I Lukas-evangeliet 17 v3-4 læser vi om konflikter med medkristne:

„Hvis din ven forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.”

Wow! Det kræver sit at tage en konflikt op på den måde. Og så flere gange på samme dag! Men der er mere. Der, hvor Mattæus fortæller om den samme ting, virker det som om Peter tager Jesu ord til sig som en firkantet regel, men dog lige stiller et checkspørgsmål. Se i Mattæus-evangeliet 18 v21-22:

„Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?” spurgte Peter. „Er syv gange nok?” Nej,” svarede Jesus, „lad det være 77 gange!”

Lige så snart Jesus hører, at Peter har taget antallet helt bogstaveligt, laver han det om til noget større. Det er vist de færreste, der er i stand til at holde så nøje regnskab med hvor mange gange, de har måttet tilgive den samme person. Nogle Bibel-oversættelser siger endda “70 gange 7 gange”, og det bliver det bestemt ikke lettere af. At tælle altså.

Mon ikke Jesus i virkeligheden vil sige, at vi skal holde op med at tælle? Altså tilgive uden at holde regnskab? Guds tilgivelse er jo dog en grundsten i vores forhold til ham; og på samme måde skal det være mellem os, der tror på ham.

Men hvis der er et problem med, at din ven ikke angrer og beder om tilgivelse, så er der brug for andres hjælp til konfliktløsning. Når der er tale om medkristne, giver Jesus nogle anvisninger i Mattæus-evangeliet 18 v15-18. Med ikke-kristne kan det være vanskeligere – men tilgivelse vil under alle omstændigheder hjælpe dig med at få dine tanker væk fra sagen. Selv om nogen har forsyndet sig imod dig, skal du ikke gå og tænke på det og bære nag; det går kun ud over dig selv.

Husk, at her i sommerferieperioden, altså fra nu på søndag, holder vi vores gudstjenester i kirkens hus på Ahornvej 3. Det er klokken 11 som sædvanligt, men det bliver på en lidt anden måde.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Vi er blevet vant til, at tingene går hurtigt. I mandags aftes gik vores opvaskemaskine, og onsdag morgen kom fragtmanden med en ny. Det er nemt og praktisk, og butikkerne anstrenger sig virkelig for at få varerne leveret i en fart.

Men er alt i livet sådan? I Lukas-evangeliet kap. 18 v1 står der om Jesus at: Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Slå evt. selv op og læs hele historien – den understreger, at det at bede ikke er ligesom at bestille noget i en netbutik. Gud er ikke en leverandør – han er vores far og vil gerne hjælpe os, men han gør det tit på en anderledes måde. Det har han sine grunde til. Nogle gange lærer han os mere tålmodighed undervejs, og vi skal altid være vedholdende og udholdende i bøn til ham. Det giver os et dybere forhold til ham – Gud er god!

Lige nu, hvor både Michael præst og Michael formand er ramt af sygdom, er det særlig aktuelt for os som menighed. Lad os bede for dem uden at blive trætte!

Lidt om programmet den næste tid:

På søndag klokken 11 har vi gudstjeneste i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12. David Hudson kommer på besøg og vil tale. Kom gerne lidt før og giv en hånd med. Vi er der allerede fra klokken 10.

På onsdag den 3/7 holder vi bedemøde kl. 19:30 på Ahornvej 3, Taastrup.

I sommerferieperioden, dvs. fra søndag den 7/7, holder vi gudstjenestene på Ahornvej 3 og på en lidt enklere måde.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Salme 23:1-4 ”Herren er min hyrde, han sørger altid for mig. Han leder mig til grønne enge og fører mig til stille vandløb. Han giver mig ny styrke, og leder mig på den rette vej, for sit navns skyld.”

Kong David var ofte i modvind i sit liv. På et tidspunkt gjorde endda hans ældste søn oprør imod ham og jog ham ud af Jerusalem. Men Gud greb ind igen og igen, og David kunne igen og igen synge: ”Han giver mig ny styrke, og leder mig på den rette vej, for sit navns skyld.” Og netop her ligger der en sandhed gemt i detaljen. Gud er den trofaste hyrde og han svigter ikke. Det er imod hele hans natur. Uanset hvad vi møder som kirke, som menighed og hver især, så vil han holde fast i os.

Men for at opnå den velsignelse, det er at opleve Guds hånd i vores liv, så må vi give afkald på vores egen stolthed. Hvad jeg mener er ikke så vigtigt – men til gengæld; hvad Gud mener! Som Paulus skriver i brevet til Romerne, som havde mange diskussioner om, hvad man skulle og ikke skulle: ”Der er jo ingen af os, der lever eller dør for selv at få ære. Nej, vi ønsker at leve til Guds ære og dø til Guds ære. Hvad enten vi lever eller dør, så tilhører vi ham.”

På søndag klokken 11 er der igen gudstjeneste i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12. Det er Betina Anker Wiik fra Københavns Familiekirke, som taler. Kom gerne lidt før og giv en hånd med. Vi er der allerede fra klokken 10.

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

PRAKTISKE BESKEDER:

Skt. Hans

Du opfordres til at gå med til vores fælles hus på Ahornvej i Taastrup til Skt. Hans-hygge efter gudstjenesten søndag den 23. juni. Tak en madpakke med, så bliver der sørget for kaffe og te. Ved samme lejlighed kan vi måske også i fællesskab få rykket lidt ukrudt og pynte lidt på haven.

Sommergudstjenester

I juli måned, det vil sige de seks søndage fra 7. juli til og med 11. august, mødes vi i huset på Ahornvej 3 i Taastrup. Da mange skiftevis vil være på ferie, bliver det enkle gudstjenester med en andagt og lovsange.

Michael Jensen

Vores præst, Michael Jensen, har det bedre og bedre hver dag. Han er ikke oppe på fuld styrke endnu, men han savner os. Michael planlægger at kigge forbi til gudstjenesten den 30. juni, hvor David ”Buck” Hudson taler, og Lissette oversætter og regner med at tage et par gudstjenester i løbet af juli måned.

Apostlenes gerninger 8:24: ”Åh nej!” udbrød Simon. ”Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”

I Apostlenes Gerninger kan vi læse om, hvordan der udbrød vækkelse i Samaria, og mange samaritanere kom til tro på Jesus. En af dem var en troldmand ved navn Simon. Da Peter beder for, at de samaritanske troende må modtage Helligånden – og det sker – så tilbyder Simon apostlene penge og siger, ”Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligåndens kraft.” og Peter svarede ”Gid dine penge må gå til grunde – og du selv med – siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge! Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud. Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed. Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.” (Apostlenes Gerninger 8:20-23) og da udbryder Simon ”Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”

Simon var troende, men med de forkerte motiver. Guds Ånd – Helligånden – har ét formål, og det er at herliggøre Gud og gøre Guds vilje – hverken din eller min vilje (eller samaritaneren Simons). I Fadervor beder vi, ”Ske din vilje, som i Himlen således også på jorden”. Må vores Far i Himlen helbrede os og opfylde alle vores andre bønner, men lad det ske, så han bliver æret og ophøjet!

På søndag er der gudstjeneste klokken 11:00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup, hvor jeg har forberedt en prædiken!

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

Hoseas’ bog 6: 1-2: ”Kom!” siger de. ”Vi må hellere vende os til Herren! Når han har sønderrevet os, kan han vel også helbrede os. Når han har slået os, må det være ham, der skal forbinde vores sår. Han giver os nyt liv om to dage, oprejser os på den tredje dag, så vi kan leve for Guds ansigt.”

I onsdags havde vi et rigtigt godt bedemøde i kirkens hus på Ahornvej i Taastrup. Et af de emner, der blev taget op, var situationen omkring abort i Danmark. Vores folkevalgte har netop vedtaget en lov, som yderligere liberaliserer adgangen til fri abort. Vi bad for de ufødte liv og for at Gud måtte sende sin Ånd over landet, så det ikke længere bliver anset som en acceptabel udvej at foretage en abort. Der blev bedt for, at vi måtte blive et samfund, hvor vi reelt tog os af hinanden – også dem, som var blevet gravide og dermed stod i en vanskelig situation socialt. Som, der var en, der bad: Der var jo også engang, at det var socialt acceptabelt at ryge allevegne.

