Kategoriarkiv: Fredagsmail

På vej mod påsken, hvorfor skulle Jesus dø? (1)

Markus evangeliet kapitel 10 vers 45
»For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

Løsesum??? Der er ingen tanke i Bibelen om, at nogen skulle betale for andre. Når Jesus siger, at han kom “for at give sit liv som en løsesum“, så er fokus er ikke på, hvem der får betalingen. Fokus er på ham selv. Hans liv i stedet for dit og mit. Bibelen siger, at Kristus “gav sig selv“ (frivilligt) for os mennesker, han tilbød sig selv, det blev ikke påtvunget ham. Det er meningen med at sige: “Menneskesønnen kom ikke for at lade sig tjene, men for at tjene.“ Han behøvede ingen service fra os. Han var giveren, ikke modtageren. Jesus sagde: “Jeg sætter det til af mig selv.“ Prisen blev betalt frit; det var ikke tvunget. Så begynder vi at forstå lidt mere af Guds ufattelige nåde og kærlighed. Han valgte frit at redde os og dermed “løse“ os fra et liv uden Gud. Troen på Jesus som frelser, er en tro, som stoler på budskabet om, at Gud tilgiver på grund af Jesu lidelse død og opstandelse. Dét budskab kaldes evangeliet, som betyder “det glædelige budskab“. Evangeliet “er gode nyheder“ og derfor ikke blot information. Evangeliet er et budskab, som fortæller os, at Jesus har købt og betalt for os med sit liv og at Gud i det offer tager imod os, fordi der nu intet er imellem os mennesker og Gud, som kan hindre det fællesskab, som vi var skabt til at have fra begyndelsen af.

Hele behovet for en erstatning, at en skulle dø på vores vegne, udtrykker Guds nåde, kærlighed og omsorg for os mennesker og fortæller os, at Gud ønsker vores fællesskab. Så når Kristus giver sig selv som en løsesum, så er det eneste som du behøver, at tro på det.

Refleksion

  • Hvad betyder “påske“ for dig?
  • Hvad betyder dette budskab for?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, din kærlighed og offervilje overgår min vildeste fantasi. Tak, at du også havde mig for øje, at du kom her til jorden. Nu beder jeg om, at du vil åbne mine øjne, så jeg kan tage imod alt det, som du har løst mig fra. Hjælp mig til at leve i den frihed, som din død og opstandelse har givet mig. Hjælp mig til at tro, at det hele også gælder for mig. Amen

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Der er bedemøde på Ahornvej 3 i Taastrup på onsdag aften den 2. april kl. 19:30.

Skærtorsdag den 17. april holder vi påskemåltid kl. 13:00 på Ahornvej 3 i Tastrup.
Pris 50 kr. Betal på MobilePay 849684; når du bruger det nummer, ser du i MobilePay-appen teksten “Påskemåltid“.

Ikke ved menneskelig magt (5)

Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

Verset, som vi nu har set på i fem uger, fortæller os, at hvis noget skal udrettes i vores liv eller i kirkens, så handler det om, hvad Gud er i stand til at gøre. Guds Ånd er den resurse som får det umulige til at ske. Templets fuldførelse ville være en handling af Guds nåde over for de tilbagevendende landflygtige, udført af hans Ånd. Folket skulle forstå og anerkende Guds gunst imod dem, på baggrund af deres råb om nåde og hjælp.

Beretningen i Zakarias’ bog fortæller også en historie om, hvad der kan ske, når vi mennesker arbejder sammen med Gud. Det er så vigtigt at forstå og anerkende dette. Folket blev bedt om at gøre deres del, ledet af Zerubbabel. Det var ikke en passiv tilstand, men en aktiv involvering i, hvad Gud gør.

Profeten Esajas skrev disse ord: Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår fra Herren (Esajas 61 v1-2). Jesus læste dette skriftsted fra Esajas, i Lukas evangeliet kapitel 4 og fortalte tilhørerne, at dette skriftsted blev opfyldt i deres foran deres øjne. Herrens ånd er over mig. Jesus forstod det, gør vi? Det er Herrens Ånd, der sætter Zerubbabel og jøderne i stand til at overvinde al frygt og forhindringer for at fuldføre arbejdet med at bygge templet.

