Jubilæumsfrokost

 

25

I anledningen af City Kirkens 25 års jubilæum afholdes der jubilæumsfrokost

 

Søndag den 13. september fra kl. 13.00 til kl. 16.00

Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle 10-12, 2630 Tåstrup

 

Tilmelding: Skriv dig på listen på informationsbordet eller tilmelding@citykirken.dk senest den 6. september.

 

Pris: frokosten koster 75 kr. pr. person, der vil være mulighed for at købe drikkevarer. Betaling sker på selve dagen.

 

Mange hilsner

Festudvalget

Jørn Hyldgaard – 30. august 2015

Jørn er født og opvokset i Nordjylland. Ungdomsproblemer og angstneurose prægede hans ungdom. I 1980 ankom han til rehabiliteringscenteret Betesda i Midtjylland, for behandling. Her blev han en personlig kristen og blev fri fra misbrug og mirakuløs helbredt fra angsten.IMG_9050

Jørn er gift med Brittaog sammen har de børnene Rebekka, Jeff og Philip. Han startede tidligt med at rejse rundt som taler og foredragsholder. Og det har præget hans liv i alle årene. Både i Danmark og rundt i verden.  Han har også været præst i to frikirker.

Jørn har en stærk profetisk gave, som igennem årene har opmuntret og vejledt mange mennesker. Han har set mange blive helbredt ved bøn, for både sindslidelser og fysisk sygdom. Hans budskab er enkelt og præget af humor og livsglæde. Selvom han også har mærket hvor hårdt livet kan være, både gennem sygdom, modgang og vanskelige udfordringer.

I 2004 blev Jørn ramt af en psykisk lidelsen, som i 6 lange år var præget af mørke, opgivelse og lidelse. I 2010 oplevede han bedring ved hjælp af psykiatrisk behandling, medicin og som han selv udtrykker det; ved Guds hjælp, da troen føltes mindst.

September 2010 startede han igen med at rejse rundt i landet som taler og foredragsholder. Nu med udgangspunkt i Åbenkirke i Herning. Humoren er der stadig, samtidig med at man mærker den dybde og ærlighed, der præger mennesker der har oplevet livets skyggeside.

Velkommen Søndag 30. august kl. 11.00

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

 Facebook begivenhed

SKYWALK Lovsangsfest 5. juni

Fredag 5. juni er du inviteret til lovsangsfest med SKYWALK.

Tag din bedste ven, ungdomsgruppe, kæreste, klasse eller hvem du vil, med til en lovsangskoncert med SKYWALK, som er lovsangsgruppen i ungdomskirken af samme navn i Randers.  Ved festen leder de i lovsang og spiller bl.a. sangene fra seneste udgivelse – DIN ER ÆREN.

dineraeren_album

DIN ER ÆREN Tre ord vi er skabt til at synge.

Hvad gør man, når alfabetet ikke er nok? Når ham man ønsker at beskrive, forbliver forevig ubeskrivelig – og vis uselviske, selvopofrende gerninger bryder enhver menneskelig forstand? At skrive fyldestgørende kærlighedssange til Gud bliver hurtigt en håbløs opgave. Og så alligevel… så ønsker vi at prøve, så godt som vi overhovedet kan. Vi har forsøgt, og ved hans nåde ønsker vi nu at give videre, hvad han har givet os.

 

Se mere her: SKYWALK

 

Velkommen! Gratis adgang!

Der laves en indsamling til SKYWALK

Fredag 5. juni kl. 19.30

Baptistkirken i Roskilde

Vindingevej 32, 4000 Roskilde

Mary & Ron MacLean 16-17 maj.

Mødet fredag 15. maj er aflyst! 

Brunch møde Lørdag 16. maj kl. 10.00  – Gudstjeneste Søndag 17. maj kl. 11.00

3067_RonMary_Loc_014

Under overskriften “Ånden og bruden siger kom” besøger Mary & Ron MacLean City Kirken i dagene 16-17 Maj.

Ron har været ledende præst i i Gateway Christian Community i Winnipeg siden 1980. Han er kendt som en ‘bønne-kæmper’ og har en passion, både for at undervise i bøn og for at se kirker mobiliseret i kaldet til at bede. Han været initiativtager til at samle  kirker og præster til bøn i Winnipeg. Mary er lovsangspastor og træner lovsangere og underviser på kirkens bibelskole. Sammen tjener de i Salt & Light Ministries,  og er en del af det internationale lederteam.

Vi kan glæde os til nogle dage med fokus på undervisning, bøn og lovsang.

