Nytårs update

Kom før dronningen og statsministeren.

Når vi mødes til nadvergudstjeneste søndag 30. december kl. 11.00 i Taastrup Kulturcenter får du en anledning til at komme før dronningen og statsministeren med din egen nytårstale. Hvad har Gud gjort for el – ler i dig i 2012, hvad ser du frem til i 2013. Det bliver oplægget for forhåbentlig en hel stribe af “1-minuts-nytårstaler”. Vi håber du vil være med til at gøre årets sidste gudstjeneste til noget helt særligt, med dit eget vidnesbyrd. Som antydet skal vi også fejre nadver og vi skal lytte til forkyndelsen ved Filip Svarre som er en af vore tidligere ungdomsledere, nu udsendt missiomær i København og ansvarlig for vort Healing Room. Samtidig med gudstjenesten er der Børnekirke (3-10 år) og M.O.G. (11-14 år).

 

Ordet på bordet i 2013

I 2013 sætter vi fokus på Bibelen og i januar begynder en serie af gudstjenester netop med fokus på Bibelen – Guds Ord. Nytåret er ofte en god tid til nye begyndelser og beslutninger.Det kunne være en ny begyndelse hvor du vælger bibellæsning som din daglige vitaminpille. Der er udformet en bibellæseplan på googlekalender og i papirformat. Du kan læse meget mere om det på www.citykirken.dk/ressourcer/bibelen/

 

Godt nytår

Søndag 6. januar mødes vi kl. 10.00 til nytårsmorgenbord i Taastrup Kulturcenter. Tag gerne venner og familie med og lad os starte det nye år i godt fællesskab. Efter morgenmaden fortsætter vi med gudstjenesten kl. 11.00

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husk Evangelisk Alliances bedeuge

Mandag d. 7. januar   kl. 19.30 – LM, Solsortevej 1, Taastrup. Indleder Missionær Nicki Andersen, Bethesda

Onsdag  d. 9. januar   kl. 19.30 – City Kirken, Ahornvej 3, Taastrup. Indleder Sognepræst Søren Isak Nolsøe Sørensen, Rønnevang Kirke

 

På gensyn

 

Claus Mester-Christensen

www.citykirken.dk/kontakt/

 

Jule-update fra City Kirken

Velkommen til endnu en skøn jul i City Kirken.

Fredag aften holder de unge deres “super awesome julefrokost” og jeg håber de får en fantastisk og hyggelig aften og en god optakt til julen.

Søndag mødes vi til 4. adventssøndag hvor Per Eivind Stig taler og mandag 24. december til den traditionelle utraditionelle juleaftensgudstjeneste. Og når vi så er kommet på den anden side af julefejringerne – har vi gudstjeneste hvor vores udsendte missionær til København – Filip Svarre skal prædike. Velkommen til dt hele.

I avisen ser det sådan ud:

 

Julehilsen fra Zambia.

Fra familien Hall i Zambia har vi fået julebrev som kan findes her: Julebrev 2012

 

Nytår

Det nye år indledes som det kan ses herunder med nytårsgudstjeenste med morgenmad – Vi mødes kl. 10.00 d. 6. januar 2013 og hygger sammen over morgenbordet inden gudstjenesten kl. 11.00.

Traditionen tro er der Evangelsik Alliances bedeuge

Mandag d. 7. januar   kl. 19.30 – LM, Solsortevej 1, Taastrup. Indleder Missionær Nicki Andersen, Bethesda

Onsdag  d. 9. januar   kl. 19.30 – City Kirken, Ahornvej 3, Taastrup. Indleder Sognepræst Søren Isak Nolsøe Sørensen, Rønnevang Kirke

 

Med ordene fra Esajas 43:18-21 ønskes du en rigtig glædelig jul!

Husk ikke på det, der skete tidligere,  giv ikke agt på fortiden;
nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke?
Ja, jeg lægger vej i ørkenen og floder i ødemarken;
de vilde dyr skal ære mig, sjakaler og strudse,
for jeg giver vand i ørkenen, floder i ødemarken,
så mit udvalgte folk kan drikke.
Det folk, jeg skabte mig, skal forkynde min pris.