Paulus skriver i første Korinther brev 3 v16: Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Han nævner det samme i kapitel 6 v19. Det er Guds Ånd, som arbejder på vores vegne i os. Jesus kom for at give sit liv på korset. Han kom for at bane vej for Guds nærvær, så du og jeg kan blive fyldt af Helligånden. Det kristne liv er ikke svært, det er umuligt. Det kan kun lade sig gøre, når vi lader Gud kommer til.

Refleksion

  • Hvem fylder i dit liv, dig selv eller Helligånden?
  • Hvad kunne være muligt, hvis du lod dig fylde af Helligånden?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at jeg altid kan komme til dig og bede om hjælp, når bjergene bliver for høje og bølgerne for store. Alle de fantastiske fortællinger i Bibelen synes langt væk fra mit liv. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig til, at forstå det ord som siger, alt formår jeg i Ham, som giver mig kraft.  Amen

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Har du set dig i spejlet?

Ikke ved menneskelig magt (4)

Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

Efter at englen havde givet Zakarias besked om Zerubbabel, tilføjede den en profetiske formel ”siger Hærskarers Herre”. Udtrykket Hærskarers Herre beskriver ofte Guds magt som en kriger. Her i Zakarias’ tilfælde demonstrerer det Guds magt som den øverste kriger, der har fuldstændig kontrol over alle menneskelige anliggender. Ja, Herren er den almægtige Gud og hans Ånd ville bemyndige hans pagts folk til at fuldføre byggeprojektet.

I vers 7 stiller englen så et retorisk spørgsmål – det vil sige et spørgsmål, han stillede, ikke for at modtage et svar, men for at slå en pointe fast. Han sagde: ”Hvad er du, du store bjerg?” På bibelsk tid tjente bjerge ofte som et naturligt billede på en barriere. I Zakarias’ bog repræsenterer udtrykket ”bjerg” de politiske vanskeligheder, som Zerubbabel og jøderne stod overfor. På trods af sådanne udfordringer forsikrede englen Zakarias om, at Guds folk ville sejre, da han sagde til bjerget: ”Du skal blive til en slette foran Zerubbabel”. Det, som så ud som en svær hindring for mennesker, ville Guds Ånd fjerne for dem, for at vise hvordan Guds suveræne indgriben kan ske i menneskelige anliggender.

Som mennesker har vi ofte en tendens til at skulle klare tingene selv, og det var også det, som jøderne gjorde, når de prøvede på at bygge templet i egen kraft. Det fungerer bare ikke i Guds Rige. Derfor ”ikke ved magt og ikke ved menneskelig styrke”.

Det hebraiske udtryk for magt er ”Chayil”. Det refererer ofte til militær styrke eller en hær. Et andet udtryk er ”kōaḥ”, som betegner menneskelig fysisk styrke. Tilsammen omfatter begreberne magt i menneskeligt format. Menneskelige anstrengelser har ofte stået i vejen for Guds værk og kan ikke bestå, fordi de bygger på religion og ikke på Gud. Derfor står der i Salmernes bog 127 v1: Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves.

Refleksion

  • Hvilke bjerge står du overfor?
  • Er der ting i dit liv, som har været forgæves og har brug for Guds indgriben?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak fordi du lærer mig dine veje fremfor mine egne, tak fordi dine veje er anderledes end mine. Nu beder jeg om, at du også lærer mig at tænke som du tænker, handle som du handler, og i det hele taget gå på den vej, som du viser mig. Tak, at så bliver bjergene som sletter og livet som helhed så meget nemmere. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hvor er Gud i svære tider?

Ikke ved menneskelig magt (3)

Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

På Zakarias’ tid begyndte de hjemvendte jøder fra Babylon at genopbygge templet, under Zerubbabels ledelse og med tilladelse fra den persiske konge, kong Kyros. De begyndte også at genopbygge Jerusalem og muren omkring den (Ezras bog 3 v8-13). Det påbegyndte projekt løb dog hurtigt ind i problemer og stod stille i nogen tid på grund af fjendtligheder udefra.

Guds plan var dog, at hans folk skulle genopbygge templet, så de kunne tilbede ham der. Men der var et profetisk budskab til jøderne, som skulle give dem en ny forståelse af deres gudsforhold. Derfor gav Zakarias denne besked til Zerubbabel: Hvis de ville fuldføre genopbygningsprojektet, så skulle det ikke ske i menneskelig styrke, men ved Guds Ånd.

