Kategoriarkiv: Fredagsmail

Fra Guds vinkel

At se på en udfordring fra Guds perspektiv skaber altid et større perspektiv for mennesker. Når du ikke ser tingene fra Guds synspunkt, kan du ende med at bliver du modløs og ulykkelig.

Uanset hvad der sker i dit liv – det gode, det dårlige og det grimme – er Gud altid i kontrol af situationen. Paulus vidste dette. Han siger i Filipperbrevet 1 v12: “Jeg vil have, at I skal vide, brødre, at forholdene her hos mig snarest har ført til fremgang for evangeliet”. Lige siden Paulus blev kristen på vejen til Damaskus, havde han én stor drøm: Han ønskede at prædike i Rom, universets centrum på det tidspunkt. Hans drøm var at forkynde evangeliet i den vigtigste by i verden.

Men Gud havde en anden idé. I stedet for at sende Paulus til Rom for at prædike, gjorde Gud ham til kongelig fange for Nero, som er Cæsar på det tidspunkt.

Som kongelig fange er Paul lænket til en vagt 24 timer i døgnet i to år, og vagten skiftes hver fjerde time. I over to år i fængsel havde Paulus mulighed for at vidne for tusindvis af vagter. Hvem er den rigtige fange her? Hvem har fanget sit publikum?

Dette er ikke Paulus’ plan, men det var Guds plan hele tiden, og det gav fantastiske resultater, som vi med sikkerhed kender.

Inden for de to år efter Paulus’ fængsling var nogle af Neros egen husstand blevet troende på grund af Paulus’ vidne i det kongelige hof i Rom.

I fængslet var Paulus også tvunget til at være stille, og som følge heraf skriver han det meste af Det Nye Testamente. Jeg spekulerer på, hvad der havde den største indvirkning: Hans prædiken i fængslet eller de breve, han skrev. Disse breve har åbenbaret Jesus for millioner af mennesker gennem årene. Lige meget hvad, så førte det til fremgang for evangeliet. Det vidste Paulus godt. Han vidste, at Gud havde en større plan og at han kunne være glad, fordi han stolede på, hvad Gud kunne gøre igennem hans udfordringer.

Hver gang du møder et problem eller står i en udfordring, som gør dig nedtrykt, skal du gøre, hvad Paulus gjorde: Lær at se det fra Guds synspunkt. Spørg: “Hvad laver Gud her? Hvad er det store perspektiv?” Så vil du være i stand til at møde problemet i tro og tillid til, at Gud er større end problemet.

REFLEKSION

  • Tænk på en udfordring, som du står i lige nu. Hvordan ændrer din modløshed sig, når du ser på det med Guds større perspektiv?
  • Hvorfor tror du, at Gud tillader dig at kæmpe gennem en hård tid?
  • Hvordan har du set Gud arbejde midt i en vanskelig situation i din fortid?

BØN

Kære Gud, du har lært mig, at du har en plan for mit liv. Så jeg beder om, at din hånd vil lede mine skridt og give mig tro til at følge dig. Lær mig at vokse i tillid til, at du altid er med mig på din vej. Jeg beder om, at du vil give mig en forståelse for, hvad du gør i og igennem mit liv. AMEN.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

TEMA: Frimodighed

Kærlig hilsen
Michael Jensen

23. juni – Sankt HansaftenKlostergården. Bygaden 53, Høje Taastrup. Åbent fra kl. 17:00
Se mere i dette program for sommeren.

Gør en forskel

Helligåndens kraft har evnen til at handle og påvirke uendeligt, ubegrænset og evigt.

Åndens kraft til at påvirke menneskers adfærd og begivenhedernes gang ses i hele Bibelen, fordi Helligånden gør mennesker i stand til at gennemføre Guds vilje og planer. Helligånden giver visdom og styrke til at opnå ting, som de ikke selv ville have været i stand til at udrette på egen hånd. I Det Gamle Testamente kom Herrens Ånd over konger, dommere og profeter. Det satte dem i stand til at gøre vidunderlige ting, selv under store udfordringer og forfølgelse.

