siger så meget om hvad julen egentlig handler om. “Ja, julens stjerne lyser, når jeg SER, det barn i krybben er så MEGET MER.” Salmen opfordrer os til at lade Jesus komme ind i vores liv og vise vej.

Søndag den 22. dec. kl. 11: Gudstjeneste. Per Eivind Stig taler.
JULEAFTEN, den 24. dec. kl.14: Gudstjeneste. Per Bækgaard taler.
Søndag den 29. dec. kl. 11: Gudstjeneste. Arne Christensen taler.

Glædelig jul og godt nytår!

Fredagsmail den 13/12-2019

Det første lys er Ordet, talt af Gud,
det skabte liv, hvor alt var øde,
med fuglesang, med blomster, der sprang ud,
med glæde over markens grøde.

Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds Søn steg ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje.

Det tredje lys har intet øje set,
det lyser gennem hjertesorgen
og melder, det umulige er sket,
det tredje lys er påskemorgen.

Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.

Johannes Johansen 1963, 1971 og 1974.

Med denne smukke adventssalme vil jeg ønske fortsat god advent. Må Jesu Fred fylde dit hjerte midt i det stress og mas som medier og reklamer fylder rummet rundt omkring os med.

Vi minder specielt om Julefesten søndag den 15. dec. kl. 14.
NB. INGEN GUDSTJENESTE KL. 11.

Fredagsmail den 6/12-2019

1.
En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå’de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.

2.
For rosen nu jeg kvæder
om kap med Himlens hær.
En jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.

3.
Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud;
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.

V. 1-2: Tysk, Michael Praetorius / Thomas Laub. V. 3: F. Layritz 1609 / 1920 / 1844
Uffe Hansen 1935

Søndag den 8. dec. kl. 11: Gudstjeneste. Frank Anker Wiik taler.

Vi minder om Julefesten den 15. dec. kl. 14. Billetter á kr. 20 købes hos Rigmor.
NB. Ingen gudstjeneste kl. 11 den søndag.

Fredagsmail den 29/11-2019

Vi er på vej ind i adventstiden hvor farven er lilla efter de gamle traditioner. Lilla symboliserer ånd, alvor og anger. Advent er en forberedelsestid hvor vi venter Jesu komme. Ordet betyder Herrens komme, Herrens ankomst (Adventus Domini på latin).

Profeten Esajas profeterede om Jesu komme i kapitel 61:1-3 og Jesus oplæser selv de samme ord om sig selv i synagogen, lukker bogrullen og siger disse ord: “I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse.”
Det provokerede tilhørerne.

“Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.” Luk. 4:18

Jeg opfordrer dig til at læse resten af historien, som endte med at de forsøgte at styrte Jesus ned fra et bjerg, men Jesus gik rolig sin vej gennem menneskemængden.

Jesus kommer til os! Han forsøger ikke at være politisk korrekt. Han går op mod vores religiøse systemer. Han kom for at frigøre os fra syndens slaveri. Han kom for at vise os hvad det vil sige at være virkelig frie! Åbn dit hjerte og lad Ham slippe til.

Søndag den 1. dec. kl. 11: Gudstjeneste. Arne Gertsen taler.
Onsdag den 4. dec. kl. 19-21: Menigheds- og discipelskabskurs. Michael Jensen underviser.

Vi minder om Julefesten den 15. dec. kl. 14. Billetter af kr. 20 købes hos Rigmor (kontant).
Køb flere billetter og giv som adventsgave til venner, naboer og familie.
Sted: Kulturcenteret, Poppel Allé, Taastrup.

Fredagsmail den 22/11-2019

Så er vi godt på vej ind i en tid med meget lys på træer og buske. De fleste af os nyder det og suger det til os, for november har været tung og regnfuld. Lyset giver liv og glæde. I Joh. 8:12 siger Jesus: “Jeg er verdens lys, den der følger mig skal ikke vandre i mørket, men have livets lys”. Livets lys er i os!

