Kategoriarkiv: Fredagsmail

Elsk dine fjender

Lukas-evangeliet 6 v27-29
Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til.

Hvem gør det? Ikke mange mennesker, og det står endda i bydeform. Den reaktion, versene taler om, er at leve i en modsat ånd end den, man møder. Den er anderledes end det naturlige, populære eller nemme. Men det er det, som stopper konflikter, splittelser og vold og krig. Det kræver meget mod at svare med en velsignelse, enhver kan hævne sig, sige noget ondt eller give igen med samme mønt. Dette eskalerer bare konflikten.

Når Gud ønsker, at du skal elske dine fjender, er det fordi, at det er det mest kraftfulde virkemiddel til forandring i en hård og kold verden. Du kan gøre en forskel med Guds kærlighed. Det betyder ikke, at man som menneske skal finde sig i hvad som helst. Det er OK at sætte grænser. Men det betyder, at man er i kontrol af, hvordan ens reaktion er.

Martin Luther Kings tilgang til hans kamp for borgerrettigheder var inspireret af dette. Hans ikke-voldelige modstand gav ham Nobels fredspris i 1964. Fordi verden aldrig havde oplevede noget lignende.

Det er et stort valg at svare med kærlighed, når du nægter at gengælde og i stedet reagerer i en modsat ånd. I din familie, på dit arbejde eller over for nogen, som ikke kan lide dig. MEN der følger også en stor velsignelse med, når du gør det.

Matthæus-evangeliet 5 v9: Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.

REFLEKSION

  • Er du opmærksom på dine reaktioner, når du møder modstand?
  • Hvad ville udtrykket, ”AT VENDE DEN ANDEN KIND TIL” betyde for dig?
  • Hvilken påvirkning ville det have på situationen?

BØN
Kære Gud, tak at du mødte mig i en modsat ånd. Tak at jeg hos dig altid er elsket og tilgivet. Nu beder jeg om at du vil lære mig at leve i den ånd. Led mit hjerte til at elske mine fjender og tilgive dem, der har såret mig. Tak, at hos dig finder jeg den ånd, som kan elske, tilgive, men også helbrede. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

På søndag får vi besøg af Morten Patrzalek, som leder det danske team i Salt and Light.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Nu på lørdag d. 3 juni, er der FRIVILLIGHEDSDAG i Taastrup. City Kirken deltager sammen med de andre kirker i byen i en fælles pavillon. Det bliver fra kl. 10:00 til kl.16:00 på Taastrup Hovedgade overfor biblioteket.

Den 11. juni vil vi afholde informationsmøde efter gudstjenesten.

Den 23. juni holder vi Sankt Hans-aften sammen med ”Københavns Familiekirke” i Huset på Ahornvej 3 i Taastrup.

Hvem er du, når ingen kigger?

Matthæus-evangeliet 5 v8: “Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.”

At “se Gud” betyder at opleve Guds nærvær i sit liv. Jesus’ død på korset gør den, som tror, ren af hjertet. Så man kan opleve Guds kraft, tilgivelse og læring, så man kan leve i Guds kærlighed, fred og formål med ens liv. Et sådant menneske lever i integritet.

At have integritet betyder helhed. Mange mennesker tænker på deres liv som en tærte, og de forskellige dele af deres liv er stykkerne af den, som kan beskrives sådan: “Denne del af mit liv er min karriere og arbejdsliv, dette stykke er mit åndelige liv, og så er det her mit familieliv og mit sociale liv. Så herovre er mit hemmelige liv, mine tanker, vaner og alle de ting, som ingen andre ved noget om.”

Hvis du segmenterer dit liv sådan, mangler du integritet, fordi dit liv ikke er en helhed. Integritet betyder, at du er den samme person overalt, hvor du er, og med alle, du er sammen med – i din tale, handlinger og motiver – uanset hvilken del af livet du går igennem, også når du er alene. Integritet er uforstyrret motivation.

Når du har integritet, gør du det rigtige, og du gør det af den rigtige bevæggrund. Du er oprigtig og ligetil på alle områder af dit liv og med alle mennesker.

Bibelen siger at: “De, der har et falsk hjerte, vækker Herrens afsky,
de, der lever retsindigt, har hans velbehag.” Ordsprogenes Bog 11 v20.

