Fejl er en del af livet

1 Kor. 10 v12: Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder.

Uanset hvem du er, eller hvad din historie er, kommer du til at opleve, at de ting man gør eller planlægger ikke altid lykkes lige godt. Det er en naturlig del af at leve som en uperfekt person i en uperfekt verden.

Den nat, Jesus blev arresteret, svigtede Jesu ven Peter ham på en betydelig måde. Peter fornægtede Jesus – ikke bare én gang, men tre gange.

Under den sidste nadver fortalte Jesus sine disciple, at han ville blive arresteret og dø men også at han tre dage senere ville komme tilbage til livet. Jesus sagde til disciplene: “I aften vil I alle forlade mig”. Alligevel blev Peter ved med at insistere på, at han aldrig ville fornægte Jesus. Peter overvurderede sin styrke og det førte til sidst til hans nedtur.

At overvurdere ens styrke er stadig en almindelig årsag til fald i dag. Du tror, du er stærkere, end du er; du tror, du kan klare mere, end du er i stand til.

Når man overvurderer ens styrke, kan det få alvorlige konsekvenser.

Du tænker måske: “Det kunne aldrig ske for mig”. Derfor minder verset i 1 Kor. 10 v12 om at “Hvis du tror, du står stærkt, så pas på ikke at falde”.

Ingen er fritaget. I situation, hvor vi er udsat for pres, er vi også i stand til at handle ukonstruktivt.

Når man ikke er opmærksom på ens begrænsninger, så kan ens styrker blive til svagheder.

Peters fejl i at fornægte Kristus skete lige efter den sidste nadver, en meget intim og stærk oplevelse. Netop på det tidspunkt eller i det område, hvor du lige har haft en stor sejr eller en stærk oplevelse, kan være der, hvor du snubler næste gang.

Modstå fristelsen i at overvurdere dine styrker. Hold i stedet dine styrker i perspektiv, så de ikke bliver din kilde til fiasko men en kilde til frugtbarhed og velsignelse.

REFLEKSION

  • Hvornår har du været fristet til at overvurdere en af dine styrker?
  • Hvad er en styrke, du ved du skal være mere opmærksom på, så den ikke bliver en svaghed?
  • Hvordan hjælper Guds ord dig med at holde dine styrker i perspektiv?

BØN

Tak Gud, at du ikke kræver det umulige af mig og tak at du er kilden til min styrke her i livet. Jeg beder dig om at få større indsigt i mit eget liv og min verden. Så jeg beder i dit navn: Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

PS: HUSK årsmøde i City Kirken onsdag d. 6. april 2022 kl. 19.00 i Huset, Ahornvej 3, Taastrup.

Se også denne invitation til mini-konference sammen med Familiekirken.

Jesus er svaret MEN hvad var spørgsmålet?

Ordspr. 1 v5
Den vise skal lytte og øge sin lærdom, den forstandige skal erhverve livsvisdom.

Nogle mennesker kommer til Gud for at opleve et mirakel eller for at få svar på et spørgsmål. Andre kommer til Jesus af pga. ensomhed, skyldfølelse eller frygt. Andre igen, fordi de leder efter et formål med livet eller står i en krise.
Der er tusind forskellige grunde og årsager til, at mennesker kommer til Gud.
Vi har alle ting i vores liv, som kan holde os vågne om natten. Stress, lidelse og ufred på jorden har altid en måde at få vores opmærksomhed på.

En har sagt: “Nogles tanker kan være lige så dybe som havet, men hvis du er klog, vil du opdage dem”.

Evnet til at lytte er en nøglen til at forstå en andens liv og tanker. Her igennem opnås lærdom og livsvisdom, siger verset i Ordsprogenes Bog. At lytte vil både give dig indsigt, men viser også, at du har en oprigtig interesse og respekt for det menneske, som du taler med.
Jeg tror, at det er en nøgle til en livsændrende samtale. Når man kender årsagen, er det altid en mulighed for at vise mennesker, hvordan spørgsmål eller længsler kan finde deres svar i Jesus Kristus.
Der kun er én vej til Gud Faderen, og det er igennem Jesus Kristus. Jesus sagde: “Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig” Joh. 14 v6.
At komme hen til den vej, sker ofte ved en livsændrende samtale, som startede med, at der var en som lyttede.

