Det er trist at sidde og kikke ned på sin tomme tallerken, mens sulten knurrer i maven. Især hvis man bare skulle løfte blikket lidt for at få øje på det fad, der står midt på bordet og som stadig er fuldt af mad.

I overført betydning er det nogle gange sådan, det er for os. Eller sagt mere klart: Når vi oplever, at vores ressourcer ikke er nok, så skal vi ikke stoppe der og bare blive triste. Vi skal se på Guds ressourcer, som der altid er nok af, og så skal vi gå til ham for at finde det, vi har behov for.

På Det gamle Testamentes tid brugte man et billede på dette, som vi finder f.eks. i Salme 23 v5:

Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender,
Du gør mig til æresgæst og fylder mit bæger til randen.

Det billede viser, hvordan “fjenderne” bliver sat fuldstændig til side, når Gud tager sig af os. De har absolut ingen mulighed for at forhindre, at Gud sørger godt for os, gør os til “æresgæst” og fylder vores bæger “til randen”.

Gud har for lang tid siden set vores situation og har allerede rakt ned til os gennem sin søn, Jesus, der kom til jorden som menneske, og som døde og opstod for vores skyld, for at hjælpe os. Derfor kan Paulus skrive i Romerbrevet 8 v31b-32:

Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for?

Så ophøj Gud, giv ham den ære han fortjener for alt det, han har gjort og stadig gør, og bed ham om det, du behøver. Så skal du se, hvad der sker – netop når det står helt klart for dig, at du har brug for hans hjælp.

På søndag er den første søndag i advent; velkommen til adventsgudstjeneste kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Velkommen også til bedemøde på onsdag den 4. december kl. 19:30 i Huset på Ahornvej 3.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Selv når vi mennesker oplever noget, som er stort/overraskende/fantastisk, kan det efter et stykke tid blive almindeligt for os; vi vænner os til det. Overraskelsen er forbi og det er blevet hverdag, og vi ser ikke længere, at det er stort eller fantastisk. Den, der flyver meget, tænker på sin næste flyvetur på en anden måde end den, der aldrig har prøvet at flyve før. Den, der har været gift i 40 år, vil nemt komme til at se anderledes på sin kone eller mand end den, der er nyforelsket.

Dette sidste er et eksempel på noget, der skal “holdes frisk”. På samme måde skal vi også passe på, at vi ikke vænner os så meget til at vi kender Jesus, at det bliver en selvfølge; at det mister en del af sin betydning for os. Vores relation til Jesus er ikke en hverdagsting, det er meget større, for Jesus er meget større end vi går og husker på hele tiden.

I sit brev til Kolossenserne 1 v 15-20 skriver Paulus meget udførligt om Jesus. Ja, det er nærmest et digt eller en lovsang (vældigt godt udtrykt i 1992-oversættelsen):

Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.

I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.

Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt,
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken.

Han er begyndelsen,
den førstefødte af de døde,
for at han i alle ting skulle være den første.

For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig
og ved ham at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene,
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Jesus er den første i alle ting: Han havde en central rolle i skabelsen. Alting er skabt ikke bare ved hans medvirken, men i ham. Og det blev skabt til ham, og han holder alt i gang. Han er den første, der opstod fra de døde på den måde, vi alle skal opstå engang. Han er fuldstændigt enestående, og det må vi minde os selv om en gang imellem.

Men ikke bare det: Det var i ham, at hele Guds fylde kom til os mennesker, og det var ham, der bragte forsoning og helede forholdet mellem Gud og os, da han gav sit liv på korset for os og opstod igen. Så ikke bare er han fuldstændigt enestående, han er også enestående god imod os.

Så lad os tage imod det, men ikke bare det: Lad os også minde os selv om det hver dag og ikke vænne os så meget til tanken om Guds godhed mod os i Jesus, at vi glemmer, hvor stort og enestående det er. Der er virkelig grund til at synge lovsange, sådan som Paulus gør!

Det (og andet) vil vi gøre sammen ved gudstjenesten på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

4. Mosebog 23 v19:
Gud er ikke som mennesker, der lyver,
han skifter ikke mening, som vi gør.
Når han siger noget, så gør han det.
Han holder, hvad han lover.

