1. Timoteus-brev 4:13
Brug tiden, indtil jeg kommer, til at læse op for dem fra Skriften, til at styrke dem i troen og til at undervise dem.

Her er det apostlen Paulus, der skriver til sin unge medarbejder Timoteus, som han efterlod i Efesus for at han skulle tage sig af menigheden der. Der var en vis forvirring med hensyn til hvad kristendom er, som man kan læse i starten af brevet, og det skulle der gøres noget ved.

Men hvorfor skal Timoteus læse op fra Bibelen (“Skriften”)? Det var der en helt praktisk grund til: Vi er blevet vant til, at vi kan læse i Bibelen på vores telefoner via en app (som YouVersion) eller på nettet; f.eks. i Bibelselskabets oversættelse eller den hverdagsdanske her eller her, men det er jo altsammen ret nyt. For bare 20-25 år siden var det nødvendigt at skaffe sig Bibelen som trykt bog for at kunne læse den; men set i historiens lange lys er trykte bøger også en ret ny opfindelse (fra 1400-tallet).

På Paulus’ tid var bøger enormt dyre, fordi de skulle skrives af i hånden, og det tager lang tid! Derfor måtte en menighed klare sig med een eller ganske få, som der blev læst op af, når man mødtes. Så måtte man hver især huske, hvad der var blevet læst op, og tænke over det resten af ugen, indtil man mødtes igen og kunne høre noget mere.

Når man gør sig så meget besvær for at få Bibelens ord at læse eller høre, er det fordi det er vigtigt for ens kristenliv. Det er det også for os, der har så meget lettere adgang til Bibelen. Verset ovenfor skal derfor – i vores sammenhæng – ses som en opfordring til at læse i Bibelen selv og studere den, så vi kan blive styrket i troen. Det er fint at læse en fredagsmail eller høre en prædiken en gang om ugen, men der kommer meget mere ud af det, hvis man hver dag selv læser og tænker over det, der står i Bibelen.

Som Paulus senere skriver til Timoteus i 2. Timoteus-brev 3:16-17:
Hele Skriften er inspireret af Gud og kan bruges til undervisning, til irettesættelse, til korrektion og til træning i at leve ret, så enhver, der ønsker at tjene Gud, kan blive fuldt udrustet til at gøre det gode.

Så det, vi læser, vil hjælpe os til at finde ud af at leve ret og at gøre det gode. Det er faktisk en nødvendighed, for at vi kan komme dertil!

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Efeser-brevet 4:11-14
Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles, indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus. Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme.

Vi hører for tiden en del om de 5 “tjenester”, der nævnes i starten af dette stykke. De 5 er der af en grund, nemlig for at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste. Og det har et bestemt formål, som er at Kristi legeme kan styrkes og udvikles. Her tænkes jo på billedet af kirken som et legeme, altså en sammenhæng, hvor alle delene – hver af os! – har en særlig rolle.

Tænk, at vi alle har en rolle at spille i at styrke hinanden og vores fællesskab! Der er langt flere måder at arbejde på end de 5, der nævnes i starten. Vi har allesammen fået noget, vi skal bruge for at gøre de andre stærkere, for at styrke enheden, og for at forøge alles forståelse af, hvem Guds søn Jesus er, og hvad det betyder i vores liv.

På den måde når ikke bare du, men også dine medkristne, frem til stabilitet og modenhed i vores tro – altså når vi hjælpes ad, hver i den opgave, Gud har givet den enkelte. Gud har bestemt, at det skal være en fælles rejse. Det passer lige til hans væsen, for Gud er kærlighed (Johannes’ 1. brev 4 v8).

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Første Johannes’ brev 4 v16-21
Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.

Er dine relationer præget af frihed eller frygt? Mange mennesker står i det dilemma: Du længes efter at være tæt på andre mennesker, men du frygter også at være for tæt på. Du vil have friheden til intimitet med andre, men du er også bange for det.