I Det Nye Testamente kommer Helligånden til alle mennesker, som tror på Jesus Kristus. Jesus lovede disciplene, at Ånden ville komme og leve og styrke dem på en mirakuløs måde. Både i deres tro, karakter og evner.

Det gjorde det muligt for mennesker at vende op og ned på deres verden.

“I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens ende” ApG 1 v8. Det sagde Jesus inden sin Himmelfart. Disciplene, som havde været i skjul for romerne efter korsfæstelsen, blev nu fyldt med Helligåndens kraft. Pinsedagen var begyndelsen på Åndens virke i dem, der troede på Jesus Kristus.

Helligånden arbejder stadig i dag og udfører Guds vilje igennem mennesker, som følger Jesus. Hans kraft leder, overbeviser, underviser og udruster os til at følge ham og udbrede evangeliet.

REFLEKSION

  • Er du kørt træt i egen kraft?
  • Kunne Helligånden gøre noget muligt for dig?
  • Hvad kunne udtrykket ”at slippe og lade Gud” betyde for dig?

BØN

Kære Gud, tak at jeg kan bede om dit nærvær i mit liv. Nu beder jeg om, at du vil møde mig med din Ånd, så din vilje kan ske i mit liv. Tak for din hjælp, tak at jeg ikke skal kæmpe alene, men den styrke som du virker i mig til at udrette det, jeg ikke selv er i stand til. Jeg beder om, at jeg må lære at kende dig som min ven og hjælper midt i livet. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til pinsegudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

TEMA: En trofast og mægtig hjælper

Kærlig hilsen
Michael Jensen

 

23. juni – Sankt Hansaften:
Vi hygger og griller sammen med vores venner i FAMILIEKIRKEN. Tag selv kød og drikkevarer med, så sørger vi for resten. Åbent fra kl. 17:00.
Adressen er Klostergården. Bygaden 53, Høje Taastrup.

JEG ER

Da Jesus sagde: “Jeg er verdens lys”, definerede han sig selv. Mange gange siger Jesus: “Jeg er” og så giver han derefter en beskrivelse. Han beskrev sig selv som døren, livets brød, vejen, sandheden, opstandelsen og livet. Han siger med andre ord “jeg ved, hvem jeg er og JEG lever ud fra den forståelse”. Igen og igen definerede han sig selv ved at sætter ord på sin personlighed.

Det er princippet om identitet. Een årsag til stress er, at man prøver at være en, som man ikke er. Man kan prøve at holde facaden oppe, men det er svært i længden. Den eneste måde, hvorpå du kan have en indre følelse af tilfredshed med hvem du er, er ved at opdage, hvem Gud har skabt dig til at være. Bibelen siger, at du er skabt af Gud og derfor også accepteret som den du er. Indtil du løser dette spørgsmål om identitet, vil du være usikker på dig selv og det du laver. Jesus gjorde konstant ting, der overraskede alle andre og fik dem til at stille spørgsmål om, hvem han var. Men Jesus levede og tjente altid ud fra den styrkeposition, at han vidste, hvem han var.

Selvværd kommer fra, at man har det godt med dig selv og at man er sikker på, hvem man er. Lad ingen nogen sinde tage det fra dig, men lev i Guds sandhed om hvem du er. Jesus siger, at Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod. Joh. 10 v10

Lav denne beslutning i dag: “Jeg beslutter, at jeg ikke længere vil lade andre mennesker presse mig ind i deres form. Jeg vil være, hvad Gud vil have mig til at være. jeg vil opfylde den plan, som Gud har for mit liv, ikke en andens plan for mit liv.”

Virkelig succes i livet er at være præcis den, du er skabt til at være, hverken mere eller mindre.

Joh. 1 v12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.

 

REFLEKSION

  • Hvad er forskellene imellem hvad andre siger om dig, og hvad ​​Gud siger om dig?
  • Hvad vil det sige at leve ud fra en styrkeposition?
  • Tror du, at man lever mere effektivt, når man er sikker på sin identitet?

BØN

Tak Gud, at jeg ikke behøver at lede efter min identitet i noget andet end at være dit barn. Tak for denne fantastiske nåde i mit liv! Herre, hjælp mig til at se, når jeg begynder at placere min identitet i noget andet end det, eller i hvad andre siger til mig. Hjælp mig til at holde fast i din sandhed om mig og til at forstå, hvad det betyder. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

 

På søndag d. 29 maj er der informationsmøde umiddelbart efter gudstjenesten.

Sommerstævne på Lindenborg: Man skal tilmelde sig inden 1. juni for at få den billige pris.

Det ”U”perfekte liv

I Salme 139 v14 siger David: “Tak, fordi du gjorde mig så vidunderligt underfuld”.

Intet her på jorden er perfekt, fordi alt i denne verden så som klimaet – økonomien – freden og relationer – kirken mm. er brudt og ikke helt som Gud havde tænkt sig det. Så derfor er der intet i vores liv som nogensinde vil være perfekt. ”Tak for den opmuntring.” Mange mennesker kæmper for at opnå det ”perfekte liv” og undrer sig over hvorfor det ikke lykkes, trods succes.

Når David så takker Gud for den måde, som Gud har skabt ham på, så betyder det at han forstår, at han er skabt at være unik og særskilt. Det er du også.

At være vidunderligt skabt omfatter enhver person fra undfangelsen til graven, eftersom som alle bærer Guds billede. Bibelen siger at, du er kendt af Gud og tilhører ham.

Når du forstår din unikke identitet, så kan du begynde at blive til alt, hvad Gud har skabt dig til at være, midt i en uperfekt verden.

Gud kalder nemlig på almindelige mennesker, ligesom mig og dig, til at følge ham. Lige meget hvor lille du kan føle dig og dine ressourcer kan synes at være. For du er skabt til at være hans barn, og så kan lidt blive til meget. Når du lægger det i mesterens kærlige hånd, ja så vil du forstå og opleve, hvordan dit liv kan få stor betydning og gøre en forskel. Det blev Davids erfaring. Måske er du faret vild eller blevet grebet af frygt i en uperfekt verden. Nogle gange krydses vejene og det er svært at vælge, så ender vi på en eller anden måde ingen steder. Men er det ikke der, vi lærer, at vi kun skal påkalde hans navn JESUS KRISTUS, for at komme tilbage til hans vej, hans sandhed, hans liv.

REFLEKSION

  • Hvad er nogle af de kvaliteter hos dig, der gør dig unik?
  • Hvordan kan du bruge dem til at bringe Gud ære?
  • På grund af synd er intet på Jorden perfekt – men Jesus kom for at frelse os fra synd. Hvordan ændrer den forståelse, hvordan du lever?

BØN

Kære Gud, tak for din grænseløse kærlighed til mig og for din nåde, som er ny hver morgen. Tak for livet, som du har skabt mig til at leve. Hjælp mig til at finde ind i dine planer og til at gøre din vilje i dag. Derfor beder jeg om et hjerte og en indstilling, som ønsker at følge og tjene dig. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

Tema: Jesus er VEJEN – SANDHEDEN OG LIVET (del 3)

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Søndag d. 29 maj er der informationsmøde umiddelbart efter gudstjenesten.

Himmelske Dage er den største økumeniske festival i Danmark med over 400 events om kirke, samfund og kultur. Det afholdes denne gang i Roskilde den 26.-29. maj.

Sommerstævne på Lindenborg: Man skal tilmelde sig inden 1. juni for at få den billige pris.

Plan A

Rom. 8 v28 Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud,
og som efter hans beslutning er kaldet.

Gud har ikke en “Plan B” for dit liv.

Uanset hvor mange gange, vi som mennesker kan gå vores egne veje, så er vi stadig på Guds “Plan A” for vores liv. Han har ikke tilbagekaldt sin oprindelige drøm for dit liv. Det er lige meget, hvad andre mennesker gjorde mod dig, hvad du har gjort mod andre eller dig selv, eller hvilke fejl eller dårlige beslutninger, du har truffet. Du kan stadig komme tilbage til det, som du var skabt til.