REFLEKSION

  • Har du oplevet forskellen på en som ville lytte til dig eller en som ville give dig et svar?
  • Er det nemt for dig at lytte til andre?
  • Hvornår har du sidst lyttet til Gud?

BØN

Tak Gud, at du altid har tid, til at lytte til mig. Tak, at du vil tale med mig. Nu beder jeg dig om, at du vil hjælpe mig til at høre, hvad du har på hjerte og tage imod det, som du vil sige til mig. Tak, at du vil viser mig din vej. Lad mig bevare dit ord i hjertet og lad mig blive en velsignelse for mennesker på min vej. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig og rigtig god weekend, velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Genopbygget (del 2)

Kærlig hilsen
Michael Jensen

PS: HUSK årsmøde i City Kirken onsdag d. 6. april 2022 kl. 19.00 i Huset, Ahornvej 3, Taastrup.

Skabt til fællesskab

Det første, som Gud sagde til mennesker, var dette: “Det er ikke godt, at mennesket er alene”
1. Mosebog 2 v18
. Gud talte ikke kun om ægteskab i dette vers. Det er simpelthen ikke godt for os mennesker at leve isoleret eller at prøve at håndtere livet på egen hånd.

Jeg har hørt folk sige, at fuldstændig uafhængighed er nøglen til lykke. For mig er det ensomhed og udtrykker mere en usikkerhed på andre mennesker, ved at lade som om, men ikke har brug for andre i sit liv. Måske pga. skuffelser fra tidligere situationer.

Du og jeg har brug for andre, et fællesskab som vil gå med os igennem livet, en åndelig familie. Kirken er sådan et fællesskab, hvor vi både kan mødes fysisk og åndeligt. Sådan et fællesskab kan være støttende. Det afholder dig fra at give op. Hvis du nogensinde er blevet fristet til at give op med at tro, fordi du nåede et sted i dit liv, hvor det bare er for svært. Men når du mødes med andre mennesker, holder de dig i bevægelse mod dit mål og giver dig støtte til at forsætte med at holde fast i din tro. Gud skabte fællesskab som en modgift mod ensomhed. Det giver tryghed, har du nogensinde været nødt til at gå gennem en mørk gade om natten alene? Det føles meget bedre, når man har andre mennesker med sig! Når du går igennem mørke tider, er det mere sikkert at gå sammen med andre, der kan opmuntre dig og bede sammen med dig.

Visdom. At stå alene kan gøre, at man overser muligheder og vinkler på løsninger. Men når du går sammen med andre mennesker, lærer du, hvordan andres erfaringer eller perspektiver kan skabe nyt lys over svære områder og problematikker.

Prædikerens bog 4 v9 – 12 Hellere to end én, de får god løn for deres slid.  For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene?  Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand. Tretvundet snor brister ikke så let.

REFLEKSION

  • Hvad hjalp dig til at bevæge dig mod et støttende fællesskab?
  • Hvorfor tror du, at Gud skabte os til at blive bedre sammen?
  • Hvordan kan du bidrage med at andre får et nyt perspektiv, når de føler sig fortabte og ensomme?