1. Johannes’ brev 1 v8 (og også v16):
… Gud er kærlighed …

Bibelen siger helt tydeligt, at Gud er anderledes end mennesker, men vi kommer alligevel tit til at forestille os, at han er “næsten ligesom som et menneske, bare lidt bedre”. Det er der noget rigtigt i, for vi mennesker er skabt i Guds billede, sådan at vi ligner ham. Men alligevel er det forkert, for Gud er så meget større end os, at vi dårligt kan fatte det.

Disse to vers fra Bibelen giver et par eksempler: Gud lyver ikke og skifter aldrig mening – han er til at stole på uanset hvad. Det kan man ikke sige om nogen mennesker. Og der er heller ingen, der vil sige om selv den bedste ven, at han “er kærlighed”, sådan helt ufortyndet! Der er forskel på Gud og os, og den er stor.

Så Gud er ikke som mennesker, men han ønsker, at mennesker skal blive mere som ham! Jesus gav sit liv for os for at frelse os, og han vil arbejde med og i os, for at vi skal komme til at ligne ham mere. Det bliver f.eks. udtrykt sådan her:

Efeserbrevet 5 v1-2:
Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham væres jeres forbillede i alle ting. Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.

Kolossenserbrevet 3 v12-14:
Som Guds udvalgte, elskede og hellige børn skal I iklæde jer det liv, han gav jer. Vær barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, så snart der er noget at tilgive. Som Herren tilgav jer, skal I også tilgive hinanden. Frem for alt skal jeres liv være præget af kærlighed, som er det bedste middel til at knytte os sammen.

Guds Helligånd vil arbejde med dette i os, hvis vi vil arbejde med. Bed ham gøre det, og se, hvordan du stille og roligt begynder at ligne ham mere.

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Her er temaet “Gud og straf”, og vi vil se en anden af de måder, Gud er anderledes end mennesker på.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

I en situation, hvor kong David var i livsfare, skrev han bl.a. følgende:

Salme 3 v4-6 (Bibelen på Hverdagsdansk)
Herren er mit skjold og min styrke, han gav mig modet tilbage.
Jeg råbte til ham om hjælp, og han svarede mig fra sit hellige bjerg.
Jeg lagde mig trygt til at sove, for Herren skærmede mig med sin hånd.

Det er en tanke, der gentages igen og igen i Bibelen: Kom til Gud med dine vanskeligheder og problemer, han vil svare dig og hjælpe dig.

Profeten Jeremias fik engang følgende ord fra Gud:

Jeremias’ bog 33 v3 (1992-oversættelsen)
Kald på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store og ufattelige ting, som du ikke kender.

Det gjorde han så, og kapitel 33 indeholder de store og ufattelige ting, som Gud fortalte ham. For Gud har ikke til hensigt at holde sig på afstand af os; tværtimod ønsker han at tale med os, ligesom han ønsker, at vi taler med ham i bøn. Det går begge veje. Jesus – som må siges at være autoriteten over alle – sagde det sådan her:

Mattæus-evangeliet 7 v7 (1992-oversættelsen)
Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.
For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.

Salme 127 v1-2:
Hvis ikke Herren bygger huset,
  er håndværkernes arbejde forgæves.
Hvis ikke Herren vogter byen,
  våger vagterne forgæves.
Det er til ingen nytte at slide og slæbe fra tidlig morgen til sen aften,
  for Herren sørger for sine, mens de sover,
  han giver dem alt, hvad de har brug for.

Der er nogle, der beder til Gud og derefter ikke laver en brik. De opdager, at Guds velsigner vores arbejde, men ikke vores dovenskab.

Der er mange flere, der bekymrer sig meget og arbejder meget – alt for meget – men ikke søger Guds hjælp. Det er til ingen nytte; det giver ikke resultater, som svarer til indsatsen. Vi ser det hele vejen rundt omkring os, og lidt for tit også i vores eget liv.

Vi er kaldet til at bygge, vi er kaldet til at vogte, vi er kaldet til at arbejde – men det kommer ikke først og fremmest an på os. Vi skal bede Gud om at hjælpe os og være med os. Når han giver sin velsignelse over det lidt, vi kan gøre, bliver det til meget, uden at vi ved, hvordan det går til. Og mens vi sover – for det har vi også brug for, sådan er vi skabt – arbejder Gud videre og sørger for os.