Når Herrens Ånd virker i menneskers liv, giver han dem styrke til at udrette store ting. Det sker i både i praktiske og i åndelige ting. For eksempel i 2. Mosebog kapitel 31 v1-3 står der, at Herren kaldte Bezalel ved navn og fyldte ham med Guds Ånd, så han fik visdom og kundskab, hvilket satte ham i stand til at udføre alle former for håndværk, når han byggede tabernaklet ude i ørkenen. Det åndelige og det praktiske går hånd i hånd i Guds Rige.

Kun ved Guds Ånd alene – det var et godt budskab til Zerubbabel, da befolkningen i Juda var lille og uden materiel kapacitet.

Det er et opmuntrende budskab, som vi alle kan tage til os. Du behøver ikke at se på dig selv eller noget andet. Se på Herren. Var det ikke også budskabet til Peter, da han gik på vandet, eller til disciplene, da Jesus vente tilbage til Himlen. Det er ikke i egen kraft. »Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.« (Apostlenes Gerninger kapitel 1 v8).

Refleksion

  • Hvor er dit fokus, på Gud eller dig selv?
  • Hvor meget har du gjort i egen kraft?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Tak Gud, at du aldrig har været begrænset af menneskelig kapacitet, tak, at du er Gud almægtig og at din kraft udfolder sig i menneskelig skrøbelighed og afmagt. Hjælp mig til at forstå, at jeg ikke behøver at se på mig selv eller på andre men at du er alt, hvad jeg behøver. Hjælp mig til at forstå, at det handler om dig og ikke om mig. AMEN.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hvem eller hvad definerer dig?

Ikke ved menneskelig magt (2)

Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

Ved lysestagen var der to oliventræer, eet på hver side af den. I det gamle Israel var oliventræer afgørende for dagligdagen. De producerede olivenolie, som blev brugt til madlavning og hygiejne, salvelse og forfriskning samt brændstof til at tænde lamper. Selvom Zakarias identificerede billederne korrekt, så forstod han ikke deres betydning. Derfor bad han englen om en forklaring: “Hvad er det her, min herre?” spørger han. Det hebraiske udtryk for herre er “ʾādôn.” Det formidler ideen om nogen i en autoritetsposition og udtrykker hans respekt for budbringeren. Så han bad ydmygt budbringeren om at forklare betydningen af disse billeder for ham.

Så englen sagde til ham: “Dette er Herrens ord til Zerubbabel.” Profeten Zakarias får et budskab at bringe til Judas politiske leder, Zerubbabel. Han var en efterkommer af kong David, som blev udpeget til at være leder af de jøder, der vendte tilbage til Jerusalem fra Babylon, og som nu havde fået til opgave af Gud at genopbygge templet. Men, nu skulle det være anderledes. Der ligger et profetisk budskab til Zerubbabel og alle os andre, som fortæller os, hvem Gud er og hvem vi er. Vers 6: Det er ikke ved magt eller kraft, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre.

Det, Zakarias så, var, at der flød olie ud fra oliventræerne helt automatisk, uden hjælp af mennesker. Olien strømmede ind i skålen fra grenene og gav brændstof til flammen. Det var ikke en menneskelig præstation.

Helligåndens fylde, som er forudsætning for det kristne liv, er aldrig en menneskelig præstation, men noget, som sker helt automatisk. Det er bare at tage imod.

Jesus siger i Johannes-evangeliet kapitel 15 v6: Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Refleksion

  • Hvordan har du det med at Gud virker uden din præstation?
  • Hvilke præstationer kunne du overveje i relation til dette?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du har lyst og vilje til at komme helt tæt på mig. Tak, at det er dig, som virker alt i mig. Hjælp mig til at forstå, hvad det vil sige, at du har taget bolig i mig, og åben mine øjne for de præstationer, som kommer fra mig selv. Tak, at i dig kan mit liv blive frugtbart. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig til, at blive i dig. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Gud er nær.

Vi samler også ind til vores missionær, pastor Selva Prabhakar i Indien.

PS: I morgen, lørdag den 1. marts, holder City Kirken fastelavnsfest i Kulturcentret i Taastrup, fra kl. 13:00-14:30, se mere her.

På onsdag den 5. marts er der bedemøde kl. 19:30 i Huset på Ahornvej 3 i Taastrup.

