Kategoriarkiv: Fredagsmail

Fredagsmail den 8/11-2019

Søndag er det Mortensaften. Historien fortæller os om Martin af Tours (f.336, d.397), som ikke ville være biskop og derfor gemte sig blandt gæs. Han blev dog afsløret af gæs der skræppede, og blev gjort til biskop. Derfor spiser vi i Danmark gås eller and på denne aften.

Det kan være svært når andre vil gøre en til noget man ikke ønsker. Nogle gange handler det måske også om, at andre ser noget i os, som vi selv ikke tror, at vi kan, er værdige til, duer til, eller hvad andre undskyldninger vi kan have. “Herre, gør det stille i mit indre, så jeg kan høre hvad du Helligånd siger til mig, både i mit indre og igennem andre. Giv mig mod til at træde ud i det ukendte og udvide mine grænser. Amen.”

Søndag den 10. nov. kl. 11: Gudstjeneste. Leon Have Thomsen taler.
Onsdag den 13. nov. kl. 17: Bøn for Vestegnen på Herstedhøje.

Fredagsmail den 1/11-2019

I Salme 13 læser vi en sang af David. Den handler om Davids indre kamp, og han nærmest råber ud: “Hvor længe skal jeg kæmpe med min sjæleangst?” Det er så ærligt! David stopper dog ikke der. Han siger til sidst i salmen: ”Jeg stoler på dig og din trofasthed. Jeg vil juble når jeg oplever din frelse. Jeg vil prise dig, Herre, med sang, for din underfulde godhed imod mig”. Han har lært at stole på Gud under alle forhold! Gud, som kender alIe hjertets kroge og ved hvad vi rummer. Han som læger og giver frihed. Det er der en stor hemmelighed og nøgle i. Det giver hvile! En gammel sang siger: ”Sig det til Jesus, han kender dig så vel”. Han kan tåle at du er ærlig!

 

Lørdag den 2. nov.: Konference kl. 16-21. Emne: “Guds rige består ikke i ord, men i kraft”. Underviser: Tom Bedford, Fresno, USA. Tilmelding ikke nødvendig.
Sted: Kulturcenteret, Poppel Allé 12, Taastrup

Søndag den 3. nov. deltager City Kirken i Dansk Flygtningehjælps indsamling i Albertslund fra kl. 10. Derfor ingen gudstjeneste.

Fredagsmail den 25/10-2019

Ordsprogenes bog 9:10 “Ærefrygt for Herren fører til visdom, at kende den hellige Gud giver forstand.”
I dag har vi en tendens til at søge visdom alle andre steder end hos Gud. Vi kender også udtryk fra vor hverdag som handler om at “finde de vises sten”. I kap. 1 v. 7 i den samme bog i Bibelen, finder vi dette ordsprog: ”Gudsfrygt fører til visdom”.
Og i kap. 2:9-10: ”Hvis du lytter til Ham, vil du forstå, hvad der er godt og rigtigt. Den visdom og kundskab, du får, vil tilfredsstille dit hjertes længsel”.
Søg Herren! Jesus er vejen til at kunne leve i fællesskab med den levende Gud. Du vil aldrig fortryde det! Som en ung kvinde en gang formulerede sin oplevelse af mødet med Jesus: “Tomrummet indeni blev fyldt op.”

Søndag den 27. okt. kl. 11: Gudstjeneste. Per Bækgaard taler.

Lørdag den 2. nov. kl. 16-18 og kl. 19-21: Konference i Kulturcenteret.
Tom Bedford underviser. Alle er velkomne.

Søndag den 3. nov. deltager vi i Dansk Flygtningehjælps indsamling i Albertslund. Vi mødes på Rådhuset fra kl. 10. Ingen gudstjeneste den søndag.

Ellinor Stig

Fredagsmail den 18/10-2019

I disse dage tages mange fine billeder af den farvepragt der er i naturen. Det er så afstemt og flot og vi glædes ved Guds skaberværk. Det handler også om, at være i stand til at SE. Vi kan være så optaget i tanker og sind, at vi ikke ser, det der sker rundt os, omskiftningerne, det der er at glædes over, være taknemlige for.
“Står din ånd vagt, får din hånd skabermagt”. (Piet Hein).