Vi er helt afhængige af Guds hjælp; ofte mere, end vi aner.

Så lad os mødes til bedemøde på onsdag aften den 6. november kl 19:30 på Ahornvej 3, Taastrup!

Og inden det kan vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12, som vi plejer.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Johannes-evangeliet 17 v20-23:
Jeg beder ikke kun for dem, der er her,
men også for dem, som i fremtiden kommer til tro på mig gennem deres vidnesbyrd.
Jeg beder om, at de alle må blive ét, ligesom du og jeg er ét,
så verden kan tro, at du har sendt mig.
Den herlighed, du gav mig, har jeg givet videre til dem,
for at de kan blive ét, ligesom vi er ét.
Når jeg er ét med dem, og du er ét med mig, så er enheden fuldkommen!
Så vil verden indse, at du har sendt mig, og at du elsker dem, ligesom du elsker mig.

Dette er en bid af en lang bøn, som Jesus beder kort inden han bliver taget til fange for at blive korsfæstet. Han beder for dem, han har gået sammen med i tre år, men han beder også for os! Og det første, han beder om, er, at der må være den samme enhed mellem os, som der er mellem ham og Gud Fader.

Vi mennesker er meget forskellige. Nogle gange handler det mest om, at vi har forskellig smag, men andre gange er vi endog uenige om åndelige emner. På trods af det taler Jesus her om enhed mellem alle “dem, som i fremtiden kommer til tro på mig”. Der er en åndelig enhed mellem alle os, der tror på Jesus, uanset forskellene.

Og når den enhed kan ses, så (siger Jesus) “vil verden indse, at du har sendt mig”. Det er værd at holde sig for øje, når forskelle i temperament og meninger frister os til at skære hinanden af. For det er en fristelse – som vi skal overvinde, ligesom vi skal med alle andre fristelser.

Det her gælder inden for enhver forsamling af kristne, man kan tænke sig. Det gælder inden for en cellegruppe, inden for en menighed, og det gælder imellem menigheder og imellem trossamfund. Men når enheden er vigtig for Jesus, så er den også vigtig for os!

Når vores forskelligheder og uenigheder kommer op, så lad det ske i fred og respekt for hinanden. Hvor enheden har høj prioritet og man lytter til hinanden, kan det tilmed føre til, at man lærer noget og kommer til at se forskellene i et nyt perspektiv. Ikke at forskellene forsvinder, men måske er de ikke helt lige så store som enheden?

De tanker kan så være mit springbræt til at invitere til fælles gudstjeneste (“Åben Himmel”) med mange andre kristne i Taastrup på søndag. Af praktiske grunde er det kl. 14:00, men stedet er det sædvanlige: Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Se  detaljerne i indbydelsen her.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

2. Krønikebog 2 v4-5
Det skal være et prægtigt tempel, som passer til en mægtig Gud, der er større end alle andre guder.
Og dog, hvordan skulle jeg kunne bygge en bolig, som er Gud værdig, når ikke engang Himlen kan rumme hans storhed?
Det eneste, jeg kan bygge for Gud, er et sted, hvor vi kan bringe ofre og tilbede ham.

Her er det Salomo, der taler om at gå i gang med at bygge et tempel for Gud. Men han er klar over, at selvom templet skal være stort og prægtigt, så er Gud uendelig meget større end det – selv ikke Himlen kan rumme hans storhed!

Det går som en rød tråd hele vejen gennem Bibelen, at Gud er større end alt andet og alle andre. Når nogen vil gå i kamp imod ham, så kan de lige så godt give op med det samme. Apostlen Johannes beskriver det sådan her, når han skriver om dem, der underviser forkert og vildledende om Jesus:

Johannes’ 1. brev 4 v4
Men I, kære børn, I tilhører Gud. I har vundet sejr over dem, for den Ånd, som bor i jer, er stærkere end den ånd, som styrer verden.

Det er store ord, for “den ånd, som styrer verden”, det er den onde selv. Og dog siger Johannes, at Guds Ånd, der bor i os, er stærkere!

Men Guds Ånd har nogle gange en stærk modstander inden i os, nemlig i vores skuffelser, selvfordømmelse eller mismod. Ja, vi har mange fejl, som kan overvælde os; og ja, der er mange ting, som kan tage modet fra os. Hjertet kan synke i livet på os, men Johannes har også noget at sige om det:

Johannes’ 1. brev 3 v20
Selvom vores hjerte måske vil fordømme os, så ved vi, at Gud er større end vores hjerte, og at han kender det hele.