Ikke ved menneskelig magt (1)

Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

Dette vers er velkendt af de fleste og brugt i mange forskellige sammenhænge. Vi vil i de næste par uger dykke lidt ned i verset og prøve at forstå lidt mere af dets indhold. Verset står i en sammenhæng og skal derfor forstås i den kontekst.

Zakarias var præst og profet, han var født under eksilet i Babylon. Han kom til Jerusalem under de førstes tilbagevenden derfra. Han opmuntrede ligesom profeten Haggaj folket til at genopbygge templet i Jerusalem. Men Gud havde noget langt større for øje.

Så han blev engang vækket af en engel (så ved vi, Gud har gang i noget). Det var ikke første gang, at Gud talte til profeten, men denne gang var der var noget nyt over budskabet. Et budskab, som fik hans opmærksomhed på en helt ny måde.

Englen, som vækkede Zakarias (vers 1), stillede ham et spørgsmål og sagde: “Hvad ser du?” Zakarias svarede: “Jeg ser en lysestage, helt af guld med dens skål på toppen.” Den hebraiske betegnelse for lysestage er “menôrah”. Det stammer fra et verbum, der betyder “at flamme”.

I 2. Mosebog 25 v31-40 befalede Gud sit folk at lave en lysestage for at give lys i tabernaklet. Gud gik også selv foran hele folket som en lysende flamme, gennem ørkenen.

I en tid med usikkerhed, hvor vi lever i en verden, som hele tiden udfordrer os som mennesker, tjener Zakarias’ vision som en dyb påmindelse om Guds lys. Jesus er verdens lys, som skinner i mørket, så stærkt, så mørket ikke kan få magt over det. Det giver os tryghed og kalder på vores opmærksomhed til at vende tilbage til Gud og hans vejledning.

Refleksion

  • Hvor søger du hen, når tiden vi lever i udfordrer dig mest?
  • Hvor har du brug for Guds lys og vejledning?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du altid bevarer det store overblik. Tak, at du altid har en vej og en løsning på enhver situation. Kære Gud, du kender mit liv og min situation. Du ved, hvor bekymringerne melder sig, og hvor jeg har brug for din vejledning. Tak, at du aldrig har sluppet mig af syne. Hjælp mig til at søge dig og lytte til din vejledning. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. På søndag får vi besøg af Victor Hørup fra ”Troens bevis i Danmark”. Victor vil udover at prædike også fortælle om deres arbejde.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Forandring fryder

Styrken i skrøbelighed, del 2

Paulus’ 2. brev til Korinterne kapitel 4 vers 18:
Vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.

Vores liv her på jorden er kun forbigående. Alting har en afslutning, også de svære og udfordrende ting, som møder os i livet. Men vi er ikke upåvirkelige af det, som rammer os. Som en krukke af ler kan vi nemt blive brudt og gå i stykker. Både fysisk og følelsesmæssigt og åndeligt. Det er fordi denne verden ikke fungerer efter Guds vilje. Paulus er opmærksom på dette og beskriver i vers 8-9 i samme kapitel, hvordan disse udfordringer påvirker hans liv; men så beskriver han også den forskel, som Kristus gør i hans liv:
I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde.

Skrøbeligheden er tydelig, men det er styrken også. Her er Paulus’ erfaring, som han beskriver i 2. Korinterbrev 12 v9, hvor han taler med Gud om sin tilstand: “… men han (Gud) svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg (Paulus) vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.”

Så i skrøbelighedens afmagt er vi ikke fuldstændig magtesløse, når bare vi tillader, at vores sprækker og svagheder bliver brugt til Guds virke i os. Lerkrukker ser ikke ens ud, hver krukke er unik og skabt med omhu af en kunstner. På samme måde er vi mennesker skabt af Gud, som er den ultimative kunstner. Han virker forskelligt i dig og mig. Hver eneste af os har derfor noget smukt og specielt ved os. I Bibelen lærer vi, hvem vi virkelig er i Kristus og hvilken plan, Gud har for os.

