Salme 139 v13 – 14
Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv.
Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!
Gud planlagde dig, før du tog dit første åndedrag, Gud vidste alt, hvad han ville du skulle være. Længe før du blev undfanget af dine biologiske forældre, blev du undfanget i Guds tanke. Det er ikke ved skæbne, tilfældighed, eller held, at du trækker vejret lige nu. Du lever lige nu, fordi Gud vil have dig, lige som du er, med alle dine styrker og skrøbeligheder.
Gud skabte dig til at være dig, så han kunne elske dig og have fællesskab med dig for evigt. Derfor er du ikke bare endnu en baby som blev født, Gud planlagde dig personligt.
Det er måske ikke altid enkelt at se eller forstå, at jeg som menneske er Guds mesterværk og ikke bare en del af en stor mængde. Det er måske heller ikke det budskab, andre har sendt til dig, men det ændrer ikke på, hvordan Gud ser dig og tænker om dig. Ellers ville David ikke sige i Salme 17 v8: Vogt mig som din øjesten, skjul mig i dine vingers skygge. David kendte sin værdi i Guds øjne, at hans liv havde mening her på jorden. Alt for mange mennesker lever uden denne vished og forstår derfor ikke, at det var derfor, Jesus døde for dem. Fællesskabet med Gud er nu genoprettet, og du kan være alt det, du var skabt til at være.
Reflektion
- Gud skabte dig til at være dig. Er der områder i dit liv, hvor du ikke er tro mod det?
- Hvorfor tror du, at det er sket?
- Hvad har du brug for, for at komme tilbage til Guds plan for dig?
Bøn
Kære Gud, tak at du har skabt mig helt unikt og med et helt særligt formål. Jeg beder om, at jeg må kunne tage imod det, som du har skabt mig til at være og om hjælp til at få renset ud i de tanker, som peger i en anden retning. AMEN
Kære City Kirke, VELKOMMEN TIL GUDSTJENESTE på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Kom med et frisk vidnesbyrd og tag din egen kaffe med, så gir vi chokoladen. Efter gudstjenesten vi der være en halv times infomøde, vedr. planer for sommeren i City Kirken. Vi glæder os til at se dig.
Kærlig hilsen og rigtig god weekend
Michael Jensen