Hvis man laver en fejl eller tager en dårlig beslutning, så er der mange som tænker “nå, så jeg er ikke god nok, jeg har lavet for meget rod i mit liv, jeg duer ikke til noget.” Du behøver ikke længere at tro på de løgne, for Gud er langt større end det.

Alt er i Guds hånd – de gode, de onde, de dårlige beslutninger, synderne. Han forårsagede ikke det hele, men han har stadig kontrol over det hele.

Og Gud får alt til at arbejde sammen til det gode. Bibelen siger ikke, at alt er godt – for det er det ikke. Der er meget synd og ondskab i verden.

Det hele er ikke godt. Men Gud får det hele til at arbejde sammen, så der kan komme noget godt ud af det.

Når du tror, at Gud ikke kan samle dele af dit liv igen, så husk, at Gud kan gøre alt. Han er stadig på arbejde – han udarbejder stadig sin plan for dit liv og venter stadig på, at du kommer tilbage til ham, så han kan give dig sin drøm for dit liv, hvis du ikke allerede lever i den.

Når du giver ham dit liv, vil Gud arbejde for at få alle brikkerne til at passe sammen, så hele dit liv kommer ind i den sammenhæng, som tjener sit formål her på jorden.

REFLEKSION

  • Er der nogen fejl eller synd i dit liv, som du tror, Gud aldrig kunne tilgive?
  • Er der noget tanke, som har afholdt dig fra at leve i Guds plan for dit liv?
  • Hvad tror du, Gud har skabt dig til?

BØN

Kære Gud, tak at du har en plan for hver enkelt en af os. Din hånd leder vores skridt og giver os alt, hvad vi har brug for. Hjælp mig til at have tillid til, at du kun vil det bedste for mit liv. Så jeg trygt kan bede om, at din vej vil blive åbenbar i mit liv. Hjælp mig med at gå på de stier, som du har lagt foran mig og gå ind af de døre, som du åbner for mig. Amen.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

Tema: Jesus er VEJEN – SANDHEDEN OG LIVET (del 2)

Kærlig hilsen
Michael Jensen

På Store Bededag den 13. maj mødes forskellige kirkesamfund til bøn for Danmark. Alle er velkomne og det sker i Københavns Domkirke kl. 14 -15.30.

Himmelske Dage er den største økumeniske festival i Danmark med over 400 events om kirke, samfund og kultur. Det afholdes denne gang i Roskilde den 26.-29. maj.

Sommerstævne på Lindenborg: Man skal tilmelde sig inden 1. juni for at få den billige pris.

Dette gælder også dig

Joh. 3 v14: ”enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.”

Enhver, det vil sige alle, ingen undtagelser. Lige meget hvem man er, hvor man kommer fra, eller hvordan ens baggrund har været, så gælder dette vers for dig og alle andre.

Verset i Johannes-evangeliet står i relation med beretningen om Israels ørkenvandring. En fortælling om et folks vandring fra en slavetilstand under en ond hersker til frihed i fællesskabet med Gud. Men i ørkenvandringen mister folk tålmodigheden og ønsker sig tilbage til Ægypten. De tabte besindelsen, dømmekraften og kunne ikke se klart. Følgerne blev skæbnesvangre. Utålmodighed er en gift; når vi vender os fra Gud, åbner vi os op for det onde. Folk blev nu ramt af dødbringende slangebid. I dette kaos skabtes der et middel mod denne ondskab. Gud er kærlighed og nådefuld, så han greb ind i situationen og viste jøderne en vej ud af den. Så man lavede en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt man livet.