Frygt forårsager ofte en kamp om kontrol i forhold. Når du er bange, er du usikker og bruger ofte vrede som et skjold. Usikkerhed får dig til at prøve at kontrollere andre og forsøge at intimidere dem, i bestræbelserne på ikke selv at blive kontrolleret! Som et resultat af dette kommer du aldrig tæt på andre mennesker eller Gud, fordi du bare kæmper frem og tilbage efter kontrol. Usikkerhed og frygt vil altid forhindre intimitet og ødelægger dine relationer. Dette gælder både i ens familie og blandt venner i en kirkes fællesskab; og ikke mindst vil det ødelægge ens troværdighed og vidnesbyrd som kristen.

Kærlighed bygger relationer, kærlighed fordriver frygt ved, at den tager fokus fra dig selv og over på andre. Folk spørger mig ofte: “Bliver du nogensinde nervøs, når du taler med mennesker? Svaret er: “Selvfølgelig NEJ.”

Hvad gør forskellen: Jeg tager fokus fra mig selv og fokuserer i stedet på de mennesker, som jeg taler med. Hvis jeg stod og tænkte på, hvad de syntes om mig og min måde at tale på, ville jeg være nervøs og forsøge at lyde klog. Men i det øjeblik, jeg begynder at tænke på, hvor meget Gud elsker dem, så begynder jeg også at elske min næste.

Ved du, hvor frit og behageligt det er at leve livet på den måde? Når du er tryg i dit forhold til Kristus, så hviler du også i dig selv, så er du ikke længere presset af andres eller egne forventninger eller meninger. Din identitet og dit selvværd er i Kristus, ikke i hvad andre tænker om dig. Må Guds kærlighed frigøre dig til at elske Gud og alle andre frygtløst.

Refleksion

• Hvilken usikkerhed eller frygt afholder dig fra at åbne dit liv og dit hjerte for nogen, uanset om det er en ven, familiemedlem eller i kirken?
• Hvordan tror du, at Gud har det med dig?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak, at du altid elsker alle ubetinget. Uden kærlighed er mine gerninger intet værd. Så jeg beder om, at du vil sende din Helligånd, så jeg må være fyldt af din kærlighed i både ord og handling. Så kan jeg tilbede dig med et sandt taknemmeligt hjerte og tjene dig med og i en ret ånd. I Jesus Kristus’ navn. Amen.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Læg mærke til, at vi fra på søndag er tilbage i Kulturcenteret!

Tema: Guds kærlighed

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Prædikerens bog 3 v1
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

Der er mange aspekter i ens liv, hvor den rette tid og timing kan gøre hele forskellen. Alt fra arbejde til relationer eller tjeneste. Det er også afgørende at holde sig orienteret om Guds timing i sit liv.

Enhver stor bedrift involverer timing. Som for eksempel i sport – kommunikation – investering eller det at spørge om en anden person om ægteskab. Jeg tror, at vi alle kender til det, når det handler om at tale. Der er bare nogle tidspunkter, hvor det havde været bedre ikke at sige noget.

Det er en rytme i livet at lære at gøre ting på det rigtige tidspunkt. Det kræver, at man lærer, hvad Bibelen kalder “at vandre i Ånden”. At lære at være stille og lytte til Guds tid i ens liv, det er en disciplin, specielt når man har så meget på hjerte. Det kan alt sammen være gode ting eller ”følelser”, og det er godt, men er det også Guds timing eller vilje? Jo mere du vokser i at vandre i Kristus, jo bedre bliver du til at vandre i Ånden. Personligt ville jeg have ønsket, at jeg havde lært den lektie for mange år siden. Det ville have sparet mig for mange ærgrelser og ikke mindst penge. Nogle gange leder Guds Ånd dig til at løbe hurtigt, nogle gange får han dig til at gå langsomt eller helt at standse.

Om det er i ens personlige liv eller i en kirke, så er det Gud, som er bygmesteren, ellers siger Bibelen, at ens arbejde er forgæves. Salmernes bog kapitel 127 v1.

En vindsurfer vil fortælle dig om vigtigheden af at finde den helt rigtige bølge, på det helt rigtige tidspunkt, og ikke bare fare frem efter den første og ”bedste” men: timing is everything, også i Guds rige.