Hoseas profeterede på et tidspunkt hvor både Israel og Judæa var i moralsk forfald. Hoseas profeterer om, hvordan Gud vil straffe landet – men også om, hvordan Gud ønsker at tilgive og genoprette, når folket omvender sig og igen begynder at følge Guds love. Det er også i dette afsnit, at Gud siger: ”Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre.” I skriftstedet i indledningen profeteres, at hvis vi omvender os, vil han forbinde vores sår, give os nyt liv om to dage og rejse os på den tredje dag, så vi kan leve for Guds ansigt. Min bøn er, at vi som kirke fortsat må turde forsvare det ufødte liv, fordi ethvert menneskeliv er værdifuldt i Guds øjne – og at vi som land må forstå, hvad der er det rigtige at gøre!

På søndag er der gudstjeneste klokken 11:00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup, hvor Per Eivind Stig har forberedt en prædiken!

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

Lukasevangeliet 23:42-43: Så sagde han: ”Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.” Jesus svarede: ”Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.”

Så var det dagen, hvor der blev afsagt endelig dom i en af de mest omtalte drabssager i Danmark. Forbryderen blev idømt forvaring – det vil sige at han kommer til at være spærret inde på ubestemt tid. Det er en alvorlig straf, men også en alvorlig forbrydelse.

Og så er det, at man måske – jeg gør i hvert fald – igen kommer til at tænke på: Kan Gud også tilgive sådant et menneske? Der var engang en, der sagde til mig, at selv Hitler – hvis han havde omvendt sig nede i førerbunkeren i Berlin – kunne være blevet tilgivet af Gud. Jeg som menneske har svært ved at fatte det, men jeg er jo heller ikke Gud.

Da Jesus hang på korset, bad han for dem, der var i gang med at slå ham ihjel. Der står at de to forbrydere, der blev korsfæstet med ham, også hånede ham. Men – i Lukasevangeliet er der en lille detalje. Den ene forbryder håner Jesus, mens den andet tager ham i forsvar. Og, han beder Jesus huske på ham, når han kommer til sit rige. Og Jesus svarer, at de sammen skal til paradiset samme dag.

Normalt blev man ikke korsfæstet for småting i Romerriget. Straffen var så modbydelig, at Romerrigets egne statsborgere ikke kunne idømmes den (læs om Paulus i Apostlenes Gerninger). Og, alligevel er Jesus parat til at tilgive en mand, som omvender sig på kanten af dødsriget, uanset hvilke forbrydelser han har begået.

Bare en tanke…

På søndag er der gudstjeneste klokken 11:00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup. Der er nadver og Rajesh David har forberedt en prædiken!

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

1. Samuels bog 1:11
”Åh, mægtige Gud, om du dog ville forbarme dig og se min elendighed,” bad hun.

Hanna, hed en kvinde, som levede i Efraims højland for mange år siden. Hun var en af to koner til en mand, der hed Elkana, og hun var barnløs. På den tid var det at være barnløs en meget pinlig affære. Der måtte jo være en årsag til at Gud ikke velsignede hende med børn lige som han havde gjort med Elkanas anden kone, Peninna.

Hannas barnløshed var en stor sorg for hende, og det blev ikke bedre af, at hendes omgivelser mildt sagt ikke havde den store forståelse for hende. Konen ovre i det andet soveværelse gjorde nar ad hende, og hendes mand spurgte ”Betyder jeg ikke mere for dig end ti sønner?” Jeg ved ikke, hvad der har gjort mest ondt; den skadefro Peninna eller den noget klodsede mand. For, Elkana elskede jo Hanna og sørgede for at hun fik en dobbelt portion mad, når der skulle spises.

Hanna bad en inderlig bøn til Gud. Under heftig gråd bad hun til Gud, og hun var endda så bevæget, at præsten Eli, som så hende bede, troede at hun var fuld. Men da det går op for Eli, at Hanna blot har udgydt sit hjerte for Gud i en inderlig bøn, så velsigner han hende med ”Må Israels Gud bønhøre dig hvad du end har bedt ham om.”