Historien kaster lys over Guds frelsesplan for os mennesker. Jesus blev hængt op på et kors, dødsmærket af syndens gift og døde for hele menneskeheden, men i denne død knuste han slangens hoved (1. Mosebog 3 v15: Hendes afkom skal knuse dit hoved) så du og jeg kunne få livet igen. At se og tro på den korsfæstede er at gå fra døden til livet. Kun ved at fastholde blikket (TROEN) på ham finder vi freden, for i det fællesskab finder jeg en at elske og en at blive elsket af for evigt. Jesus siger i Joh. Ev. 14 v6: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

REFLEKSION

  • Hvordan opfatter du ordet “enhver” for dig selv?
  • Hvordan påvirker ordet “enhver” dit menneskesyn?
  • Tror du, “enhver” også betyder til enhver tid?

BØN

Kære Gud, tak for din nåde, tak at den også gælder for mig i dag. Jeg ved, at jeg en dag skal dø og se evigheden i øjnene. Mit liv her på jorden har til tider været noget rodet, hvor jeg har levet efter min egen plan og ikke din. Jeg beder dig derfor om din tilgivelse. Jeg vil leve efter din plan, fra nu af. Jeg ønsker at få ryddet op i rodet og rette mit blik på dig, Jesus Kristus. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

Tema: Jesus er VEJEN – SANDHEDEN OG LIVET (del 1)

Kærlig hilsen
Michael Jensen

PS: Se også disse Tips til Himmelske Dage i Roskilde den 26.-29. maj.

Aldrig alene

Matt. 28 v20: »… jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

For mange år siden var jeg i verdens sydligste by, som hedder Ushuaia og ligger i Argentina. Det var meget langt væk fra lille Danmark og det føltes virkelig som verdens ende. Men lige meget hvor du er, så gælder Jesus løfte til dig: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Gud våger over dig hvert øjeblik af dagen, ligesom en livvagt ville. Det betyder, at Guds nærvær altid er med dig. Når du befinder dig i en situation, som du synes er svær eller hvor du føler dig magtesløs og alene, så det er alt sammen en sandhed med modifikationer. Din oplevelse er reel nok, men er ikke nødvendigvis endelig, når du har Gud med i dit liv.

I 1 Peter 1 v5 skriver apostlen Peter om Guds magt, at den bevarer vores tro. Det er et militært udtryk, der refererer til at sende soldater til en by for at beskytte den. Verset taler om, at det er vores tro, som bliver beskyttet. Det har ofte været en stor misforståelse, at man som kristen ikke vil møde modgang. Igennem hele kristendommens historie er kristne blevet syge, har lidt nød og mødt en masse modgang. I en verden hvor over 95% af det, der sker, intet har med Guds vilje at gøre, er jeg derfor glad og taknemlig for ikke at stå alene. Mange mennesker bukker under både åndeligt, psykisk eller fysisk under det pres, som møder en i tilværelsen, fordi de står alene. Kriser i tilværelsen og i vores verden kan hurtigt skabe en masse bekymringer og give søvnløse nætter. Det er netop det, verset taler ind i, Gud er på din side og kæmper for din tro. Simon Peter kom selv i en troskrise og han endte med at fornægte sin tro på Jesus Kristus, MEN hvad var Jesus respons til Peter? Luk. 22 v31 Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Gud kender til dine kampe, han ved hvor du har det svært, og han stiller sig på din side. Igen og igen igennem hele Bibelen lover Gud sin trofasthed til os. Til alle tider og i alle situationer. 5 Mosebog 31 v8 »Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!«

REFLEKSION

  • Hvordan påvirker billedet af Gud, som en der beskytter din tro, dig?
  • Hvilke udfordringer ser du i at holde sig tæt på Gud i svære tider?
  • Hvordan har du set Guds beskyttelse udspille sig i dit liv?

BØN

Kære Gud, jeg beder om din beskyttelse, når jeg begynder denne nye dag. Du er mit gemmested, hvor kan jeg altid finde tilflugt. Beskyt mig fra trængsler, hvor jeg end går og tak at du kæmper for mig også i dag. Din kærlighed og trofasthed er altid den samme. Så jeg beder om, at min tillid er til dig må blive bevaret igennem hele dagen. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

På søndag får vi besøg af Dave Richards fra Salt and Light i England.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Guds plan – min plan???