Paulus bruger billedet med lerkrukker for at vise, at vi alle er forskellige – vi har forskellige former, størrelser og farver, og vi har forskellige måder at blive brugt på. Det betyder, at vi skal huske på, at vi er skabt med et formål, og at vi har en værdi, der ikke afhænger af, hvad verden siger om os. Når vi ser på vores liv, skal vi fokusere på det, der er usynligt – det evige og det, der venter os i fremtiden. Hvis vi som kristne ser mod de evige værdier og ikke kun på det, der er midlertidigt, ændrer det vores perspektiv på livet. Så midt i det svære, midt i det brudte, så tænk på dette: Du er skabt til noget større. Du er skabt til noget evigt.

Refleksion

  • Hvordan opfatter du ordet skrøbelighed?
  • Hvordan kan du lade Gud bruge din skrøbelighed?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at dit navn er over alt andet, også i de områder og situationer i mit liv, som er skrøbelige. Tak, at du formår at arbejde igennem mine skrøbeligheder. Hjælp mig til at se væk fra mig selv og i stedet fokusere på dig, Kristus. Styrk mig midt i mine kampe, og lad mig aldrig glemme, at kampen tilhører dig. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hvordan det hele fungerer.

Styrken i skrøbelighed, del 1

Paulus’ andet brev til Korinterne kapitel 4 vers 7:
Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores.

Apostlen Paulus skrev 1. og 2. Korintherbrev til menigheden i Korinth, fordi de blev påvirket af den kultur, som de levede i. Men i stedet for at være indflydelsesrige på den kultur, så blev de mere og mere opslugt af den.  Paulus skrev af kærlighed og omsorg for dem, ikke for at dømme, det gør en kristen leder aldrig.

Som nutidige kristne er vi ikke så langt væk fra de kristne i Korinth. Vi er i en ødelagt verden, hvor fjenden er kommet for at stjæle, slagte og ødelægge (Johannes-evangeliet 10 v10). Derfor er det nødvendigt for os at læse Guds ord og blive fyldt med hans sandhed. Det, som Paulus skrev til de kristne i Korinth, gælder stadig for os i dag.

Paulus skriver om evangeliets lys i 2. Korinterbrev 4 v1-6. Han forklarer, at vi som kristne skal forkynde lyset – det lys er Jesus. Jesus giver os mulighed at se og erfare Guds herlighed, så vi kan give det videre en ødelagte og mørk verden. Men for at det kan gøre en forskel, så er vores forståelse af Gud og os selv vigtig. Derfor skriver Paulus at “Vi har denne skat i lerkrukker”. Den skat, han henviser til, er evangeliets lys, Jesu budskab og Guds herlighed reflekteret i Jesus (2 Kor. 4 v7).

Hvorfor en krukke af ler?

En krukke af ler formes og støbes af en keramiker (GUD), inden den raffineres i ild (HELLIGÅNDEN). I oldtiden blev krukker ofte brugt til at opbevare værdifulde bogruller (EVANGELIET), men kun midlertidigt.

Vi er omtalt som krukker af ler af forskellige grunde. Vi har som krukker af ler et midlertidigt liv her på jorden, vi bliver let brudt men er alle lavet unikt til at opbevare værdifulde ting. Krukker af ler er ligesom vores jordiske kroppe i den forstand, at de er midlertidige opbevaringssteder for skatte. Dette liv på jorden er så kort i forhold til den evighed, der venter os i Himlen (Jakobs brev 4 v14). Skatten er ​​evangeliets lys, som vi skal give videre til andre, så de kan slutte sig til os i evigheden. Som lys i denne verden har du altså mulighed for at gøre en forskel.

Refleksion

  • Hvordan er din egen selvforståelse?
  • Har du fået øje på den skat, som er i dig?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du er min klippe, tak at dine gerninger er fuldkomne og at alle dine veje er rette. Du er en trofast Gud og retfærdig på alle måder. Tak, at jeg har fået lov til at få del i sådan en skat. Nu beder jeg om, at du vil give mig nåde til at forstå dens fulde værdi og hjælpe mig til at leve den og give den videre i de sammenhænge, som jeg er i. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hyrden, som aldrig slipper dig på vejen

Herren ser dine behov

Første Mosebog kapitel 22 v13:
Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn.

Begivenhederne i Første Mosebog 22 fandt sted i “Morijas land” (v. 2), en region af stor betydning for de gamle israelitter. Anden Krønikebog 3 v1 fortæller os, at Guds folk tilbad på Morija-bjerget, her blev også templet senere bygget.