Fredag 15. maj kl. 19.30 Samling – AFLYST

Lørdag 16. maj kl. 10.00-13.00 Brunchsamling – Café Dalle Valle og Ahornvej 3, 2630 Taastrup.

Vi mødes på café Dalle Valle v. Taastrup Station hvor vi nyder brunchbuffet og bagefter fortsætter vi i aktivitetshuset på Ahornvej 3, med lovsang og undervisning,

Pris for buffet kr. 50,- (+ drikkevarer) Tilmelding nødvendig her – eller ved infobordet senest 15. maj

Søndag 17. maj kl. 11.00 Gudstjeneste i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup.

Efter gudstjenesten er der dåb ved Ishøj Strand ca. kl. 14.30

 

Deltagelse i samlinger er gratis (undtagen brunch), men der bliver lavet en indsamling til Mary og Rons tjeneste.

Er Gud død? Foredrag v. Paul Copan

11081258_963982480308846_8444003948598063097_n

“Alvorlige omstændigheder minder os om, at selv om det kan være svært at finde sandheden, er det ikke en undskyldning for ikke at lede” – Paul Copan

I dagens Danmark er det let at blive overrumplet af samfundets hurtige udvikling, og hele tiden finder vi nye måder at optimere vores liv på gennem teknologi, forskning og videnskab. Denne hurtige udvikling leder os ofte til at tage afstand fra troen på, og behovet for Gud. I vores samfund er religion for de svage, som endnu ikke har opdaget videnskaben.

Verden flyder over dagligt dårlige nyheder: naturkatastrofer, terrorangreb, epidemier og krig, hvilket ofte kan få os til at spørge:
er Gud død?  Men passer det, at videnskaben har modbevist Guds eksistens, og er der grundlag for at påstå at Gud ikke længere findes? I stedet for at tage afstand til religion, fordi den kan virke overflødig, bør vi måske udforske og udfordre den!

Så kom og vær med når Paul Copan, Ph.D. i filosofi, udfordrer den kristne tro!

Fredag 17. april kl. 19.30

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Gratis Adgang

Arr: City Kirkens Oplysningsforbund og Reconnect

Forbøn – indre helbredelse

Onsdag og torsdag 8-9. april er der mulighed for forbøn. Vore gæster Beth og Dave Limmer og deres team vil lede forbønnen, så mænd beder for mænd og kvinder for kvinder – eller par for par.  Forbønnen er under tavshedspligt og du behøver ikke at have et specielt forbønsemne, men kan også komme f.eks. med ønsket om en “forårsrengøring”

Tidsbestilling efter først til mølle princippet her

Afskedsgudstjeneste for Per Eivind Stig

Palmesøndag markerer vi at vores præst og tidligere forstander Per Eivind Stig går på pension pr. 1. april.  Per Eivind Stig

Sammen med Ellinor har han været her i 11½ år. Efter et langt virke som startede i Norge  med uddannelsen på Ansgar Teologiske seminar og fortsatte b.la. som pastor i Herøya Misjonsmenighed og med pionerarbejde i Søgne, inden de i 1982 rejste til Danmark hvor Per Eivind var pastor i Stenum Missionsmenighed (nu: Vesterkirken). Efter det fulgte mange år i forskellige opgaver som medarbejder og leder i Ungdom med Opgave og endelig kom de til Taastrup i 2002.

Per Eivind slipper det daglige ansvar i menigheden, men fortsætter med at tjene og vil fortsat være at finde bl.a. på talerlisten i City Kirken. Udover det vil han arbejde i Nordisk Link som samarbejder med Jeff Fountain i Schumann Centre. Her indtræder Per Eivind  som associeret stabsmedlem. Som forventeligt bliver hans otium ikke helt stille og han vil fortsat være i tjeneste der hvor dørene åbnes for det.

Vi vil gerne sende ham godt på vej med i en afskedsgudstjeneste og reception.

Søndag 29. marts kl. 11.00 Gudstjeneste – Per Eivind Stig taler – efterfølgende reception.

Taastrup Kulturcenter

Poppel Allé 12

2630 Taastrup

Mønsterbrydningskursus

Mønsterbrydningskursus

…En undervisningsserie baseret på 12 trins programmet

eng_pic_forside

Er du træt af at begå de samme fejltagelser igen og igen, eller har du vaner, som du har svært ved at slippe af med? Mange mennesker har oplevet at få hjælp til at bryde deres dårlige mønstre gennem 12 trins processen.