Gud er interesseret i din integritet, mere end dit omdømme. Omdømme har at gøre med hvad alle tror, du er; integritet er hvem du virkelig er. Lev det liv, så du også skal se Gud.

REFLEKSION

  • Ville mennesker i hvert område af dit liv alle bruge de samme ord til at beskrive dig?
  • Tænk på nogen i dit liv, der modellerer integritet. Hvad kan du lære af den person?
  • Hvornår er du mest fristet til at værdsætte og beskytte omdømme frem for Integritet?

BØN
Kære Gud, tak at du er “vejen, sandheden og livet,” Nu vil jeg bede dig om, at du vil lægge i mit hjerte en passion for sandhed i alt, hvad jeg gør. Hjælp mig til at leve i den helhed, som du har skabt mig til, så mit liv kan afspejle hvem jeg er, og hvad jeg tror på. Tak, at jeg må følge dig, fordi jeg ser dig. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: ”Pinse”

Vores kollekt på søndag går til vedligeholdelse af Huset på Ahornvej.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

 

Lørdag den 3 juni er der FRIVILLIGHEDSDAG i Taastrup. City Kirken deltager sammen med de andre kirker i byen i en fælles pavillon. Det bliver fra kl. 10:00 til kl.16:00 på Taastrup Hovedgade ved biblioteket.

Den 11. juni vil vi afholde informationsmøde efter gudstjenesten.

Den 23. juni holder vi Sankt Hans-aften sammen med ”Københavns Familiekirke” i Huset på Ahornvej 3 i Taastrup.

Leve livet

Johannes-evangeliet 10 v4
Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst.

At følge nogen, det er hvad millioner af mennesker gør på ”Instagram”. I hele menneskets historie har der altid været nogle, som andre har set op til og gerne ville være ligesom dem. Dette har som regel kun givet en oplevelse af at leve i skyggesiden af andres solskin. Når Jesus kalder os til at følge ham, så kalder han os til at træde ud af den skyggetilværelse og opleve livet selv. Men nogle gange kan man sidde håbløst fast og have svært ved at flytte sig. Så når der står, at han har fået alle sin får ud, så betyder det, at har nærmest har båret os væk fra de omstændigheder, som vi ikke bare var i MEN som vi også sad fast i. At følge Jesus, det er at komme ud i lyset og leve livet.

Johannes-evangeliet 8 v12: Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«

LYS er en forudsætning for liv. Derfor kalder Jesus os til at følge ham, for at blive i det lys og leve livet.

At følge Jesus er at modtage livet, som han rækker til os, ved at vandre sammen med ham, og være under hans vejledning ved at se på livet igennem hans øjne. Hvad ser han og hvad er hans reaktion på det? At kunne se på ham og følge i hans fodspor forudsætter et nært fællesskab, som bygger på tillid. Tillid til hans omsorg og vilje er god og rigtig.

Tillid til, at hans ord er sandt og at Helligånden stadig taler ind i vores liv i alle situationer. Tillid til at handle i overensstemmelse med det. Fordi du kender hans røst og har tillid til at følge dens vejledning og derved blive i lyset.

Johannes-evangeliet 1 v4: I ham var liv, og livet var menneskers lys.

REFLEKSION

  • Sidder du fast i livet?
  • Har du overhørt hans røst?
  • Hvordan kan du komme tilbage på hans spor?

BØN

Tak Gud, at du kalder os ud af mørket og ind i fællesskabet med dig selv, i dit vidunderlige lys. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig med at være det menneske, som du har kaldet mig til at være. Hjælp mig til at leve i det fodspor, som følger og afspejler dig. Tak at det som engang var I mørke, nu kan få et nyt liv i dit lys. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: ”Hvis man vil have noget gjort, må man gøre det selv.”

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Den indre styrke

Første Timotheus brev 6 v11:
Stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed.

Bibelen fortæller historien om Ruth og Boaz, to mennesker, der blev tiltrukket af hinanden og endte med at gøre en kæmpe forskel sammen.

Boaz var en succesrig ung landmand. En dag så han fremmede ude på sin mark tage det, der var tilbage, efter at hans arbejdere havde høstet. Dette var ikke usædvanligt; det var almindeligt, at de fattige fandt mad på den måde.

Men Boaz lagde især mærke til en ung kvinde, Ruth. Hun var fattig, fordi hendes mand var død, hvilket efterlod hende med meget lidt. Hendes svigermor var også enke, og Ruth havde besluttet at blive hos Naomi for at tage sig af hende. Hvorfor gjorde Ruth det? Fordi hun levede i den Ånd, som Paulus beskriver i Første Timotheus brev 6 v11. Da Boaz så Ruth på sin mark, kunne han have krævet, at hun gik. I stedet tillod han hende at fortsætte med at plukke fra sin mark og roste hende endda for at passe på sin svigermor.

Ruth svarede ved at sige: Måtte jeg bevare din velvilje, herre! Du har trøstet mig og talt venligt til din trælkvinde, skønt jeg ikke engang er som en af dine trælkvinder. (Ruths bog 2 v13.) Til sidst inviterede Boaz Ruth til at spise sammen med ham. Hun spiste til hun var mæt, og så gav han hende mere mad med hjem. Han var en magtfuld mand, men han var også venlig og viste kærlighed på en meget konkret måde. Han valgte at bruge sin styrke til at tage sig af et andet menneske. Han levede også i den Ånd, som Paulus beskriver i Første Timotheus brev 6 v11.

Boaz og Rut giftede sig, og deres oldebarn var kong David. Og det var gennem kong Davids linje, at Jesus Kristus til sidst blev født. Stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed.

REFLEKSION

  • Hvad stræber du efter?
  • Er det dig? Retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed.
  • Hvordan kunne du omsætte din tro til praksis overfor andre mennesker?

BØN
Kære Gud, tak at du har alt det, som jeg behøver. Så jeg beder om, at du vil give mig styrke når jeg er svag, kærlighed når jeg føler mig tom, mod når jeg er bange, visdom når jeg føler mig usikker, trøst når jeg er alene, håb når jeg føler mig afvist, og fred når jeg er i uro. Så jeg kan bringe den velsignelse videre, som du har velsignet mig med. Amen.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Store Bededag

Paulus’ første brev til Thessalonikerne 5 v17: Bed uophørligt

At tænke på Gud og på noget andet, det kan godt beskrives som en bøn. At bringe Gud med ind i hverdagslivet er vigtigt, så man ikke lever i en parallelverden, hvor man adskiller det åndelige fra hverdagen. Sker det, kommer man til at adskille Gud fra tilværelsen i ens liv. Livet er en helhed af både de ”åndelige” og de naturlige ting og gøremål. Adskiller vi dette, så får Gud kun en lille plads i vores liv. Gud er ikke én, vi tager tid til. Gud er med os i alle ting og til alle tider. At bede uophørligt er derfor at have kontakt med én, der til alle tider og i alle situationer er en nærværende Gud.

Paulus opfordrer de troende i Thessaloniki til at bede uophørligt. Naturligvis betyder dette ikke at være i bøn med foldede hænder i hvert et vågent øjeblik. Men du kan godt være i en tilstand af bøn.

Vores tanke, handling og ord forbliver i en bevidst overensstemmelse med Helligåndens nærvær, så vi altid er åbne for, at vores kilde til alle ting altid er Guds ledelse og indgriben i vores handling, ord og gerning i de omstændigheder, som vi står i. Fordi Gud har vores opmærksomhed, så er vi nærværende med hans nærvær.

Gud kan få os til at reagere på omstændigheder. Bøn er derfor også at lytte, så vores respons bliver efter hans vilje. Uophørlig bøn er derfor den bedste hjælp til at bevare sit fokus på Gud livet igennem. Kort sagt, så er den uophørlige bøn at have Gud med i det hele, at leve i hans nærvær. I det nærvær bliver alt til en uophørlig bøn, som flytter os fra en selvcentreret monolog til et fællesskab under Guds ledelse. Gør som Whitney Houston sang: ”I say a prayer with every heartbeat”. Jeg siger en bøn med hvert af mine hjerteslag.

REFLEKSION

  • Hvordan vil du beskrive dit bønsliv?
  • Er bønnen for dig en monolog eller en dialog?
  • Har du brug for stilhed til at høre Guds stemme?

BØN
Kære Gud, tak at du har givet mig mulighed for at tale med dig, og at du vil tale med mig. Tak, far i Himlen, at du inviterer os mennesker til at komme til dig med alle vores byrder og ønsker. Tak, at du hører alle mine tanker og at jeg kan dele dem med dig. Nu jeg beder jeg om, at du nu vil hjælpe mig til at høre dit svar. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: ”PÅVIRKET”

Kærlig hilsen
Michael Jensen

På onsdag kl. 12-14 er du velkommen til frokostklub på Ahornvej 3 i Taastrup.