Psykolog Ane Katrine Beck skriver:
“Vidste du, at når du sætter dig ned og reflekterer over, hvad du sætter pris på i dit liv, så forandrer du samtidig din hjerne? Det viser amerikansk forskning. Mennesker, som føler taknemmelighed i deres liv, er mindre deprimerede end andre. Taknemmelige mennesker sover også bedre, og forskningen viste også, at når de sover bedre, så bliver angstniveauet også mindre.“ PSYKOLOGBECK.DK, 6. oktober 2019

Forskningen bekræfter atter en gang det Bibelen siger: “Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, Guds fred, som overgår al menneskelig forstand” Filipperbrevet 4:6-7 og i v.12 siger Paulus: “Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation”, og her tales om det materielle.

 

Søndag den 20. okt. kl. 11: Gudstjeneste. Leon Have Thomsen taler.

Onsdag den 23. okt. kl. 19-21:15: Undervisning med efterfølgende samtalegrupper. Leon Have Thomsen underviser om Den kristne og Ordet. Alle er velkommen på Ahornvej 3, Tåstrup.

Vi minder om konferencen lørdag den 2. nov. Kl. 16-18, 19-21. Tom Bedford fra Fresno, USA, underviser.

Den 3. nov. kl. 10 deltager vi i Dansk Flygtningehjælps indsamling i Albertslund. Det er menighedens gudstjeneste den dag.

Med hilsen Ellinor Stig

Fredagsmail den 11/10-2019

I en avisartikel i Kristeligt Dagblad fra 5/10-19 var overskriften: ”Man har fat i noget når man giver slip.” (Morten Søndergaard)
Trygve Skaug siger: “Man må mestre det, at ikke mestre alt hele tiden.”
Vi mennesker vil gerne være i kontrol, men det er en umulig opgave, at altid være i kontrol. Jeg er så taknemlig for at Gud er i kontrol, og at vi trygt kan give slip i hans trygge favn.

”Midt i nattens mørke blinker
som et fyrtårn Jesu navn,
og hver nødstedt sejler vinker
ind i frelsens trygge havn.
Og når solen mer’ ej skinner,
Jesusnavnet lyser end;
da den frelste skare synger
højt dets pris i Himmelen”

“Jeg satte min lid til Herren, og han bøjede sig ned og hørte mit råb. Han løftet mig op fra afgrunden, op af den mudrede sump. Han stillede mig på et sikkert sted, gav mig fast grund under fødderne. Han gav mig en ny sang at synge, en lovsang til ære for Gud.” Salme 40:1-4 (BPH)

Søndag den 13. okt.: Gudstjeneste. Frank Marquard Hansen taler.

OBS: Kirken har fået nyt MobilePay-nummer. Nummeret er 34 44 17. Det gamle nummer udgår snart.

Fredagsmail den 4/10-2019

Til eftertanke:
“Jesus sagde, at sabbatten blev til for menneskets skyld – mennesket blev ikke til for sabbattens skyld” Markus 3:27
I vor fortravlede verden, så har vi mistet noget meget værdifuldt: Hvilen.
Da Gud skabte, så hvilte han på den 7. dag. I min barndom så var der ting man ikke måtte gøre på en søndag. Der blev ikke vasket tøj, butikkerne var lukket og det var tid for tur i skoven, hygge og hvile. Vi er ikke under loven. Det er IKKE synd at sætte over en vask eller gå i butikken. Det er faktisk kun os selv det går ud over når vi ikke finder hvile i vores hverdag. Gud kender vores krop og psyke. Han vidste, at noget var godt for os, men vi vælger.
Jeg hørte en kendt børnepsykiater sige, at det var mentalhygiejne for en familie, at gå i kirke og så lade alt andet ligge en hel dag. Han var bekymret for børnene.
Nogen må arbejde om søndagen, men så må vi finde de stille steder og dage på andre tidspunkter!

Søndag den 6. okt. kl. 11: Gudstjeneste. Lisbeth Lund-Hansen taler.
Onsdag den 9. okt. kl. 19-21:15: Undervisning. Dave Richards underviser. Emne: “Den kristne og troen”. Kom og vær med til en spændende aften. Tilmelding ikke nødvendig.

Vi minder om :
Konference lørdag den 2. nov. kl. 16-18, 19-21.
Taler: Tom Bedford fra Fresno, USA.

Søndag den 3. nov. deltager vi i indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp i Albertslund.
Derfor ingen gudstjeneste den dag.