Abrahams rejse dertil, er derfor et eksempel på de gamle patriarkers relation til Gud og på vigtigheden af det område, som senere også skulle blive til Jerusalem.

Beretningen er voldsomt dramatisk, tænk at skulle ofre sit barn? Men sådan er Gud jo heller ikke, nej, Gud havde en anden vej. Gud prøver også nogle gange vores hjerte, så troen, tilliden og forståelsen til ham kan vokse. Så Gud skånede Abrahams søn, men han så også, hvad Abrahams tro og hjerte var gjort af. Så umiddelbart efter at Herren havde skånet Isaks liv, kiggede patriarken op og fik øje på en vædder, som sad fast i et krat. Abraham tog denne i stedet for sin søn, et liv blev ofret, så et andet kunne gå fri. Meget senere sørgede Gud igen nådigt for, at en andens liv blev ofret som en stedfortrædende død i dit og mit sted. Derfor er et af Guds navne, YAHWEH JIREH (“Herren vil sørge for” eller “HERREN min forsørger”), stærkt forbundet til denne fortælling. Abraham forstår tydeligvis Guds måde at handle på. Han var derfor villig til at give det allerstørste offer og stolede på, at Gud kunne møde hans behov.

Herren mødte Abrahams behov, og det kan vi også forvente, at han gør det for os.

Nogle gange kan vi opleve at stå i situationer, som føles som om det kræver store ofre men Gud har altid en vej og vil altid sørge for dig, fordi han ser dig. På korset så Gud til vores største behov, så mon ikke han også vil se til alle de andre.

Matthæus-evangeliet 6 vers 26-27:
Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?

Refleksion

  • Har bekymring nogensinde løst dine problemer?
  • Har tro og tillid til Gud bragt fred til dine tanker?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at ser til alle områder af mit liv. Tak at du er den store forsørger, du som har al rigdom og herlighed. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig til at stole på dig og være i tillid til, at du også ser til mine behov. Tak, at du ikke kun sørger for mig fysisk og materielt, men også for mit åndelige liv. AMEN.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Vejen til varig forandring

Barnekår

Paulus’ brev til Romerne kapitel 8 v15:
I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader.

Jesus afspejler Faderens billede, Johannes-evangeliet 14 v9: “Den, der har set mig, har set Faderen.” Den samme nære relation er også en mulighed for os, ved dagligt at være i hans nærvær og reflektere over Faderens natur og billede. På grund af smerte og skuffelse siger mange mennesker: “Jeg kan godt lide Jesus, men jeg er ikke sikker på Det gamle Testamentes Gud. Jesus er god nok og at vandre i Ånden er stort, men jeg ved ikke om Faderen.” Dette er simpelthen en misforståelse af, at Jesus og Faderen er ét. Hvis du har mødt Jesus, har du også mødt Faderen. Det er et bedrag fra fjenden, der bruger smerten påført af jordiske fædre til at holde os adskilt fra vor himmelske Fader. I dag er det tid til at erkende dette bedrag og lytte efter Faderens kærlige stemme.

Husk at: Faderen elsker dig, taler til dig, er til stede og tilgængelig, han ønsker at kende dig og blive kendt af dig, han vil aldrig forlade dig, vil aldrig kontrollere dig, men vil altid hjælpe dig med at træffe beslutninger og bekymrer sig om detaljerne. Faderen vil give dig visdom, Han er sikker, pålidelig og stærk og vil give dig barnekår, så vi trygt kan råbe til ham, i alle situationer.

Guds Ånd overbeviser os konstant om dette og drager os ind i en dybere relation med Faderen. Jesus levede i dette ubrudte forhold med Faderen, lige indtil korset, hvor han udbrød “min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig?” Det blev han (forladt) for vores skyld, så vi kunne få barnekår med Faderen.

Refleksion

  • Hvad var dit forhold til din egen far?
  • Er dit forhold til Gud som en kærlig far?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Tak Gud, at jeg må kalde dig min fader, hjælp til at forstå, hvad det nu også betyder. Almægtige Gud og evige Fader, tak, at du altid holder mig i en kærlige omfavnelse, så jeg kan være tryg og hvile hos dig. Nu beder jeg om, at Helligånden vil åbne mine øjne, så jeg kan forstå hvad alt det her betyder for mit liv her og nu. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Tema: Gud Faders helbredende kraft

Kærlig hilsen
Michael Jensen