Refleksion

• Hvordan har du det med at vente på Guds tid?
• Har du prøvet forskellen på din egen og Guds tid?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du som Alpha og Omega er ekspert i tid. Tak, at du aldrig har travlt eller kommer for sent. Nu beder jeg om, at du vil give mig ro og modenhed til at vente på dig. Hjælp mig til at være stille, så jeg kan lytte til din stemme og kende din tid. Tak, at så er der intet i mit liv, som behøver at være forgæves. Amen

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i huset på Ahornvej 3 i Tastrup.

På søndag får vi besøg af Tom Bedford fra Salt and Light i USA.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Apostlenes Gerninger 20 v32
Nu overgiver jeg jer til Gud og til budskabet om hans nåde, som kan styrke jer og give jer del i alt det, som Gud har til sine børn.

I dette vers er det Paulus, der taler; det er en del af hans afskedstale til lederne af menigheden i Efesus. Det er en meget følelsesladet stund, for han har arbejdet og kæmpet for denne menighed i flere år og han regner ikke med nogensinde at se dem igen. Han er ganske sikker på, at der vil komme “falske lærere”, altså nogle, der underviser forkert om Gud bare for at skaffe sig deres egne tilhængere og bygge et lille imperium for sig selv. Og hvordan skal menigheden klare sig imod den slags?

Hans svar på det spørgsmål rækker langt ud over den konkrete situation, for man kan stille det samme spørgsmål nu, 2000 år senere. Hvordan skal vi finde den rette vej mellem alle de tankesystemer og … lad os kalde det “varianter over kristendom”, der bliver udbredt i vores tid?

Som svar peger Paulus på Gud og budskabet om hans nåde. Vi må bede Gud om vejledning ved hans Helligånd og bede ham holde os fast, så vi ikke lader os forvirre af fremmede stemmer. En helt konkret måde, Gud vejleder os på, er gennem budskabet om hans nåde, hvilket for os først og fremmest vil sige Bibelens ord; altså det, som blev skrevet ned af Paulus og mange andre gode kristne ledere dengang.

Paulus talte her til menighedens ledere, men det var mest af praktiske grunde, at han ikke talte til hele menigheden (det er forklaret i vers 16 og 17). Det gælder os allesammen: Vi må allesammen bede Gud om vejledning og ivrigt studere budskabet om hans nåde i Bibelen, så vi kan holde os nær til ham, blive styrket i ham og få del i alt det, som Gud har til sine børn.

Det må vi gøre både for vores egen skyld og for at hjælpe hinanden. Nogle år senere skriver Paulus til menigheden i Efesus om netop det med at hjælpe hinanden (i Efeser-brevet 4); men det kan vi komme tilbage til.

Velkommen til sommergudstjeneste på Ahornvej 3 i Taastrup igen på søndag kl. 11:00.
Søndag den 25. august kommer en gammel ven af menigheden, nemlig Tom Bedford fra USA, på besøg til gudstjenesten.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Filipper-brevet 4 v6-7
Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.

Hvor er det meget lettere at lære at klage til Gud over situationen, end at lære at sige tak til ham! Men vi skal lære begge dele for at få virkelig hjælp. Det er godt at få Guds praktiske hjælp med det ene og det andet, men det løfter os ikke ret meget, hvis vi sidder fast i en oplevelse af, at “glasset er halvt tomt” hele tiden.

Vi har brug for at komme dertil, hvor Guds fred fylder os, ligemeget om der er mindre eller større problemer på vores vej. Det sker, når vi lægger alting i hans hænder og siger ham tak. Han er jo den, der har skabt os og sørger for os hele tiden på mange måder – også når der er vanskeligheder. Vi må vende os til ham i tak for alt det, og så glæde os over at vi tilmed har fået lov til at lægge alle vores ønsker frem for ham. Så siger verset, at hans fred vil fylde os og bevare os i relationen til ham. Det gælder også, hvis han ikke opfylder alle vores ønsker lige præcis på den måde, vi havde tænkt os, eller lige med det samme. Det har han bedst styr på, og vi ved, at han har omsorg for os. Med Guds fred i hjertet kan vi godt vente.