Hov, var det ikke emnet for sidste uges fredagsmail (som kan læses her)? Jo, men en fredagsmail må ikke blive for lang, så her kommer fortsættelsen.

Der var een, der spurgte, om de handlinger, der udspringer af vores tros-relation til Gud, har noget at gøre med Åndens frugt? Bestemt, det er en del af det:

Men det, Helligånden frembringer i os, er:
Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse.
Ingen lov forbyder den slags.
(Galater-brevet 5 v22-23)

De ting frembringer Helligånden i alle os, der holder sig til Gud i tro på Jesus. Han får os til at ligne Jesus mere og mere efterhånden. Det gælder også for os, hvor udgangspunktet så noget anderledes ud (for at sige det på den måde).

Men når man tænker over hvilke handlinger, der udspringer af tro på Gud, og hvilke, der ikke gør, så er der et vers, der kan gøre een lidt urolig:

Alt det, som ikke udspringer af tro, er synd.
(Romerbrevet 14 v23, i 1948-oversættelsen og tilsvarende i mange andre)

Betyder det, at vi kun bør gøre ting, som direkte har med tro på Gud at gøre? Så ville der da aldrig blive vasket op!

Som altid skal man læse sammenhængen med for at forstå, hvad der menes. Det er slutningen af et afsnit (fra vers 13 og frem), som handler om, at man kan have forskellige meninger om, hvad der er rigtigt at gøre. Hvis man gør noget, selv om man er betænkelig ved om det er rigtigt, så handler man ikke ud af tro; så er man forkert på den. I Bibelen på Hverdagsdansk er det formuleret sådan her:

Gør du noget, du mener, er forkert – ja, så er det forkert.

Men vi er nok allesammen enige om, at det ikke er forkert at vaske op – det kan vi roligt gøre. Det kan være, du gør det ud af den hjælpsomhed, Helligånden har frembragt i dig – og så er det faktisk noget, der udspringer af tro, omend lidt indirekte!

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Det er kl. 11:00 næsten hver søndag, men den 27/10 bliver det lidt anderledes; se indbydelsen til Åben Himmel kl. 14:00 her.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Vi taler meget i kirken.

Ikke bare over kirkekaffen 🙂 (det er en rigtig god ting forresten). Men til gudstjenester og møder bliver der talt, prædiket og sunget næsten hele tiden. Man kunne komme til at tænke, at troen bare handler om ord og viden; at det er noget, der foregår i hovedet og kommer ud gennem munden. Men så læser vi:

Jakobs brev 2 v17-19:
Hvis troen står alene uden at give sig udtryk i handling, er den død.
Måske vil nogen indvende: „Nogle tror, andre handler!” Hertil vil jeg svare: „Jeg kan vise dig min tro gennem mine handlinger. Men hvordan kan jeg se din tro, hvis du ikke handler på den?
Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag.

Av, de onde ånder tror også på, at Gud findes! Men de ryster af skræk, for de ved godt, at de “arbejder for den forkerte chef” og går en dom i møde. Det hjælper dem ikke spor, at de har den rigtige viden, for de har valgt at handle forkert.

Så tro er ikke bare at have den rigtige viden. Nej, tro er en tros-relation til Gud. Og fordi “Gud er kærlighed” (1. Johannes’ brev 4 v16) vil den kærlighed smitte af på os og vil kunne ses i den måde, vi handler på. Derfor står der også mange steder, at vi vil blive dømt på vores handlinger – de handlinger, der udspringer af vores tros-relation til Gud. De er det synlige og klare bevis på vores tro.

Men for at være helt ærlig: Det sker ikke altsammen på et øjeblik. Det er noget, vi vokser i, når vi styrker vores relation til Gud i tro. Det gør vi ved at læse om ham i Bibelen og ved at bede til ham, og ved at gøre de ting sammen med andre, der tror på Gud.

Så er vi tilbage hvor vi startede – i kirken; velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00. Og jeg tror bestemt, at der også på søndag vil være tid til en kop kaffe og en sludder bagefter 🙂.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen