Nytårshilsen (nytårsmail)

Lad mig hermed blande mig i koret der ønsker godt nytår!

Om ikke mange timer forlader vi 2011 for at sige goddag til et nyt og spændende år.

Den første gudstjeneste i det nye år er imorgen Søndag 1. januar kl. 14.00 I Taastrup Kulturcenter. Vi går ind i det nye år med nadverfejring, lovsang, præstens nytårstale og ikke at forglemme Per Bækgaards kransekage. Jeg håber vi ses og at vi sammen kan tage hul på det nye år.

På torsdag 5. januar starter ægteskabskurset og der er plads til flere par, men tilmelding skal der til:  http://www.citykirken.dk/613-aegteskabskursus/

Lidt senere på måneden er det startskuddet til vores Europæiske Studier – 6 lørdage i 2012 – første gang er 28. januar
– læs mere her: www.citykirken.dk/833-europaeiske-studier/

Og endelig – det behøver ikke at være et nytårsforsæt, men vil du gøre noget godt for dig selv og dit gudsforhold – så lad mig anbefale en vej som altid har været god: – læs din Bibel – gerne hver dag! Der er blevet lavet en bibellæseplan, som fører dig igennem Bibelen på et år. Du får den her lige til at printe ud og folde. Du kan selvfølgelig også hente en færdig folder i kirken.

BIBELPLAN

Vi går ind i det nye år med en vision som vi har beskrevet enkelt på denne måde:

Vision

At evangeliet bliver forkyndt og levet ud.

  • I din verden
  • På gaden
  • I fuld offentlighed

At City Kirken bliver det naturlige frikirkevalg på Københavns vestegn.

  • For flere
  • I vores egen forståelse

Du kan læse lidt mere om vision, fokusområder og nogle af målene for 2012 her: http://www.citykirken.dk/924-vision-og-mal-for-2011/

Hav en rigtig god nytårsaften og på gensyn i 2012

Kærlig hilsen

 

Claus Mester-Christensen

 

PS: Husk at du kan få nyheder på email ved at skrive til kontor@citykirken.dk

Godt nytår!

Fyrværkeri

2011 og slut, og et nyt år er startet!

Hvad er bedre end at starte året i Guds nærvær? City Kirken holder gudstjeneste hver søndag, og søndag d. 8. januar mødes vi allerede kl. 10.00 på Taastrup Kulturcenter til morgenkaffe, og fortsætter med gudstjeneste derefter. Alle er velkomne til en “ny start” på året fra kl. 10.00?

Juleaften i City Kirken

Traditionen tro fejrer City Kirken juleaften med en festlig julegudstjeneste, med julesange, juleprædiken og masser af hygge og sikkert nogle overraskelser.Det store juleband er gjort klar, præsten Claus Mester-Christensen har næsten skrevet årets profetiske, poetiske, provokerende, eller hvad det nu bliver, juleprædiken og mon ikke oplæsningen af juleevangeliet er på programmet. Kom selv og se og tag venner og bekendte med!

Alle er velkomne!

Lørdag 24. december kl. 14.00

Taastrup Kulturcenter

Poppel Allé 12 – 2630 Taastrup

PS:

Der er ingen gudstjeneste søndag 25. december

Gudstjeneste Søndag 1. januar 2012 kl. 14.00 – Taastrup Kulturcenter.

 

Julegospel og julefrokost i City Kirken

3. Søndag i advent inviterer City Kirken til julefrokost og julegospel med ABC Gospel Quartet.

ABC Gospel Quartet er en dansk gruppe der synger southern gospel med en glæde og begejstring der afspejler, at budskabet i sangene betyder meget for dem selv. Samtidig er de eksponent for en musikstil der blandt andet kendes fra Gaithers Homecoming videos. Kvartetten har siden 1996 sunget rundt om i Danmark ved Gudstjenester, koncerter, festivals, private arrangementer og andre sammenhænge, hvor deres medrivende sange har vakt begejstring blandt tilhørerne. Med sig har gruppen pianist, bassist og trommeslager.

Til julefrokosten skal medbringes en ret til fælles buffet svarende til det antal svarende til det antal personer du/I kommer. Vi sørger for, at der er brød, smør og drikkevarer. Tilmelding er ikke nødvendig.

Velkommen – Fri entré

Søndag 11. december 2011 kl. 11.00

Taastrup Kulturcenter – Poppel Allé 12, 2630 Taastrup