Sommergudstjenesterne på Ahornvej 3 i Taastrup fortsætter hele august måned, så velkommen igen på søndag kl. 11.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Paulus’ brev til Efeserne kapitel 2 vers 10
For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Når Gud giver dig endnu en chance, så er det for at du kan leve det liv, som du var skabt til, og opfylde din mission i livet; så grib den. Spild den ikke. Det er tid til at fokusere på Guds unikke kald for dit liv.

Paulus skriver i 2 Korintherbrev 6 v1-2, at vi lever i nådens tid og at det ikke må være forgæves.

Gud har givet dig mere end en ny chance. Han vil give dig endnu en mulighed for at være en del af hans uniplan. Tag et kig på Paulus, som skriver disse ting til os. Han forfulgte de kristne, fordi han troede, de var kættere, der fulgte efter en død og vanæret leder. Men så konfronterede den opstandene Jesus Kristus Paulus på vejen til Damaskus – og tilbød ham en ny chance for at udføre sin virkelige mission her på jorden. Paul accepterede sin opgave og lavede en 180 graders drejning – og han glemte aldrig den nye chance, som Gud gav ham. Paulus var så taknemmelig for at lære Jesus at kende, at alt andet betød mindre for ham.

Uanset hvor du er i dit liv, så har Gud ikke ændret sine planer for dit liv og din mission. Måske er det tid til at reflektere lidt over, om dit liv er i overensstemmelse med Guds vilje. Mange kalder Jesus for Herre i både ord, bøn og i sange, men i virkeligheden så har vi mennesker en tendens til at styre tingene selv. I mit eget liv har jeg ofte måttet justere ”lidt” på tingene for at komme tilbage på Guds vej igen. Jesus er vejen og har en vej for os at følge.

Når Gud giver dig en chance til, så tøv ikke, men kom tilbage til det, som Gud har skabt dig til. Guds nye chance afspejler hans nåde og hans kærlighed til dig. Tag rigtig godt imod den.

Paulus’ 2. brev til Timotheus 4 v7
Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen.

Refleksion

• Har du brug for at justere nogle valg for at komme tilbage til Guds vilje for dit liv?
• Er der noget, som forhindrer dig i at gribe chancen til at gøre det, som Gud har kaldt dig til?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du altid giver en ny chance og at din nåde er ny hver morgen. Nu beder jeg om, at du vil åbne mine øjne og give mig villighed i mit hjerte til at leve i din plan. Tak for den løn, som venter for at udføre den, og tak fordi din plan er god, velbehagelig og fuldkommen. Amen.

Velkommen til sommergudstjeneste på Ahornvej 3 i Taastrup igen på søndag kl. 11:00.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Jesus siger i Mattæus-evangeliet 22 v39 bl.a.:
Du skal elske din næste som dig selv.

Men hvordan skal det dog gå til?? Det var da noget af et forlangende, må man sige.

Den vigtigste del af svaret finder vi i Galater-brevet 5 v22-23: Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse.

Guds Helligånd vil frembringe alle de ting i os, når vi har taget imod Jesus som vores frelser! Men vi skal også arbejde på det; vi slipper ikke helt for at gøre noget selv. Der er praktiske anvisninger nogle andre steder:

Filipper-brevet 2 v3-4: Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv. Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres.

Efeser-brevet 4 v1-2: Jeg, som nu sidder fængslet her, fordi jeg tjener Herren, bønfalder jer om at leve det kald værdigt, som I har modtaget. Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed.

Eller sagt på en anden måde: Ydmyghed og respekt for andre er en god begyndelse.

Må Gud velsigne dig på den rejse, og i det hele taget. Og velkommen på søndag kl. 11, hvor vi igen holder sommergudstjeneste på Ahornvej 3 i Taastrup. Håber, vi ses!