TIDLIGERE KURSISTER HAR SAGT:

  • Jeg har fået et nyt og bedre syn på mig selv.”
  • Jeg blev frigjort fra angst og depression”
  • Jeg fik indsigt i mig selv, metode til helbredelse og er parat til at arbejde videre”

City Kirkens Oplysningsforbund tilbyder nu et mønsterbrydningskursus i Taastrup.

 

Er du interesseret?

Eller kender du nogen?

Så hør mere om kurset på introduktionsaften:

Torsdag 26. Februar kl. 19-21

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Kursusplan – Torsdage kl. 18-21

5/3 Trin 1
12/3 Trin 2
19/3 Trin 3
26/3 Trin 4
7/4 TIRSDAG Trin 5
9/4 Pause (Tirsdag istedet)
10-12/4 Lejr Arbejde med trin 5
16/4 Trin 6
23/4 Trin 7
30/4 Trin 8
7/5 Trin 9
14/5 Pause Kr. Himmelfart
21/5 Trin 10
28/5 Trin 11
4/6 Trin 12

11/6 Afslutning

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Pris:

Kursus kr. 3 rater a kr. 250,- incl. mad og kaffe

Bog – Velkommen til virkeligheden kr. 200,- (vejl. kr. 250,-)

Lejr deltagelse – separat tilmelding.

Nærmere info og tilmelding:

Kursusleder Kjeld Gudmandsen

Trinkursus@citykirken.dk

Tlf. 20768211

Forårlejr og -kursus

BirkedalI weekenden 10-12 april holder vi forårslejr og -kursus for alle generationer.

Igen i år skal vi være på den skønne Birkedal-lejr som ligger på en 10 tdr. land stor naturgrund i det naturskønne Vestsjælland med græs, skov og en indhegnet sø. På grunden findes boldbane samt bålplads, og der er ideelle muligheder for gåture og terrænløb. Der er også gyngestativ og sandkasse for de mindre børn.

Beth og Dave LimmerVores gæstetalere er Beth og Dave Limmer, som kommer fra Casper i Wyoming, hvor de gennem flere ar har været præstepar i Restoration Church. De arbejder i en hyrde og og omsorgstjeneste og er kendt for deres ‘encounter weekends’ og helbredende forbøn.

Vi ankommer fredag aften mellem kl. 18.00-19.00, hvor vi starter med fællesskab over madpakken. Lejren slutter søndag kl. senest kl. 15.00.

Tilmelding:

Tilmelding er nødvendig og kan allerede ske nu, men sidste frist for tilmelding er senest den 1. april 2015. Det kan ske ved at klikke her og udfylde tilmeldingsformularen eller ved at udfylde blanketten som ligger på informationsbordet ved søndagsgudstjenesterne. Bemærk: Du kan IKKE tilmelde dig ved at skrive en kommentar her på siden.

Betaling:

Senest den 1/4 2015 skal deltager betalingen indbetales til

Kirkens konto (Basisbank). 1671 – 996645.

Eller med betalingskort på www.citykirken.dk/betaling

 Mærk indbetalingen: ”lejr/ navn”

Pris pr. person:

  • Voksne, 25+ år: 340 kr.
  • Unge, 13-24 år: 170 kr.
  • Børn, 3-12 år: 120 kr.
  • Børn under 3 år: Gratis
  • Dagspris børn/voksne: 125 kr.
  • Max. pris for en hel familie: 850 kr.

Adresse: Birkedallejren, Overdrevsvej 10, Undløse, 4340 Tølløse – www.birkedal-lejren.dk

 

Husk, Husk, Husk…

  • Madpakke til fredag aften
  • Hjemmesko
  • Tøj, toilettaske og håndklæde
  • Dyne, pude og lagen
  • Tøj og sko til en gåtur i skoven/fodbold ol.
  • Din Bibel og måske en notesblok
  • Kage hvis du gerne vil bage
  • … og selvfølgelig dit gode humør og et skønt solskinsvejr hele weekenden!

Begyndelsen af begyndelsen

BeyndelsenLørdagsbibelskole med Prayson Daniel

Lørdag 31. januar underviser Prayson Daniel om de 3 første kapitler i Bibelen. I undervisningen tager han os tilbage til antikkens verdensbillede. Vi lærer Guds ord som det var skrevet til de første læsere og hvordan vi kan bruge det i dag.

 

Lørdag 31. januar 2015 kl. 10-15

Ahornvej 3, 2630 Taastrup

Alle er velkomne – tilmelding ikke nødvendig.

Arr City Kirkens Oplysningsforbund

… en levende frikirke på Københavns vestegn