PS: Se her om et evangelisations-seminar med AMY LEE KEMP, som vi afholder sammen med Københavns Familiekirke den 10.-11. maj.

Gør som Gud, bliv menneske

Paulus’ brev til Filipperne 2 v6-7
Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig.

Kristentro er ofte blevet opfattet som verdensfjern og livsfornægtende. Paradoksalt nok kom et liv med Skaberen til at stå i modsætning til et liv i skaberværket.

Verden er Guds, og frelsen er en genoprettelse af skaberværket, ikke en befrielse fra det. Det handler om sand åndelighed med et ægte menneskeligt ansigt – om livet i dybeste forstand.

Alt for ofte har kirken forkyndt et flyvsk budskab om kristenlivet, som er afkoblet fra den menneskelige side og den hverdag, som vi alle oplever. Jeg tror, Gud længes efter, at vi må opleve hans frelse som nærværende og som noget, der påvirker hverdagens virkelighed, og ikke kun som noget, der omhandler evigheden. I Bibelen møder Gud mennesker i hverdagen på måder, som vi mennesker kan forstå og relatere til. Han møder os som en far, en ven og en hyrde mm., så vi kan forstå, hvem han er og hvad han gør. Gud møder menneskelige behov – ikke kun de åndelige, men også de fysiske.

Guds frelse og indgriben i menneskers liv bliver i Bibelens fortælling helt konkret for mennesker. Så da Jesus skulle forklare sine disciple om, hvorfor han skulle dø på korset og hvad det skulle få af betydning, så gav han dem ikke en dogmatisk eller teologisk bog eller formulerede en kompliceret læresætning. Han gav disciplene et måltid, som udtrykte et fællesskab og meddelagtighed i hans død og opstandelse.

Versene i Filipperbrevet fortæller os, at Gud kom i øjenhøjde med os mennesker, for at han kunne nå os med sit budskab om sin frelse. Kunne vi, som har oplevet dette, i vores sprog og handling gøre det samme? Jeg tror, at vi må gøre som Gud, blive mennesker lig.

REFLEKSION

  • Har du en naturlig omgang med Gud i din hverdag?
  • Hvordan bliver åndelig fornyelse til relevant livsstil?
  • Hvordan undgår du kompromisets fælde?

BØN
Kære Gud, tak at du gav afkald på din guddomsskikkelse og blev en tjener. Tak at du kalder mig til at gå i dine fodspor og leve, som du levede. Tak, at du gav dit liv til Faderens ære og for andres tro og frelse. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig til at forstå betydningen af det, så jeg, ligesom dig, kan blive en tjener. Amen

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl.11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vores kollekt på søndag går til BWAid under BWA (Baptisternes verdensalliance). BWAid arbejder i øjeblikket i bla. Ukraine og tilstødende lande for at hjælpe flygtninge fra Ukraine. Der arbejdes også med menneskerettigheder og trosfrihed, hvor BWA er i dialog med regimer, hvor rettighederne er udfordret.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

PS: Se her om et evangelisations-seminar med AMY LEE KEMP, som vi afholder sammen med Københavns Familiekirke den 10.-11. maj.

Kan jeg stole på Gud?

Hebræerbrevet 12 v1
Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os.

“Det er ikke fair.” Jeg tror, at de fleste mennesker kender den sætning, og mange af os har tænkt eller sagt den en eller flere gange.

“Det er ikke rimeligt, at han får det, og det gør jeg ikke!” “Det er ikke rimeligt, at det er nemt for hende og ikke for mig.” “Det er ikke rimeligt, at de har råd til det og jeg ikke har. Gud, er du ligeglad? Hvordan kan du tillade det? Hvis du virkelig elskede mig, så….” Ærligt, der er mange udfordringer i tilværelsen og spørgsmål, som kan rejse sig, når man ser og oplever uretfærdighed.

Udfordringen er at blive fri for alt det, som omklamrer os. I ordet ligger der en betydning af en hindring, som er blevet påført een udefra og som nu gør det svært at holde ud i ens løb.