Som mennesker vil livet byde os på situationer, hvor vi ikke har den ringeste anelse om, hvad vi skal stille op. Og, det er i sådanne situationer, at Gud venter på, at vi tør overgive det hele til ham og stole på, at Guds løsning er den rigtige. Det er ikke altid lige nemt, og nogle gange ender vi i desperation. Hanna havde måttet høre for sin barnløshed i årevis, og til sidst var hun desperat. Hun gav også Gud et meget vidtrækkende løfte – og vigtigst af alt – hun holdt det! Og, Gud hørte hendes bøn.

Det kommer vi til at kigge nærmere på på søndag 🙂

For, på søndag er der igen gudstjeneste klokken 11:00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup. Hvis du kan være der en times tid forinden og hjælpe med at stille op, så er du meget velkommen til det!

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

Johannes Åbenbaring 7:9-10: ”Derefter lagde jeg mærke til en stor flok mennesker, som stod foran Lammet og Guds trone i Himlen, klædt i lange, hvide dragter og med palmegrene i hænderne. Der var mennesker fra alle folkeslag og sprog, og der var så mange, at ingen kunne tælle dem. De råbte: ’Frelsen kom fra vores Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet!’”

Jeg elsker, når Guds Ånd er til stede i gudstjenesten. Når lovsangen rører mit hjerte, der bliver bedt inderlige bønner og forskellige får profetiske ord. Indrømmet – det er ikke hver søndag, at jeg har den oplevelse. Og misforstå mig ikke, for lovsang, der rører mit hjerte, behøver bestemt ikke komme fra et professionelt band med røgmaskine – som oftest tværtimod. Lovsang, der rører hjertet, kommer netop fra hjertet. Og bønner, der bevæger os i ånden, er netop åndelige og ikke hverken en remse, der lires af eller at opremse en lang liste af ønsker. Bønner, der bevæger os i ånden, er bønner, der kommer ud af et tæt åndeligt samvær med Gud. Og profetiske ord er også ord, som kommer ud af et tæt åndeligt samvær med Gud. ”Gud ønsker at der skal ske en vækkelse i Danmark!” – Nogle gange har jeg undret mig, om Gud kunne finde på at sige det modsatte?

Når Guds Ånd er til stede i gudstjenesten, er det typisk, når vi alle har været indstillet på at lægge alt vores eget ned og erkende, at det bedste, vi kan gøre, er at bøje nakken og lytte til Gud. Når vi lægger alt vores eget til side og lytter efter, hvad der er hans vilje. Så sker miraklet, og Gud møder os ikke bare for at svare på vores ”ønskeseddel” men ofte også det, som vi ikke turde sige højt, selv til vores Far i Himlen.

Sådan en gudstjeneste ønsker jeg mig hver søndag. Måske sker det på søndag. Der mødes vi klokken 11 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12.

Efter mødet i forbindelse med kaffen er der et kort orienteringsmøde for menighedens medlemmer. Hvis du er med til gudstjenesten og ikke er medlem, så bliv bare siddende – vi har ikke så mange hemmeligheder 🙂

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

PS:
Karin og jeg er jo lige kommet tilbage fra ”mit andet hjemland”, Færøerne, hvor der var lovsangsfestival hele weekenden. Af forskellige årsager nåede vi ikke at være med, men vores rigtigt gode venner Krista og Sámal spillede: https://www.facebook.com/vasvikmedia/videos/414429514741875

Kære menighed

Jeg er ude at rejse i denne uge og Pernille Pi har været venlig at skrive en fredagsmail, som kommer herunder. Håber at I vil læse den med lige så stor glæde, som mig.

Næste søndag vil vi holde et lille mini-menighedsmøde i forbindelse med kaffen og gøre en lille status på menighedens situation. Glæder mig til at se jer igen.

Denne søndag er der gudstjeneste som sædvanlig i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 klokken 11:00. Hvis du har mulighed for at komme en time tidligere og hjælpe med det praktiske, så vil det være værdsat!

Kærlig hilsen
Michael R

Og så en fredagsmail fra Pernille Pi:

Peters første brev kapitel 2 vers 4 til 7:
”Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud”

Hvis du til tider føler dig vraget, er det en meget menneskelig følelse og du ikke den eneste. Som menneske på jorden er det næsten garanteret, at vi før eller siden føler os vraget. Måske på en arbejdsplads. Måske i en relation. Måske endda af Gud. Vi kan føle os kastet til side som en ubrugelig, skæv sten. Vi har måske sygdomme og skavanker og vi kan undre os over, at vi har så meget at kæmpe med.