 

Kærlig hilsen

 

Claus Mester-Christensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jule update fra City Kirken

Velkommen til julefest Søndag 16. december

…og husk lige madkurven!

Vi starter med en herlig gudstjeneste for hele familien. Derefter er alle velkommen til fællesspisning ca. kl. 13.00, hvor vi alle kommer med vores lækkerier til et frokostbord.

Medbring en skøn ret til fælles frokostbord, svarende til det antal du/I kommer + et par stykker ekstra til gæster.

Derudover vil det være dejligt, om du kunne tage tallerkner/bestik og glas med til jer selv.

Vi sørger for at købe brød og smør + engangs service/sevietter + vand

Der vil være mulighed for at købe sodavand

Omkring kl. 14.00 fortsætter vi julefesten med julesange – en tur om juletræet, kaffe & kage underholdning og overraskelser, særligt for børnene.

 

Bibellæselysten?

Se linket og forbered dig på et nyt spændende år med Bibelen – http://www.citykirken.dk/ressourcer/bibelen/

 

Julehjælp og nødherberg

Igen i år har vi julehjælp gennem Frelsens Hær og der er blevet samlet kr. 5609,50 ind. Det topper vi op sender kr. 8.000,- til julehjælpen.Kristuskirken i København har slået dørene op for et nødherberg sammen med regenkirken. Det har vi valgt at støtte med kr. 2.500,- som går til driftudgifterne ved denne ekstraordinære indsats. Begge steder er gode og relevante måder at række ud til nogen som har stort behov for det.

Og når vi imorgen sammen med voldsramtekvinder.dk er vært for julefest runder vi første år af vort samarbejde – som jo har taget hjælpen til udsatte helt ind på vores egen matrikel.

Vi kan glæde os over at være med til at gøre en forskel her i Danmark, samtidig med at vi kan drømme om vi i de kommende år kan gøre langt mere!

Lillejuleaften – juleaften og lille-nytårsaftensdag i City Kirken

 

 

 

Kom lad os ham tilbede – i City Kirken

Velkommen søndag kl. 11.00 i Taastrup  Kulturcenter, under temaet “Kom, lad os ham tilbede”. Her kan du finde et pusterum med tid til reflektion midt i en travl tid.

Vi er med i lovsang på mange måder, og tager på en “rejse” som startede for tusinder af år siden — men som endnu ikke er nået helt til slutdestinationen endnu!

Kollekten på søndag går til julehjælp, som vi igen i år formidler gennem Frelsens Hær.

 

Samtidig med gudstjenesten inviterer  Børnekirken og M.O.G. til julehyggedag på Ahornvej 3!

Til julehyggedagen kan du:
• Lave bolsjer
• Bage
• Og til dem, der ikke vil det, er der  også andre muligheder!
Vi glæder os til at se jer alle sammen til en fantastisk dag!

– Se  invitation til en hyggelig dag fra 11.00-14.00
Invitation til julehyggedag 2012

 

Julefest 16. december

Næste søndag har vi julefesten, med fællesspisning og overraskelser. Se mere her http://www.citykirken.dk/1394-1394/

 

Bibellæselysten?

Se linket og forbered dig på et nyt spændende år med Bibelen – http://www.citykirken.dk/ressourcer/bibelen/

 

 

 

 

 

 

Velkommen til julefest

Vi starter med en herlig gudstjeneste for hele familien. Derefter er alle velkommen til fællesspisning ca. kl. 13.00, hvor vi alle kommer med vores lækkerier til et frokostbord.

Medbring en skøn ret til fælles frokostbord, svarende til det antal du/I kommer + et par stykker ekstra til gæster.

Derudover vil det være dejligt, om du kunne tage tallerkner/bestik og glas med til jer selv.

Vi sørger for at købe brød og smør + engangs service/sevietter + vand

Der vil være mulighed for at købe sodavand

Omkring kl. 14.00 fortsætte vi julefesten med julesange – en tur om juletræet, kaffe & kage underholdning og overraskelser.