Ef. 2 v10: For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Gud har en plan og et ønske for dit og mit liv, en plan som passer ind i en større plan, han har for denne verden. Som menneske kan vi ikke vide alt, og har ikke det større perspektiv hele tiden – men det har Gud. Guds drøm for vores liv består af, at vi må opleve at være elskede og leve med et formål. Derfor har han skabt os til at kunne gå ind i meningsfyldte mål og planer, som vi har evner til at opfylde.

Du er nu begyndt på en åndelig rejse, der vil gøre dig i stand til at opdage svaret på livets vigtigste spørgsmål: Hvad i alverden er jeg her for? Ved slutningen af denne rejse vil du kende Guds hensigt med dit liv og vil forstå det store billede – hvordan alle dele af dit liv passer sammen.

Du har måske haft nogle drømme, som ikke rigtig blev til noget. Måske var du nødt til at give slip på en drøm, og du troede, at det ville være enden på dig.

De gode nyheder er, at det aldrig er for sent at komme tilbage til Guds plan.

Guds plan for dit liv er altid god. Det vil aldrig skade dig. Det vil give dig et stort håb og en vidunderlig fremtid!

Jer. 29 v11: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.

REFLEKSION

  • Hvilke drømme tror du, at Gud har for dit liv?
  • Hvad vil det sige at overgive sine drømme til Gud?
  • Hvad har Gud givet dig hjerte og evne til?

BØN

Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus.
Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.  Hebr. 13 v20 – 21

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til fællesgudstjeneste med Familiekirken på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Taler: David Hudson

Kærlig hilsen
Michael Jensen

HUSK på lørdag d. 23. april kl. 15:30: Mini-konference sammen med Familiekirken og David Hudson. Se denne indbydelse.

Velkommen til ny menighedsledelse: (Formand) Michael Rask Christensen – (Næstformand) Anita Pedersen – Per Bækgaard – (Præst) Michael Jensen

Det handler om Jesus

2 Kor. 4 v5 For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren

I Kristus alene findes mit håb, han er mit lys, min styrke, min sang, min hjørnesten og faste grund. Igennem de voldsomste storme oplever jeg hans kærlighed og fred. Min trøster midt i frygten, ja, midt i det hele så tror jeg på Kristus som min klippe. Han blev menneske for min frelses skyld, men foragtet af dem, han kom for at redde, indtil de naglede ham til et kors, hvor Jesus døde i mit sted. For enhver synd blev lagt på ham og derfor lever jeg i tilgivelsen og frihedens nye liv. Der i den mørke grav lå verdens lys, men i en herlig morgen rejste han sig igen op af graven. Syndens og dødens forbandelse har derfor mistet sit greb om mig. For jeg er hans og han er min, købt med hans dyrebare blod. Ingen skyld i livet, ingen frygt i døden kan skille mig fra ham. Dette er Kristi opstandelses kraft i mig. Fra livets første skrig og til det sidste åndedrag har Jesus mig i sin hånd. Ingen mørkets magt eller menneskelig plan kan rive mig ud af hans hånd eller skille mig fra hans kærlighed. Indtil han vender tilbage eller kalder mig hjem, så vil jeg blive i troen på ham alene.

Derfor samles vi til opstandelsesfest på søndag, for at fejre hans sejr. Han alene er Herre og har givet os et levende HÅB. For i dag, for i morgen, for altid. Derfor –
Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham! Kol. 3 v17

REFLEKSION

  • På hvilke måde påvirker kulturen dig til at fokusere på dig selv?
  • Hvordan ville det se ud, hvis alt, hvad du gjorde i denne uge – som familiemedlem, ven, studerende, chef eller medarbejder – fik et nyt fokus på Jesus?
  • WWJD: Hvad ville Jesus gøre i dit sted i dag?