Til tider har jeg følt mig som en krøllet pakke cornflakes sat på discounthylden i supermarkedet på den der hylde med gule klistermærker. Sidste stop før udsmidning i containeren. Fordi jeg følte mig sådan, gik jeg endda selv hen til hylden og smækkede et gult klistermærke i panden af mig:
Nedsat pris.

Salmernes bog: Kapitel 118, vers 22 og 23:
”Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vores øjne”

Hvis du føler, at du er kastet til side, som en krøllet pakke cornflakes eller en ubrugelig sten, som ikke længere er til nytte. Så husk at vi kan læne os op ad Jesus som hovedhjørnesten. Den følelse af vragethed vi oplever, er en følelse Jesus også har oplevet.

Lukasevangeliet: Kapitel 12, vers 7 fortæller at Gud tæller vores hovedhår.
Det er ikke Gud, der placerer os på tilbudshylden.
Forestil dig, hvordan Jesus ser på dig. Guds syn på dig og mig, er evig og guddommelig nåde, evig og guddommelig kærlighed. At have adgang til den viden om Guds syn på os er et privilegie.

Noget denne her menighed kan, det er at dele tro. Vi kan også dele tvivl, og vi kan låne af hinandens tro, hvis vi tvivler. Vi deler liv, og vi deler tro. Vi udgør alle sammen en vigtig del af kirken, i udspredelsen af evangeliet, de gode nyheder.

Og sammen med hjørnestenen udgør vi alle dele den mest fantastiske og guddommelige byggearbejde, nemlig Herrens triumfbue.

Refleksionsspørgsmål:

• Har du følt dig vraget?
• Hvordan tror du, Jesus ser på dig?
• Kan Jesus’ syn på dig gøre en forskel for dig?

Kærlig hilsen
Pernille Pi

Paulus’ brev til Efesos 6:12: ”Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.”

Jeg var på en faglig konference med mit arbejde i dag og mødtes i den forbindelse med en gammel ven, Ibrahim. Vi snakkede også om arbejde, men kom også ind på nogle mere personlige forhold. Ibrahim flygtede i 80’erne fra borgerkrigen i Libanon og endte i Danmark, hvor han tog sig en uddannelse. Han har i dag dansk statsborgerskab og er aktivt involveret i vores samfund på flere måder. En af de indvandrere, som der sjældent skrives om i medierne. Jeg spurgte til hans familie, for jeg ved at han har familie, som er fanget i krigen i Gaza. Han svarede, ”Halvdelen af min kones familie er døde de seneste måneder.” Han var trist, for han er ikke en af dem, der går på gaden og kræver at jøderne skal smides i havet. Tvært imod bliver han ved med – trods familietragedien – at fastholde at, ”Jøderne er vores fætre og kusiner. Vi er tæt beslægtet med dem og burde kunne leve i fred side om side.”

Som kristne er vi kaldet til at stifte fred. I Mattæusevangeliet 5:9 siger Jesus: ”Velsignede er de, der stifter fred – for de skal kaldes børn af Gud.” For mig er Bjergprædikenen noget af det mest centrale i den kristne tro. Det er her, at Jesus sammenfatter det, som er hele meningen bag, hvad Gud vil med os mennesker, hvad der i virkeligheden er opfyldelsen af Loven. Han udfordrer os i vers 20: ”Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.” Vi er ikke kaldet til at forbande og råbe på krig. Krig er desværre et faktum i den faldne verden, vi lever i. Men som kristne er vi ikke kaldet til at føre krig mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.

Lad os bede for fred for alle og elske vores næste, uanset hvilken nationalitet, tro og politiske holdninger vedkommende har!

På søndag er der gudstjeneste i City Kirken i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup. Det er Dave og Chris Richards, der kommer og taler – og der vil naturligvis være oversættelse til dansk. Dave har besøgt City Kirken mange gange gennem de seneste 15 år og kender menigheden rigtigt godt. Så, se frem til en spændende formiddag.

Karin og jeg tager på en lille ferie til Færøerne i næste uge, så fredagsmailen i næste uge bliver lidt anderledes. Så dét kan du se frem til med spænding 🙂

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen