Fil. 2 v4: Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.

Det var aldrig meningen, at du skulle gå gennem livet på egen hånd. Gud ønsker, at du skal være en del af hans familie – kirken. Faktisk har kirken været Guds plan lige fra begyndelsen.

Nogle mennesker tænker på kirken som en bygning, en institution eller en begivenhed, som du kan deltage i. Kirken er ikke nogen af disse ting. Det er en familie, som du kan være med i.

Når du er en del af kirken, har du mulighed for at opleve fællesskabet med både Gud og mennesker. Bibelen siger i 2. Kor. 8 v5: De gjorde ikke blot sådan, som vi havde håbet, nej, de gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os.

I dette tilfælde var der tale om en hel konkret situation, men den illustrerer meget godt betydningen af at være sammen med både Gud og mennesker.

Du giver dig selv til Herren, og derefter giver du dig selv til en gruppe mennesker i Guds familie. Det første valg gør dig til en kristen. Det andet valg forbinder dig med andre troende, som i en familie. Jeg er ikke kirken. Du er ikke kirken. Men sammen er vi kirken – Kristi legeme.

Hvad vil det så sige at være en del af Kristi legeme? Menneskets krop har mange dele, men de mange dele udgør en hel krop. Sådan er det også med Kristi legeme.

For at forstå, hvordan kirken fungerer, skal du se på den måde, Gud designede din krop. Din hånd, næse, milt og lever er alle dele af din krop. De har alle separate funktioner, men tilsammen udgør de én fysisk krop – ligesom Guds kirke udgør én åndelig krop.

Det er derfor, du er en så nødvendig del af din kirkefamilie. Du kan ikke sige: “Min del – mine talenter og evner – er ikke nødvendig, eller det beholder jeg for mig selv.” Der er ingen unødvendige dele, alle er vi afhængige af hinanden og hver af os har en forskellig rolle at spille. Derfor står der i 1 Kor. 12 v27: I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.

REFLEKSION

• På hvilke måder har du forholdt dig til kirken som et sted, du går hen, i stedet for et sted, du hører til?
• Hvordan kan du bruge dine talenter og evner til at elske og drage omsorg for andre mennesker?
• Hvad er din første udfordring i at elske din næste som dig selv?

BØN

Tak Gud, at jeg kan være med i fællesskabet sammen med dig. Tak for din accept. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig med at se på alle de andre mennesker, som er så forskellige fra mig, med samme accept. Tak, at der er plads til os alle, tak, at vi sammen udgør et smukt billede, sammensat, som af millioner af mosaikker. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Skabt i Guds billede (del 2)

Kærlig hilsen
Michael Jensen

“Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse.”
Rom. 14 v19

Vidste du, at din tilgang til andre mennesker kan gøre en stor forskel? Det kan fremme fred, harmoni og enhed, men det kan også gøre det modsatte. På samme måde er det i en kirke. Derfor kan det være til stor gavn at fokuserr på det, du har til fælles med andre kristne, frem for at fokusere på forskellighederne.

Du kan vælge at koncentrere dig om de fællestræk, som skaber fred og indbyrdes opbyggelse, altså koncentrere dig om det, der skaber harmoni og bygger fællesskabet op. Det du siger, det du gør, og måden som du udtrykker det på, bringer det mennesker sammen eller skaber det afstand?

Efeserne 4 v1-6 taler om det samme og siger, at kristne deler syv store ting i fællesskab: “Der er ét legeme og én Ånd, ét håb, én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader, som er over alle og gennem alle og i alle.”

Som en del af Guds familie deler vi derfor også den samme kærlighed, den samme frelse, den samme tilgivelse, den samme nåde, den samme barmhjertighed og den samme fremtid. Disse faktorer er langt vigtigere end noget andet.

Udfordringen er måske, at Gud ikke bare gav dig ting til fælles med de andre mennesker i kirken. Han skabte os forskellige.

Gud valgte at give mennesker forskellige personligheder og udstyrede hver person med forskellige gaver. Det vil sige, at vi kan forenes omkring evangeliets grundlag, mens vi også værdsætter og lærer af alle de måder, hvorpå Gud har gjort os unikke, med forskellige forståelser, men stadigt skabt i Guds billede.

REFLEKSION

• Hvordan udfordrer nutidens kultur om individualisme, enheden og fællesskabet i kirken?
• På hvilke måder kan du fejre forskelle i kirken, mens du stadig fokuserer på de kerneting, som vi har til fælles?
• Hvilken forskel kan du gøre, som kan bringe fred og indbyrdes opbyggelse?

BØN

Tak, Gud, at du kan skabe enhed trods forskellighed. Nu beder jeg om, at jeg må kunne få øje på alle de ting, som bringer mig sammen med andre mennesker og samtidig se alle de værdier, som andre har og jeg selv mangler. Tak, Gud, at vi som mennesker ikke er ens, hjælp mig til at stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. AMEN.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Skabt i Guds billede (del 1)

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Joh. 3 v3:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«

I Bibelen er der mange fortællinger om mennesker, som stod foran store og svære ting, som det rent menneskeligt var umuligt at klare. Da Moses og israelitterne var på grænsen til Kanaan, ønskede Gud, at de skulle gå ind i det forjættede land i tro. Men de fleste af de spioner, Moses sendte, kom tilbage og spredte frygt for de store jætter i landet.

