Fredagsmail den 31/5-2019

“Stop,” råber han. “Accepter, at jeg er Gud!” (Salme 46.11 Bibelen på hverdagsdansk.)

Der er tider i vore liv hvor vi ikke forstår hvad og hvorfor ting sker, tider med blanke ark.
Det er i de tider at vi kan vælge at sige: “Jeg forstår ikke, Gud, men jeg stoler på dig.”

Det valg bringer os ind i frihed og til liv og lys! “Herren er min hyrde, han sørger altid for mig. Han leder mig til grønne enge, og fører mig til det friske vand. Han giver mig mod på livet og viser mig de sikre stier, for han er en god og trofast Gud.” Salme 23.

Søndag den 2. juni kl. 11: Gudstjeneste. Lars Gertsen taler.
Kirkekaffe efter gudstjenesten. Ingen fællesspisning i Huset.

Søndag den 9. juni kl. 11: Pinsegudstjeneste. Solfrid Quist Natvig taler.

Fredagsmail den 24/5-2019

Bøn handler ikke om at overvinde Guds modvilje, men i stedet om at gribe fat i hans enorme villighed.”
Martin Luther (1483-1546) tysk munk, reformator og teolog


I onsdags var Legesse, Simon og Per Eivind på Herstedhøje for at bede for Vestegnskommunerne. Onsdag den 12. juni er næste gang. Man mødes på Herstedhøje kl. 17, og du må gerne komme og bede sammen med disse tre! Du må være godt gående for at komme op på toppen.

Søndag den 26. maj kl. 11 er der gudstjeneste hvor TC deltager og fortæller om arbejdet blandt misbrugere. Kollekten går til TC. Per Eivind Stig taler.

Venlig hilsen
Ellinor og Per Eivind Stig.

Intern besked: Husk at tale med Lisbeth vedr. kommende bryllup (Trevor og Michelle)

Fredagsmail den 17/5-2019

Dette står på et hus i Stubbekøbing. Det er vigtigt at se op, så får man øje på skatte man ellers ikke ville se. Vi kan forfærdes og forarges over mange ting i vores tid, men der er også meget at glædes over.
“Herren er min hyrde, han sørger altid for mig. Han leder mig til grønne enge, og fører mig til det friske vand. Han giver mig mod på livet, og viser mig de sikre stier, for han er en god og trofast Gud.” Salme 23.

Lad os bede for det kommende valg, for politikere og i det hele taget for vores land.

Søndag den 19. maj: Gudstjeneste. Michael Jensen taler.

Med hilsen
Ellinor og Per Eivind

Fredagsmail den 10/5-2019

“Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? Findes der noget, der er mer værd end et menneskes sjæl? “ Matt. 16.26.
“Men hvorfor være så trist og nedtrykt? Hvorfor længes efter gamle dage? Jeg vil hellere sætte min lid til Gud.” Salme 42.v.6

Så er dagen her om lidt, arbejdsdag i Huset på Ahornvej.
Lørdag den 11. maj kl. 8. Vi starter med morgenkaffe og går derefter i gang med praktiske gøremål. Køkkenskabe vaskes, kælder ryddes, skrald køres til genbrugspladsen, ukrudtet fjernes og vi nyder fællesskabet.

Søndag den 12. maj kl. 11 : Gudstjeneste. Tove Kirkeby Poulsen taler.

Med hilsen
Ellinor og Per Eivind Stig

Fredagsmail den 3/5-2019

Denne uge har vi fejret Marlene Torm Gertsen som har sprunget ud som forfatter. Vi var mange der var til reception i Byens bogcafe/ Byens forlag i tirsdags hvor der var udgivelse af bogen: “Hvad skal der stå på din gravsten?” En af bidragsyderne til bogen, Jesper Skibby ses her på billedet sammen med Marlene.

Søndag den 5. maj kl. 11: Gudstjeneste kl. 11. Allan Lund-Hansen taler.
Efter Gudstjenesten er der fælles frokost på Ahornvej 3, hvor enhver tager egen mad med + lidt ekstra. Ingen kirkekaffe den dag.

Vi minder om arbejdsdagen i Huset den 11. maj.
Program: Morgenmad kl. 08 og derefter går vi i gang med at luge ukrudt, tømme og rydde i kælder, gøre rent i køkkenskabe/ovn, evt. reparere hegn ved parkering/male.
Kan du stille med trailer så giv besked til Ellinor eller Per Eivind.

Søndag den 12. maj kommer Tove Kirkeby Poulsen og taler til gudstjenesten kl. 11.
Tove underviser på University of Nations, og er ansvarlig for Youth With A Mission, Nord Europa.

“Gud har magt til at lade sin nåde strømme ud over jer, så I altid har noget at gøre godt med, uden at I selv kommer til at mangle”. 2.Kor.brev kap. 9 v. 8.
Lad os leve et liv hvor vi velsigner og gør godt på alle måder.

Med hilsen
Ellinor og Per Eivind Stig