Forandringens kunst!
Ordet “forandring” kan skabe glæde, men også frygt og usikkerhed. Hvad venter? Hvor går vi hen?
Det er menneskeligt at reagere på forandring og vores reaktioner er forskellige og med forskellige udtryk og styrke, alt fra vrede, frustrationer og forventningens glæde.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger:
“Når forandringens vinde blæser, er der nogle der bygger læhegn, andre bygger vindmøller.”
Mahatma Gandhi sagde: ”Du må selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.”
Leo Tolstoj sagde: ”Alle tænker på at ændre verden, men ingen tænker på at ændre sig selv.”
Der har været mange vækkelser, små og store, rundt omkring i verden, men det forandrer ikke noget dersom kristne ikke bliver efterfølgere af Kristus, vender om og lader Helligånden ændre mønstre og liv. Da bliver vi redskaber som bringer Guds rige til dem vi omgås.
Bibelen siger: ”Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; NU SKABER JEG nyt, NU spirer det frem, ved I det ikke?
Ja, JEG (Gud) lægger vej i ørkenen og floder i ødemarken”. Es.41:18-19
Lad os sige højt de løfter som Gud har givet os og være villige til at lade Gud få magt i vore liv. Det skaber liv og giver en glæde som holder uanset hvad vi måtte gå igennem.
Søndag den 28. juni kl. 11 taler menighedens nye pastor, Michael Jensen.
Søndag den 12. juli er der Ungdomsvelsignelse hvor Samuel velsignes.
Vi går ind i sommertiden og i hele juli måned har vi sommergudstjenester hver søndag fra kl. 11-12. Velkommen!
Vi følger fortsat Sundhedsstyrelsens retningslinjer med afstand og god hygiejne!
Vi ønsker jer alle rigtig god sommer.
I denne tid er kampråbet: “Black lives matter”.
For 2000 år siden satte Jesus punktum for debatten om hvilke liv, der betyder noget. Han døde for ALLE. Alle racer, alle aldre, alle fødte og alt ufødt liv. Alle liv er værdifulde for Skaberen.
Ja, det er evangeliet, det glade budskab!
Må Gud hjælpe os så vi altid lever Guds værdier ud i det samfund vi lever i.
“Der er tre blivende fundamenter: tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.” 1. Kor. 13:13.
Søndag den 21. juni fejrer vi igen gudstjeneste kl. 11. Ellinor Q. Stig taler.
Har du det mindste tegn på sygdom, forkølelse, så må du blive hjemme.
Vi følger Sundhedstyrelsens anvisninger, og guider vil vise dig til rette i salen, da vi har fællesskab med afstand.
I Prædikeren 11:1 står der: “Kast dit brød på vandet, du finder det igen efter lang tid” eller: “Invester vidt og bredt, du skal nok få udbytte af det med tiden.“ (Bibelen på hverdagsdansk)
Jesus siger: “Den der er tro i det små, er også tro i det store.” Luk. 16:10
Vi som Guds børn og Guds tjenere har alt i livet til låns – uanset om det er meget eller lidt. Vi er forvaltere af tid, penge, evner, ja, alt! Jeg læste engang, at i Guds rige bliver vi målt på villigheden og ikke på resultatet. Gud ser til vores hjerter!
De ord, vi siger, er ikke ligegyldige. De handlinger, vi gør, har konsekvenser.
Det, vi investerer i andre mennesker, giver af Guds kærlighed, vejleder, inspirerer, viser nåde og barmhjertighed, ser vi ikke altid resultater af her og nu, men det virker.
Vær tro i det kald og den nådegave, Gud har givet dig!
Søndag den 14. juni: Gudstjeneste kl. 11 i Kulturcenteret.
Michael Rask Christensen taler. Der vil være kollekt.
Vi glæder os til at mødes. Vi glæder os til at fejre gudstjeneste sammen!
Vi følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og det betyder:
At vi holder afstand, passer på de udsatte, og at der bliver fokus på hygiejnen.
Har du de mindste symptomer på luftvejsinfektion, hoste eller snue, må du ikke komme til gudstjeneste.
Er du i risikogruppen, så må du gøre det, der er rigtigt for dig.
Der vil være værter, der guider deltagerne i gudstjenesten med hensyn til afstand, og der vil være sprit til håndhygiejne.
Velkommen til den foreløbigt sidste online gudstjeneste i City Kirken!
Fra på søndag d. 14. juni er det planen at vi igen kan mødes på Kulturcenteret i Taastrup, omend med visse begrænsninger. Det glæder vi os naturligvis meget til, men indtil da er vi stadig at finde her, online.
Klik på playlisten for at se alle dele af gudstjenesten i rækkefølge, eller klik på én video ad gangen for at tage tingene i dit eget tempo.
Du kan også følge City Kirken Taastrup på YouTube for at se, og automatisk få underretninger om, nye playlister vi lægger op.
Se gudstjenesten som én playliste
Du kan se alle elementer enkeltvis længere nedenfor, men hvis du klikker på playlisten her umiddelbart nedenfor spilles alle videoer i rækkefølge helt automatisk.
I dag er det Grundlovsdag. Tillykke med det! Vi takker Gud for et land og en lov der beskytter de demokratiske rettigheder og friheden i vort land.
Det er også Fars Dag. Tillykke til alle fædre og de som endnu har fædre de kan fejre. Lad os vise dem ære og sætte pris på dem.
Romerbrevet kap.8, v.15: ”Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør at vi kan kalde ham vores far. Det er Guds Ånd, der bekræfter over for vor egen ånd, at VI ER GUDS BØRN.” Ikke alle har mindet om en kærlig far, men i dag siger Gud til dig, at Han som er selve KÆRLIGHEDEN, Han vil være din Far. Du skal ikke mere leve i frygt, men være omsluttet af en kærlighed så stor, at den er svær at fatte.
Vi har også flere GODE NYHEDER, og det gælder vore gudstjenester.
Vi regner med at kunne holde gudstjeneste den 14/6 kl. 11 i Kulturcenteret. Vi afventer endelige retningslinjer. Tænk, at vi skal få lov til at mødes igen og fejre gudstjeneste. Det glæder vi os til.
Det bliver en enkel gudstjeneste, men ikke mindre god af den grund! Vi skal alle sammen vænne os til at gøre tingene på nye måder for at passe på hinanden.
Dersom man er i risikogruppe, skal man overveje, om man synes, at man er parat til at komme. Alle sundhedsstyrelsens retningslinjer overholdes dog med hensyn til afstand etc.
Dersom man har de mindste symptomer på sygdom, snue, hoste, ondt i halsen, eller har været udsat for smitte, MÅ MAN IKKE KOMME TIL GUDSTJENESTE.
Mere information i næste uge.
Gudstjenesten på søndag er altså den sidste online; gå ind på “Online Søndage” og følg dagens link.