Gud har givet hver af os et løb at løbe, også kaldet livet. MEN hvordan løber du det løb? Kun du kender svaret. Bliver det iført ting, som gør det svært eller bliver det i frihed? Svaret er nemt, praktikken knap så nem. Ordet “frigøre” betyder at afklæde sig. Betydningen er altså, at man skal ikke holde fast i det, som gør det svært. Lægedom, sjælesorg og bøn er ofte vejen til frigørelse. At være ærlig med Gud og løbe til Gud, i stedet for at løbe væk fra Gud, fortæller dig, om du er på rette vej i dit løb.

REFLEKSION

  • Er du opmærksom på dine reaktioner på tilværelsen?
  • Hvordan påvirker uretfærdighed din tro på Gud?
  • Hvordan går det med dit løb?

BØN
Kære Gud, tak at du er den som giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver du ny styrke. “Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder. Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.” Kære Gud, hjælp mig til at leve i den virkelighed. AMEN.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl.11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: HVAD LEVER DU AF?

Kærlig hilsen
Michael Jensen

PS: Se nedenfor om et evangelisations-seminar med AMY LEE KEMP, som vi afholder sammen med Københavns Familiekirke den 10.-11. maj.

Gud beder for dig

Johannes-evangeliet 17 v20
Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig.

Vidste du, at Jesus beder for dig? Allerede før Jesus døde på korset, bad han for dig.

Jesus bad for disciplene, men så udvidede han cirklen til også at omfatte dem, der ville følge efter. Bemærk hans optimisme. Han tror på, at disse disciples vidnesbyrd og forkyndelse vil være effektfuld og bringe mennesker til Gud.

Jesu bøn er også en bøn for os i dag. At Jesus går i forbøn for dig og mig betyder ikke, at han er forvirret, overvældet, eller at dine omstændigheder er for meget for ham.

Det forsikrer os om, at selv om vi kan føle os alene, så har Gud ikke forladt os, tværtimod. Jesus kom til denne verden for at tage del vores problemer og for at besejre de kræfter, der er for stærke til, at vi kan overvinde dem i egen kraft. Han går stadig på livets brusende vande, som kan skræmme os og han kan stadig få bølgerne til at lægge sig. Når Jesus beder, minder det os også om, at vores kampe også har en åndelig side, som kun Jesus kan håndtere.

Gud beder fortsat for os i dag, Helligånden går i forbøn for os, står der i Romerbrevet 8 v26: Men Ånden selv går i forbøn for os.

Gud kender vores begrænsninger, så Helligånden går i forbøn for os, for de behov, der ikke er kendte, men som Gud ved er vigtige.

Romerbrevet 8 fortælle os om, at vi skal leve det kristne liv igennem Helligånden.

Som Guds børn har vi fået et nyt liv i Kristus, og er nu i stand til at kommunikere med Helligånden, som vejleder os ind i sandheden. Helligånden kender Guds tanker og vilje og beder og leder os i den retning.

REFLEKSION

  • Hvad tænker du om, at Jesus beder for dig?
  • Har du prøvet at være stille og mærke Helligåndens vejledning i din bøn?
  • Hvorfor er der kraft i at bede “i Jesu navn”?

BØN
Tak Gud, at jeg er med i denne bøn som du bad: “Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt.” Tak Gud, at du ser den bøn, som jeg har brug for i dag, for at se det opfyldt i mit liv. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

På søndag taler Dave Richards fra Salt and Light til gudstjenesten.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Det største

Johannes-evangeliet 15 v13
Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.

Jesus har selv skrevet erindringen om sin lidenskab dybt ind i vores hjerte. Ved vor Herre Jesu Kristi offer finder vi den kærlighed og nåde, som var nødvendig for vores frelse. I det offer henter vi styrke og håb til at gå videre på troens vej. Kort sagt, så finder vi i den en uudtømmelig skat og en endeløs kilde til livet af åndelige velsignelser. Frelserens bitre lidelser, så meget kræves der for at vinde min sjæl, og i det forstår vi ordene om at:
Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.

Korset efterlader ingen tvivl om Guds kærlighed og nåde. Hans mål var at række ud til dig og mig og give os livet tilbage. Vores lænker er væk, vores skyld er betalt. For Jesu blod, det gør os fri og det betyder død til død, og livet for den, som vil tro og tage imod det. Den uskyldige blev dømt skyldig, mens den skyldige går fri. Fordi Guds Lam blev slagtet, er jeg nu tilgivet. Korset fortæller om Guds kærlighed, men den tomme grav fortæller mig, at Gud stadig er i kontrol.