Søndag den 24. nov. kl. 11: Gudstjeneste. Michael Rask Christensen taler.

Vi minder om Julefesten søndag den 15. december kl. 14.
Billetter á kr. 20 kan købes hos Rigmor.

Fredagsmail den 15/11-2019

Kære venner.

“Herre, vor Gud,
du som skaber en vilje i alle troendes sind,
giv du os, dit folk, den gave
at elske, hvad du foreskriver os,
og at glæde os til, hvad du lover os,
så vores hjerter under alle denne verdens omskiftelser
må være forankrede der, hvor glæderne er ægte,
ved Jesus Kristus, vor Herre.”
Fra The book of Common Prayer.

Søndag den 17. nov. kl. 11: Gudstjeneste. Ellinor Q. Stig taler.
Onsdag den 20. nov. kl. 19: Undervisning på Ahornvej 3. Ellinor underviser om relationer.

Fredagsmail den 8/11-2019

Søndag er det Mortensaften. Historien fortæller os om Martin af Tours (f.336, d.397), som ikke ville være biskop og derfor gemte sig blandt gæs. Han blev dog afsløret af gæs der skræppede, og blev gjort til biskop. Derfor spiser vi i Danmark gås eller and på denne aften.

Det kan være svært når andre vil gøre en til noget man ikke ønsker. Nogle gange handler det måske også om, at andre ser noget i os, som vi selv ikke tror, at vi kan, er værdige til, duer til, eller hvad andre undskyldninger vi kan have. “Herre, gør det stille i mit indre, så jeg kan høre hvad du Helligånd siger til mig, både i mit indre og igennem andre. Giv mig mod til at træde ud i det ukendte og udvide mine grænser. Amen.”

Søndag den 10. nov. kl. 11: Gudstjeneste. Leon Have Thomsen taler.
Onsdag den 13. nov. kl. 17: Bøn for Vestegnen på Herstedhøje.

Fredagsmail den 1/11-2019

I Salme 13 læser vi en sang af David. Den handler om Davids indre kamp, og han nærmest råber ud: “Hvor længe skal jeg kæmpe med min sjæleangst?” Det er så ærligt! David stopper dog ikke der. Han siger til sidst i salmen: ”Jeg stoler på dig og din trofasthed. Jeg vil juble når jeg oplever din frelse. Jeg vil prise dig, Herre, med sang, for din underfulde godhed imod mig”. Han har lært at stole på Gud under alle forhold! Gud, som kender alIe hjertets kroge og ved hvad vi rummer. Han som læger og giver frihed. Det er der en stor hemmelighed og nøgle i. Det giver hvile! En gammel sang siger: ”Sig det til Jesus, han kender dig så vel”. Han kan tåle at du er ærlig!

 

Lørdag den 2. nov.: Konference kl. 16-21. Emne: “Guds rige består ikke i ord, men i kraft”. Underviser: Tom Bedford, Fresno, USA. Tilmelding ikke nødvendig.
Sted: Kulturcenteret, Poppel Allé 12, Taastrup

Søndag den 3. nov. deltager City Kirken i Dansk Flygtningehjælps indsamling i Albertslund fra kl. 10. Derfor ingen gudstjeneste.

Mini-konference med Tom Bedford den 2. november

Guds Rige består ikke i ord men i kraft!

Med denne hilsen fra 1. Korintherbrev 4:20 byder vi velkommen til profetiske møder med Tom Bedford fra Bread of Life Church i Californien. Tom har besøgt Skandinavien flere gange og har hver gang haft et friskt budskab til kirken om de spændende tider, vi lever i.

Kom og vær med!

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Lørdag den 2. november 2019, kl. 16 og 19.
Der vil mulighed for at spise lidt mad imellem møderne.

Møderne arrangeres af:

Københavns Familiekirke
Malmö International Church
City Kirken, Taastrup