Brunch/undervisning for mænd

Lørdag den 17. marts kl. 10-12 er alle mænd mellem 18 og 98 inviteret til ”mandebrunch” på Ahornvej 3 i Tåstrup.

Idéen med mandebrunch er at vi mødes til en gang solid morgenmad, og når kalorierne er skyllet ned med den første kop kaffe, vil Ken Needham (billedet) til at tale over emnet ”Real Men Encounter Jesus” (rigtige mænd møder Jesus).

Ken er fra Nordirland og har i mange år arbejdet med mission og undervisning på bibelskoler og i kirker ud over det meste af verden, så der er en erfaren underviser, vi får lejlighed til at mødes med denne formiddag!

Bemærk: Der er tolkning til dansk.

Det koster 50 kr at deltage, som betales på dagen. Tilmeld dig via tilmeldningsformularen her.

Menighedsweekend i April

Gå ikke glip af City Kirkens menighedsweekend, som i år ligger den 20.-22. april 2012.

Adressen på lejren er:

Birkedal Lejren
Overdrevsvej 10
Undløse
3340 Tølløse

Kik evt. på kortet ved at klikke her.

Vi forventer en rigtig god weekend for hele familien!  Årets taler er Buck Hudson, som skal undervise  om profeti.

Glæd dig til en super undervisning, og til super fællesskab.

Du kan ankomme fredag aften mellem kl. 18.00-19.00, hvor vi starter med fællesskab over de medbragte madpakker. Vi slutter søndag kl. 15.00.

Tilmelding er nødvendig, og kunne ske ved at klikke og udfylde tilmeldingen her på siden eller ved at udfylde den blanket som ligger fremme søndag formiddag på informationsbordet. BEMÆRK: Tilmelding til weekenden er ikke længere mulig!

Sidste frist for tilmelding var den 1. april 2012, og hvis du tilmeldte dig inden 16. marts kostede det kun 325,- kr for voksne fra 25 år og opefter. Unge mellem 13 og 24 år betaler 160,- kr og børn mellem 3 og 12 år betaler 100,- kr (børn derunder kommer gratis med). Dagspris, hvis du ikke kan være med hele weekeneden, er ens for alle: 100,- kr.

Det kan dog max koste 825,- kr for en familie.

Bemærk: Fra den 16. marts og indtil 1. april koster det 100,- ekstra at melde sig til (pr tilmelding/familie).

Betaling skal ske senest den 15/4 ved at overføre penge til kirkens konto i Basisbank: 1671-996645. Mærk indbetalingen med “Lejr/Navn”.

Bøn for København

Et UMO team har for tiden base i det tidligere kloster i Høje-Taastrup. Hvis du har været til gudstjeneste eller andre aktiviteter i City Kirken, så har du sikkert mødt Fredrik, Christer, Jon eller en af de mange andre som ofte besøger os.

Teamet har i hele marts måned organiseret bøn for København døgnet rundt, og indbyder alle til at være med til at bede for byen. Det foregår ved at interesserede klikker sig ind på denne kalender, og så skriver man sig på i et ledigt tidsrum og bruger en time i bøn for byen! Du kan bede hvor det passer dig bedst, f.eks. derhjemme. Du kan skrive dig på mere end én gang og/eller i mere end én time. På den måde kan vi i fællesskab bede for byen døgnet rundt.

Du kan også læse mere om initiativet på teamets blog eller du kan følge bøn for København i marts på facebook.

City Kirken og KIT hjælper flygtningebørn i Athen

“I går ledsagede jeg en afghansk uledsagede dreng på 14 år, der kun var i ført en jogging-bluse og rystede over hele kroppen efter at have overnattet i en af parkerne i Athen. Der har de seneste dage været en række tilfælde af flygtninge, der er omkommet af forfrysninger, heriblandt en afghansk dreng, der forrige nat døde af forfrysninger i parken.” Sådan skriver Patricia Kirk på sin blog.
Situationen er kaotisk grundet det kolde vejr de seneste dage, og som prognoserne ser ud fortsætter de lave temperaturer i næste uge. City Kirken og KIT (Kirkernes Integrationstjeneste) ønsker derfor at videresende nødråbet fra Greek Council for Refugees og starter en indsamling af soveposer til de mange hjemløse – heriblandt rigtig mange uledsagede flygtningebørn, der lige nu er i reel fare for at dø.
Kenneth Brant Hansen, der er projektleder på Greek Council for Refugees i Athen sender følgende nødråb:

“Grækenland og Athen oplever i øjeblikket usædvanlige lave temparaturer (omkring frysepunktet). Det har dramatiske konsekvenser for det stigende antal hjemløse, og de første dødsfald er allerede blevet registeret. De mest udsatte er de flygtninge og indvandrere, der for nyligt er ankommet til Graekenland og som ikke har mulighed for at blive indkvarteret i de få og overfyldte centre. De er henvist til at bo i parker og forladte huse. Blandt dem ser vi et stigende antal uledsagede børn ned til 10-12 års alderen, som prøver at klare sig. De har især brug for øjeblikkelig hjælp”.

Du kan give en sovepose ved at indbetale 30 euro (225 kr.) til følgende konto:

Reg. nr. 1671 konto nr. 996645 – mærk ’Athen – sovepose’
Gaven er fradragsberettiget jf. ligningslovens §8A efter gældende regler.