Selvom to af spionerne, Joshua og Kaleb, fortalte dem, at de kunne besejre kæmperne, valgte israelitterne desværre at tro på flertalsrapporten om frygt, ikke minoritetsrapporten om tro. De troede ikke på Guds løfte. Det resulterede i, at de alle vandrede og døde i ørkenen i løbet af de næste 40 år, indtil en ny generation voksede op og fik lov til at gå ind i det forjættede land.

Frygt og bekymring kan være en stor men ærlig hindring, det æder troen og tilliden til Gud, og så er der meget, som kan se svært, ja nærmest umuligt ud.

Udgangspunktet for at få Guds vision for en kirke eller ens liv er derfor, at vi sætter vores lid til Jesus Kristus. Det handler ikke om at mønstre en stor tro, men at vi tror på en stor Gud.

Jesus havde nogle venner, der var søskende: Maria, Martha og Lazarus. Lazarus døde, og Jesus rejste ham op til livet igen. Da han gjorde det, sagde han til Maria og Martha: “Har jeg ikke fortalt jer, at hvis I tror, vil I se Guds herlighed?” Joh. 11 v40. Jesus var ellers i menneskelige øjne kommet lidt for sent i gang. I Guds øjne var det en mulighed for at vise os sin herlighed.

At se Guds herlighed og vision i sit liv kan betyde, at man konfronterer sin frygt ved at træde ud og bevæge sig imod det man frygter. Guds planer er gode, men det er Guds planer, og derfor må vi se med troens øjne, hvad vil Gud og hvad kan Gud gøre? De fleste kender beretningen om Peter, som blev kaldet ud af båden og vandrede på vandet hen til Jesus. Matt. 14. Jesus viste, at det kald og den vision Gud havde for Peters liv, ville føre ham ud i ting, som han aldrig ville kunne klare i egen kraft, men kun i tro og tillid til Gud.

• Hvilken frygt har du brug for at konfrontere i din tillid til Gud?
• Hvad tror du at Gud er i stand til, som ville være en udfordring for dig?
• Hvordan kunne Guds herlighed vise sig for dig?

BØN

Tak Gud, at du ikke kalder mig til det umulige, men til at tro på, at du er det umuliges Gud. Tak at du kender mig og ved hvad jeg kæmper med. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig med de kæmper, som jeg ikke kan se hvordan kan besejres. Hjælp mig med at forstå hvad det vil sige: »Jeg tror, hjælp min liden tro.«  AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

P.S.: Vi holder bedemøde, særligt for kirkens situation, på Ahornvej 3 i morgen lørdag d. 12. februar kl. 10:00.

Ordspr. 29 v18: Uden syner er et folk ladt i stikken.

Hvorfor er et syn er så vigtigt i ens liv?

Fordi “hvor der ikke er noget syn, går folket til grunde.” Så enkelt er det, det er vigtigt at have en klar vision om Guds hensigt med ens liv, for uden Guds vision er der ubeslutsomhed og det er svært at finde retning. Med andre ord, en person, der er i tvivl, tænker på to forskellige ting på samme tid og kan have svært ved at beslutte sig for noget.

Uden Guds vision for din fremtid kan du vandre igennem livet uden noget mål, formål eller mening, og livet kan blive som en tilfældighed.

Uden vision kan du gå glip af muligheder og får ikke det bedste ud af det, du har fået af Gud. Du er kaldet til at forvalte dit liv, men du kan ende med at gå rundt i splittelse og forvirring over livet. Hvis du ikke forstår Guds vision for dit liv, kan det også gøre dig sårbar over for andre, der vil styre dig mod det, de tror eller antager, at dit formål er – eller deres.

Kun Gud kan fortælle dig dit formål, fordi han skabte dig specifikt og unikt for at udleve det. Uden Guds vision er der kollision, det er ligesom en kofanger på biltur, hvor man bare bliver ved med at blive ramt fra alle sider. Uden Guds klare retning for dit liv vil du uundgåeligt havne i en blindgyde.

At få Guds vision for dit liv kræver bøn, omhyggelig eftertanke og en stille indsats for at høre Guds stemme. Det kan også være en rigtigt god idé at lytte til et godt råd, før man tager en beslutning. Resultatet bliver at se tingene klart, med øjne af tro snarere end øjne af tvivl og frygt. Når din tro bliver vejledt af Guds vilje, får du en klarere forståelse af, hvordan du kan gå videre med dit formål her i livet. Det samme gælder for en kirke.

REFLEKSION

• Hvad tror du, Guds vision er for dit liv?
• Hvis du så din nuværende situation gennem troens øjne frem for frygt, hvad ville du så ændre?
• Hvad betyder din vision for din delagtighed i kirken?

BØN

Tak, Gud, at mit liv har formål og mening. Tak, at min eksistens ikke bare er en tilfældighed, men har eksisteret i dine tanker fra evighed af. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig til at være stille, så jeg kan høre din stemme og finde ind i din retning for mit liv. Tak, at jeg også må være en del i den konstruktion, hvormed du bygger din kirke. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

P.S.: Vi holder bedemøde, særligt for kirkens situation, på Ahornvej lørdag d. 12. februar kl. 10:00.