For Jesus Kristus er opstået. Det faktum, at Jesus opstod, er vores håb og glæde, fordi Kristi opstandelse garanterer vores egen. At glæde sig over håbet om opstandelse er en trodshandling. Det giver frihed til alle dem, der tror. Frihed fra syndens lænker. Frihed fra skam. Frihed fra håbløshed. Frihed fra fortvivlelse. Frihed fra afhængighed. Frihed fra skyld. Frihed fra mørke og evig adskillelse fra Gud.

Det giver nyt liv. Vi er ikke kun tilgivet og sat fri, men vi har et helt nyt liv, forandrede indefra, for han fornyer vores sind og tanker. Han ændrer vores hjerter og ønsker. Han giver os et nyt formål og mening for hver dag, der ligger foran os.

Og vi får kraft til at leve i dag. Hans magt brød igennem døden, og den samme kraft er levende i os i dag. Gud giver os Helligåndens kraft, som lever og bevæger sig igennem os hver dag.

Hvad er din respons? Her er min: Jeg giver hele mit liv for at ære denne kærlighed og takke Gud. For intet andet er større end det.

REFLEKSION

  • Kan du tænke på noget større end een, som vil give sit liv for en anden?
  • Hvad fortæller det om din værdi, at Jesus døde for dig?
  • Hvad er din respons til det?

BØN
Tak for korset, prisen du betalte for mig. Tak at du gav dig selv så fuldstændigt, Herre. Nu er mine synder væk, alt er tilgivet på grund af dit offer. Så jeg beder om, at jeg må kunne forstå og tage imod din kærlighed til mig, så at jeg kan leve i den frihed, som korset har givet mig. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til påskegudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Tilbage til livet

Onsdag d. 12 april kl. 12:00: Fælles frokost på Ahornvej 3 i Taastrup

Søndag d. 16 april taler Dave Richards fra Salt and Light til gudstjenesten

Midlet til evigt liv

Johannes-evangeliet 3 v14-15
Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.

Vi nærmer os påske og bliver igen mindet om det paradoksale, at en måtte give sit liv for at vi andre kan få et liv, JA et evigt liv.

Versene i Johannes-evangeliet står i relation til beretningen om jødernes ørkenvandring. En fortælling om et folks vandring fra en slavetilstand under en ond hersker til et liv i frihed i fællesskabet med Gud. Men i ørkenvandringen mister folket tålmodigheden og ønsker sig tilbage til Ægypten. De tabte troen og begyndte at tage de forkerte valg; følgerne for dem blev skæbnesvangre. Læs 4. Mosebog 21 v4-9. Når vi vender os fra Gud, åbner vi os op for det onde. Folk blev nu ramt af dødbringende slangebid. Men i dette kaos ser vi igen Guds nåde og kærlighed. Gud greb ind og der skabtes et middel til at modstå døden. Man lavede en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt man livet.

Historien kaster lys over påskens evangelium. Jesus blev hængt op på et kors, dødsmærket af syndens gift og døde for hele menneskeheden, men i denne død knuste han slangens dødbringende gift, så du og jeg kan få livet igen. At se og tro på den korsfæstede er at gå fra døden til livet. Kun ved at fastholde blikket (TROEN) på ham finder vi livet, for i det fællesskab finder jeg Gud.

Johannes-evangeliet 3 v16-17
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

REFLEKSION

  • Er der tidspunkter, hvor dit fokus kommer væk fra Jesus?
  • Hvad er årsagen til dette?
  • Hvad kan du gøre for at få dit fokus tilbage på Jesus igen?

BØN
Kære Gud, tak at du har givet mig en mulighed for at have et fast fokus livet igennem. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig med at holde mit fokus på dig. Hjælp mig med at forstå, hvordan du er en klippefast grund under mit liv og hvordan dit ord er en lygte for min fod og et lys på min sti. Tak, at jeg i det fokus må opleve det evige liv. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vores kollekt på søndag er målrettet mission.

Hvis du har mulighed for at tage noget kaffe med til gudstjenesten på søndag, ville det være fint.

Skærtorsdag den 6. april kl. 12:00-14:00 holder vi agapemåltid i huset på Ahornvej. Tilmelding til Anita og Rigmor Pedersen. Pris 50 kr. pr. person.

Kærlig hilsen
Michael Jensen