BØN

Tak Gud, at jeg kan få lov at tage blikket væk fra mig selv og se hen til dig. Du kender til det hele på godt og ondt. Du ved det fra personlig erfaring. Hjælp mig til at tro, at du alene er det håb og den fred, som kan fylde mit sind og hjerte med fred. Hjælp mig til at holde fast i din sandhed og til at leve i den. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til påskegudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Den bedste dag

Kærlig hilsen
Michael Jensen

HUSK: Lørdag d. 23. april kl. 15:30: Mini-konference sammen med Familiekirken og David Hudson. Se denne indbydelse.

Jesus lever!

Lukas Ev. 24 v5–6
»Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået«.

Jeg kender ikke et menneske, som ikke hilser foråret i møde med glæde. Efter en lang og kold vinter begynder alting at spire af liv rundt omkring os.

Midt i foråret møder vi påsken. Vi bliver mindet om, hvor let det er at blive revet med af en folkestemnings begejstring palmesøndag, for straks at glemme det hele igen et par dage senere. Nogle lader sig endda rive med igen af en ny stemning langfredag, men nu råber de ikke ”Hosianna” men ”korsfæst ham!” Nogle få hører det glade budskab søndag morgen: ”Han er opstået”. Jeg vil ønske for dig, at du må erfare påsken i år som mere end et par fridage og et godt chokoladeæg. Sæt dig godt tilrette, så skal jeg prøve at beskrive den for dig.

Palmesøndag red Jesus ind i Jerusalem. Dette var forudsagt af profeten Zakarias, som levede ca. 500 år før Kristi fødsel, han skriver i Zak. 9 v9: Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. Det at Jesus kom ridende på et æsel udtrykte både ydmyghed og fred, ellers havde han redet på en hest. Men Jesus kom med fred, hans mission var forsoning imellem Gud og mennesker.

Derfor siger han Skærtorsdag aften, at han har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med disciplene, før han skal lide. Det kan undre en, at han har længtes efter dette måltid, for han vidste, hvad der kom bagefter. Men deri forstår vi dybden af Guds kærlighed til os. I denne aftentime, hvor jøderne fejrede, at Gud havde udfriet dem fra 400 års slaveri i Ægypten, huskede man på hvordan et lam var blevet slagtet og dets blod var smurt på dørstolpen som et tegn for dødsenglen på, at alle som havde gjort dette, skulle skånes. Jesus vidste, at han var som dette lam, der skulle give sit liv som et offer i stedet for os mennesker. Kun på denne måde ville Guds dom gå forbi os. Hans stedfortrædende død på korset ville nu frelse ethvert menneske, som tror på det. Dette offer var ikke let, filmen ”The passion of the Christ” har i rigelige mængder beskrevet, hvilke lidelser, Jesus måtte gå igennem for at mennesket kunne blive frelst. Men Han gjorde det fordi han elsker dig. Bibelen siger i Rom. 5 v8 Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget er du værd i Guds øjne.

Langfredag hang Jesus alene og forpint på korset. Han kunne havde opgivet det hele i Gethsemane have, men han sagde ”ikke min, men din vilje ske” til sin fader i himlen. Han kunne havde beordret millioner af engle til at hjælpe sig og taget hævn over dem, som havde forrådt og pint ham, men før han døde, sagde han: ”Fader tilgiv dem thi de ved ikke hvad de gør.” Så døde han med ordene det er fuldbragt.

Søndag morgen vendes sorgen og mismodet til glæde og håb. Hverken døden, romerske soldater eller den tonstunge gravsten kunne holde på Jesus. Graven var tom, fordi Jesus lever. Opstandelsen er en historisk virkelighed og alle kan få del i det nye opstandelsesliv ved at tro på Jesus Kristus som deres personlige Herre og frelser.

Glædelig påske!
Michael Jensen

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
På søndag får vi besøg af Jette og Lyle Hall, som har været missionærpar i Afrika i over 20 år og som vil medvirke ved gudstjenesten.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Skærtorsdag d. 14. april kl. 12:00: Agape-måltid i Huset, Ahornvej 3, Taastrup.

Lørdag d. 23. april kl. 15:30: Mini-konference sammen med Familiekirken og David Hudson.