En lille aktuel rapport fra Lyle “Simba” Hall fra Burundi

Jeg er flyttet til et andet gæstehus. Et stort skridt op fra 3 dollars per nat til 4 dollars per nat. Det er en smule renere og det har faktisk et rigtigt toilet. Jeg satte mig på det bare fordi, jeg kunne… Det er stadig i fattigkvarteret og jeg spiser lokalt.

Min kalender er presset og jeg taler omkring 7 timer om dagen to forskellige steder. Jeg talte i en kirke en aften, og hvilket spild af tid! Præsten var hovmodig og hele atmosfæren var forkert. Præsten talte i en time, før jeg blev inviteret op. Han råbte hele tiden om velsignelser og rigdom. Så introducerede han mig med holdningen: “Hvad kan en hvid mand lære os?”. Det gjorde at forsamlingen hverken var interesserede eller sultne. Det var sandsynligvis min være oplevelse som prædikant. Da jeg var færdig, gik præsten igen op og råbte om rigdom og velsignelser. Jeg blev der kun af høflighed. Det er utroligt at folk kan holde ud at være der.

I søndags talte jeg i en baptistkirke. Præsten var meget ydmyg. Det var en fantastisk gudstjeneste og jeg blev bedt om at komme tilbage og tage endnu et møde efter frokost, hvilket de normalt ikke gør. Så tilbage efter frokost og endnu en gudstjeneste, hvor de siger: “Vil du ikke nok komme igen i morgen?” Så i dag har jeg været der hele formiddagen. Denne præst, som er leder for alle baptistkirkerne i Burundi, bad mig komme igen en anden gang i en hel uge, hvor han vil invitere alle hans kirkeledere fra hele landet sammen med andre præster.

Jeg skriver dette, ikke for at prale, men for at fortælle, at her har jeg mødt to præster på to dage. Den ene på jagt efter penge og berømmelse, mens den anden ønsker at se Gud virke blandt hans folk.

Men, efter at have talt i 8 timer i dag, er jeg tilbage på mit “hotel”. Baptistpræsten undskyldte og lovede at næste gang skal jeg bo et bedre sted. Men indtil videre er jeg tilfreds og i morgen er der endnu 7-8 timers tale, hvorefter jeg er færdig.

Jeg skal ud at spise aftensmad, men først skal jeg hen over kloakløbet og hen til fedtgryden. At rejse er ikke altid glorværdigt, kan jeg fortælle dig! Hvem har lyst til at rejse med mig?

Gud velsigne jer!

Vi håber at I har nydt juleferien og har fået nye minder, som I kan tage med jer ind i 2019. Vi er utroligt taknemmelige for Guds trofasthed år efter år, hvor han bevarer os og passer på os mens vi fortsat følger hans retning. Vi er også taknemmelige for the partnerskab men kirker som jer, som har været en del af fortællingen.

De tjenester, aktiviteter, ressourcer, projekter og programmer, som vi udfører rundt omkring i Pakistan, kunne ganske enkelt ikke ske uden den finansielle støtte og forbøn fra mennesker, som har været overgivet til visionen om at tage budskabet om Jesus til nationer, som er fjendtlige og lukkede overfor Evangeliet.

Jeg er glad for at kunne fortælle, at I har støttet cirka 15 familier hver måned. I år har vi været i stand til at hjælpe omkring 200 familier gennem samarbejdet med City Kirken. Personligt værdsætter jeg det hjerte, som I har for nationerne.

Vores plan når vi går ud og tjener er ganske enkelt at fortsætte, hvad Gud har kaldt os til gennem missions-befalingen – gå ud og gør disciple! Lad os sammen søge Faderens hjerte og bede ham udvide og fylde vore hjerter på ny med hans fantastiske kærlighed til sit folk. Tusind tak for jeres støtte gennem lang tid og fortsat i 2019. Jeg vil personligt takke menighedsledelsen og hele menigheden.

Gud velsigne jer alle,
Latif Masih
Senior pastor og formand for ledelsen
Spring Branch Church Ministries
Islamabad, Pakistan

Lige inden påske fik vi en hilsen fra Islamabad. I City Kirken hjælper vi en lille lokal gruppe af pakistanske  kristene med at række ud til fattige i landsbyerne og til andre kristne, som har måtte flygte fra deres hjem på grund af forfølgelser. Det er begrænset, hvad vi kan gøre fra København, men vi kan opmuntre hinanden og fra København kan vi hjælpe økonomisk.

Vær med til at bede for vores brødre og søstre i Pakistan og være med til at hjælpe dem med at hjælpe de, der er i nød!