Kærlig hilsen
Arne Christensen

I sit brev til galaterne kap. 1 v6-7 skriver Paulus nogle hårde ord til dem:

Jeg er chokeret over, at I så hurtigt har vendt jer fra Gud, som kaldte jer til at leve i Kristi nåde. Vi bragte jer det glædelige budskab om Jesus, men I har nu taget imod et andet budskab, som bestemt ikke er glædeligt. Der er nogen, der skaber forvirring iblandt jer ved at fordreje glædesbudskabet fra Kristus.

Hvad sker der dog her, hvorfor er Paulus så chokeret? Fordi der var kommet nogen ind i menighederne i Galatien, der modsagde det glædelige budskab, som Paulus var kommet med. Det store spørgsmål var: Er Gud god mod os på grund af noget, som vi tror eller gør; eller er vi kommet til tro på ham på grund af hans godhed imod os? Hvad kom først? Hvilken vej rundt er det?

Der var altså kommet nogen ind, som sagde, at først skal vi tro rigtigt og gøre nogle særlige “religiøse” ting, og så vil Gud se på os med milde øjne og være god ved os. Det hører man også i vore dage – nu er det bare nogle andre religiøse ting, der bliver fremhævet, end det var dengang; ellers er der ingen forskel.

Det kristne svar er omvendt. Det finder vi f.eks. klart formuleret i brevet til Efeserne 2 v8: Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. Og hvor kommer den tro mon fra? Se i brevet til Romerne 2 v4: … Forstår du ikke, at Guds godhed leder dig til at bede ham om tilgivelse? I en anden oversættelse står der “… at Guds godhed vil føre dig til omvendelse“, det er det samme.

Så Guds gave, Guds godhed kommer før vores tro på ham. De leder os til at tro og omvende os; og i kraft af den tro bliver vi frelst. Fordi det er Gud, der tager initiativet, er det ikke vores fortjeneste, men er altsammen en gave fra Gud; det er Guds nåde imod os. Det er virkelig et glædesbudskab, for det tager præstationspresset af os. Vi skal bare tage imod troen fra ham (og lade være med at stritte imod og nægte at omvende os!), så bliver vi frelst.

At troen så helt naturligt vil smitte af på, hvad vi gør, det er bare godt og viser et glimt mere af Guds godhed mod os. Men det handler ikke om særlige “religiøse” handlinger, det handler om at vise godhed og kærlighed mod andre, ligesom Gud har gjort mod os fra starten af.

Apostlenes Gerninger 4 v12:
Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.

Peter og de andre apostle blev afhørt af ypperstepræsten og de andre religiøse ledere, fordi de skabte røre i Jerusalem ved at helbrede i lam mand i Jesu navn. De blev spurgt, hvem der havde givet dem ret til at gøre den slags ting? Og Peters svar var klart: Det har Jesus, og der er for øvrigt ingen andre end ham, der har kraften til at hjælpe os mennesker!

Der er ellers masser af meninger om, hvem der har svaret på alting: Der nævnes navne på guder og religiøse ledere, og der peges på politiske ledere i fortiden og i nutiden. Men tit og ofte bliver folk skuffede, for det “virker ikke” i længden. Menneskers grundlæggende problem, relationen til Gud og andre mennesker, bliver ikke forbedret af religiøse eller politiske systemer. Vi har brug for een, der har kraften til hjælpe os indefra, ikke bare udefra. Det kan Jesus, når vi lader ham gøre det. Han satte som pejlemærke for os at

Du skal elske Herren, din Gud, at hele dit hjerte, med liv og sjæl, med alle dine tanker og al din styrke!  Og:
Du skal elske din næste som dig selv!
(Markus-evangeliet 12 v30-31)

Det er et liv, der fungerer! Det afgørende her er, at han også hjælper os med at komme derhen, når bare vi vil lukke op for ham og tage imod det fra ham. Og der er ingen andre i hele verden, som kan det! Guds Søn kan mere, end noget menneske kan.

På søndag kl. 11 mødes vi igen til sommergudstjeneste på Ahornvej 3 i Taastrup. Tag gerne en madpakke med, så vi kan hygge os lidt sammen bagefter, ligesom vi gjorde for nogle uger siden.

Kærlig hilsen
Arne Christensen