Strømme af vand

Dette er den sidste fredagsmail denne vinter ….. ! Søndag er det forår! Kan du ikke mærke det indvendigt? Vi mennesker har så meget behov for HÅB og forventning! Det bringer liv. Den danske muld har ikke manglet vand på det sidste, men hvad med den danske sjæl? Jesus råbte ud: “De der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det LIVGIVENDE vand strømme frem.” Joh.7:37-39.

Søndag den 1. marts: Gudstjeneste kl. 11. Lars Dupont Gertsen taler.

Venskab er en gave

Venskab er en gave.
Albert Camus (fransk forfatter 1913-1960) sagde:
“Gå ikke foran mig. Måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bagved mig. Måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig og vær blot min ven”.
Dette er bare så vigtigt i et venskab. Vær blot min ven! Vi kan tumle med så meget, og da er det ikke en masse ord vi behøver, men at nogen vover at være der sammen med os. Jesus siger til sine disciple: ”Jeg regner jer for mine venner”. Joh.15:14-15.
Han er også vor gode hyrde som leder os og omslutter os med sin kærlighed. Helligåndens opgave er at pege på Jesus. Det kan ske i menneskers liv når du er en ven! I Galaterbrevet kap. 5:6 siger Paulus: “Det eneste, der betyder noget, er den tro, der leves ud i kærlighed”.

Søndag den 23. februar kl. 11: Gudstjeneste. Per Eivind Stig taler.
Onsdag den 26. februar kl. 19-21 på Ahornvej 3 afsluttes menighedskurset.
Frank og Bettina Wiik underviser og emnet er: “Jeg vil leve mit liv som en lovsang til Gud”. Kom og vær med selv om du ikke har deltaget i kurset.

Nu kommer der snart brochurer til menighedslejr, men du kan allerede nu tilmelde dig til. Tilmelding på https://www.citykirken.dk/kontakt/tilmelding . Husk at skrive antal voksne og børn; og alder på børnene.
Lejren er 17-19. april og på Birkedal Lejrcenter. Mere info kommer senere.

Når du er stille

“Kun dem der holder af dig kan høre dig, når du er stille.” Citat ukendt.

Vor Far i Himmelen holder af dig! “Selv når du siger, at du ikke ser Ham, har Han din sag for øje, og du må vente på Ham.” Job.35:14

Søndag den 16. februar: Gudstjeneste kl. 11. Michael Jensen taler.

Vi nærmer os tiden for menighedslejren! Har du sat af datoerne (17-19. april) i din kalender? Palle Flyger bliver en af underviserne. Gå ikke glip af dette!

Herrens trofasthed

Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op.
Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen.
»Herren er min Gud,« siger jeg, »derfor vil jeg sætte min lid til ham.«
Ingen, der søger Herren, bliver skuffet, han hjælper dem, der håber på hans svar.
Imødese hans svar med tålmodighed, for før eller siden VIL han gribe ind.

Klagesangene 3:22-26. (Bibelen på hverdagsdansk)

Søndag den 9. februar kl. 11: Gudstjeneste. Per Bækgaard taler.
Onsdag den 12. februar kl. 17: Bøn på Herstedhøje.
Onsdag den 12. februar kl. 19-21. Per Eivind Stig underviser om Trosvandring.