BØN

Tak Gud, at du har skabt mig til at høre til. Hjælp mig til at se, hvordan min del af fællesskabet kan hjælpe i det store fællesskab. Tak for de muligheder som du har givet mig for ikke at stå alene, giv os en stadig dybere kærlighed til hinanden og til dig. Og hjælp os til at forstå dybden i, at tretvundet snor brister ikke så let.  AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
TEMA: Genopbygget (del 1)

Jeg vil også pege på denne nyhedsmail fra FrikirkeNet med mange forslag til, hvad vi hver for sig og sammen kan gøre i denne situation med krig i Ukraine.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Krig

Ordspr. 6 v16 – 19:
Der er seks ting, Herren hader, og syv, han afskyr: hovmodige øjne, løgnagtig tunge, hænder, der udgyder uskyldigt blod, et hjerte, der udtænker onde planer, fødder, der løber rask i ondt ærinde, et falsk vidne, der udspreder løgne, og en, der sår splid mellem brødre.

Jeg tror meget godt at versene her opsummerer det, vi oplever for åben skærm, når en aggressor overfalder et uskyldigt land. Jeg tror også, at det fortæller, hvad Gud mener om det.

En hyppig indvending mod den kristne tro er dog al den vold, som er beskrevet i Det Gamle Testamente. Gideon, David og Josva var blandt de mange ledere, der sejrede og dræbte i Herrens navn. Israel ser ud til at have været en voldelig nation, og Gud virker som en enerådig krigsmager.

Hvad var Herrens hensigt med krig? Hvorfor er Det Gamle Testamente så voldeligt i modsætning til Det Nye Testamente – hvor Jesus tilbyder fred?

I Bibelen er der over 400 referencer til krig. Både militært og personlige konflikter. Skriften fortæller os også, at der er “en tid til at elske og en tid til at hade; en tid til krig og en tid til fred” Prædikerens bog 3 v8.

Gud glæder sig aldrig over konflikter eller krig. Men i Guds optik er det at modsætte sig ondskab, ikke umotiveret vold.

Så kristne er opfordret til at bede om og stifte fred. Men Bibelen fortæller os også om, at vi aldrig vil opleve en fuldstændig ende på krige og konflikter på denne side af evigheden. Lande, samfund, naboer og familier, ja overalt, hvor der er mennesker, vil der opstå konflikter, som kan ende i små og store krige.

Jesus lærer os at elske vores fjender og vende den anden kind til.

Paulus gør opmærksom på, at måden som vi kæmper på, er anderledes end det, som vi ser i denne verden. “Vores krigsvåben er ikke som menneskers, men har guddommelig magt til at ødelægge og nedbryde fæstninger” 2 Kor. 10 v3 – 4. At forstå, hvad der ligger bag konflikter, er altid en afgørende nøgle for at løse dem. Kærlighed, nåde og tilgivelse er stærke ”våben”.

Kristne er ikke kaldet til at gribe til våben, men heller ikke til at dømme dem, som i en ulykkelig situation er tvunget til at gøre det.

I Matt. 24 v6 siger Jesus “I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden.”

Jesus foreslår bestemt ikke, at krig enten skulle eksistere, eller være sanktioneret af ham. Han kommer med en udtalelse om, at krig altid har og vil altid eksistere, som en konsekvens af en brudt verden. At arbejde eller kæmpe for fred modsiger på ingen måde, hvad Jesus siger i denne passage. Hvordan man gør det det, er op til den enkelte, som i en konkret situation må udleve sit kald til at stifte fred, ved at bede, give eller gå. For de skal kaldes Guds børn.

Prøv at reflektere over denne tekst, som beskriver Guds tanker for livet her på jorden og din rolle idet: Esajas bog 11 v1 – 10

BØN:

Herre, gør mig til redskab for din fred. Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor uret er begået. Lad mig skabe enighed, hvor uenighed råder. Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder. Lad mig bringe glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder.

 

Mulighed for at hjælpe til humanitær hjælp i Ukraine, igennem Baptistkirken i Danmark.

Pengene vil gå til hjælp med fødevarer, hygiejneprodukter, medicin, generatorer, benzin, tæpper, puder, og hvad der ellers er nødvendigt for mennesker i nød og på flugt. MobilePay: 15397 eller bankkonto 3201 10042879. Mærk indbetalingerne ”Ukraine”. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Skabt i Guds billede (del 3)

Kærlig hilsen
Michael Jensen