Fredagsmail den 27/9-2019

Så er vi på vej ind i efteråret! Naturen fremstår i flotte farver, duften er anderledes og på solrige dage er luften klar og frisk. Prædikerens Bog i Bibelen siger: ”Den der venter på det helt ideelle vejr, får hverken sået eller høstet”. Kap.11,v.4.

Dette gælder også på andre plan i vore liv! Vi kan gå og vente på både det ene og det andet, og intet sker. Vi må leve i dag og følge Jesu eksempel i dag! Han har givet os en vej, et mål og masser af løfter om, at Han er med alle dage og alle slags dage.

Søndag den 29. september kl. 11: Gudstjeneste. Allan Lund Toldberg taler.

Vi har startet  undervisningsaftener med gruppesamtaler efterfølgende, hver anden onsdag i Huset på Ahornvej. Vi var 20 den første aften.
Tilmelding er ikke nødvendig. Vi starter kl. 19 og slutter kl. 21:15.
Her følger program for de næste aftener indtil jul:

  9. oktober Den kristne og troen 2 Dave Richards
23. oktober Den kristne og Ordet Leon Have Thomsen
  6. november Den kristne og bønnen Ellinor Q. Stig
20. november Den kristne og relationer Ellinor Q. Stig
  4. december Den kristne og Gud. Gud som Far Michael Jensen

Vi starter op igen efter nytår den 15. januar.

Fredagsmail den 20/9-2019

I dag ville jeg så gerne give dig en blomst! Hver dag vågner du op og går til dine gøremål. Nogle gange får du anerkendelse, andre gange det modsatte. Livet er en balancegang mellem paradokserne, sorg, glæde, uro, fred etc.

Du har værdi! Du er elsket!
“Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse.” Joh.3:16-17.

 

Søndag den 22. september: Gudstjeneste. Michael Jensen taler.

Fredagsmail den 13/9-2019

“Når jeg er modløs og opgivende, viser du mig den vej jeg skal gå.” Salme 142:4
Dette er vel kendt for de fleste af os. Modløshed og opgivenhed! Et eller andet sted i livet har vi nok kendt på de følelser. Her minder salmisten os om, at vi midt i det vi ikke ser, har en vejviser. “ Jeg vil instruere dig, jeg vil vise dig den vej du skal gå. Jeg vil give dig min personlige vejledning.” Salme 32:8 (Bibelen på hverdagsdansk)
Jesus Kristus er interesseret i dit liv og ønsker at være der for dig! Vil du give Ham mulighed til at forandre dit liv og din situation?

Lørdag den 14. september kl. 19: “Åben Himmel”, Bøn- og lovsangskoncert i Kulturcenteret, Poppel alle 12, Taastrup kl. 19.

Søndag den 15. september kl. 11: Gudstjeneste. Per Eivind Stig taler.

Fredagsmail den 6/9-2019

AT TRO

    AT TRO, det er at lægge sig ned ved korsets fod
    og begge arme strække vor herre Krist imod.

    AT TRO det er at slippe sin egen herlighed
    og fly til nådens klippe, til Jesu kærlighed.

    AT TRO, det er at bygge sit liv på Herrens ord
    og søge fred og lykke kun der, hvor Jesus bor.

    AT TRO, det er at hvile på hans fuldbargte værk,
    ad døden kunne smile, i sorg at være stærk.

    AT TRO, det er at takke; Guds vej er nådens vej,
    går stejlt det op ad bakke, gudsbarnet klager ej.

    AT TRO, det er at tage sin frelser fast i hånd
    og vandre alle dage vejledet af Guds Ånd.

Emilie Thorup 1889

I dag havde jeg denne sangen i mit hjerte. Det er underligt som gamle, indlærte sange har det med at komme frem og minde os om sandheder. Det samme med Guds Ord! Derfor er det så vigtigt at vi læser og lader Bibelens ord fylde vore hjerter. Mange har fortalt om at “et ord kom i tankerne” og blev til trøst midt i en svær situation.”

Søndag den 8. september kl. 11: Gudstjeneste. Michael Rask Christensen taler.
Onsdag den 11. september kl. 08: Morgenbøn i Huset på Ahornvej 3.
Onsdag den 11. september kl. 17: Bøn for Vestegnen på Herstedhøje.
Lørdag den 14. september kl. 19: “Åben Himmel”, bøn og lovsangskoncert i Kulturcenteret på Poppelvej i Taastrup. Vi beder for Høje Taastrup kommune. Kom og vær med!

Med hilsen Ellinor og Per Eivind Stig