Jesus siger i Mattæus-evangeliet 22 v39 bl.a.:
Du skal elske din næste som dig selv.

Men hvordan skal det dog gå til?? Det var da noget af et forlangende, må man sige.

Den vigtigste del af svaret finder vi i Galater-brevet 5 v22-23: Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse.

Guds Helligånd vil frembringe alle de ting i os, når vi har taget imod Jesus som vores frelser! Men vi skal også arbejde på det; vi slipper ikke helt for at gøre noget selv. Der er praktiske anvisninger nogle andre steder:

Filipper-brevet 2 v3-4: Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv. Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres.

Efeser-brevet 4 v1-2: Jeg, som nu sidder fængslet her, fordi jeg tjener Herren, bønfalder jer om at leve det kald værdigt, som I har modtaget. Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed.

Eller sagt på en anden måde: Ydmyghed og respekt for andre er en god begyndelse.

Må Gud velsigne dig på den rejse, og i det hele taget. Og velkommen på søndag kl. 11, hvor vi igen holder sommergudstjeneste på Ahornvej 3 i Taastrup. Håber, vi ses!

Kærlig hilsen
Arne Christensen

I sit brev til galaterne kap. 1 v6-7 skriver Paulus nogle hårde ord til dem:

Jeg er chokeret over, at I så hurtigt har vendt jer fra Gud, som kaldte jer til at leve i Kristi nåde. Vi bragte jer det glædelige budskab om Jesus, men I har nu taget imod et andet budskab, som bestemt ikke er glædeligt. Der er nogen, der skaber forvirring iblandt jer ved at fordreje glædesbudskabet fra Kristus.

Hvad sker der dog her, hvorfor er Paulus så chokeret? Fordi der var kommet nogen ind i menighederne i Galatien, der modsagde det glædelige budskab, som Paulus var kommet med. Det store spørgsmål var: Er Gud god mod os på grund af noget, som vi tror eller gør; eller er vi kommet til tro på ham på grund af hans godhed imod os? Hvad kom først? Hvilken vej rundt er det?

Der var altså kommet nogen ind, som sagde, at først skal vi tro rigtigt og gøre nogle særlige “religiøse” ting, og så vil Gud se på os med milde øjne og være god ved os. Det hører man også i vore dage – nu er det bare nogle andre religiøse ting, der bliver fremhævet, end det var dengang; ellers er der ingen forskel.

Det kristne svar er omvendt. Det finder vi f.eks. klart formuleret i brevet til Efeserne 2 v8: Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. Og hvor kommer den tro mon fra? Se i brevet til Romerne 2 v4: … Forstår du ikke, at Guds godhed leder dig til at bede ham om tilgivelse? I en anden oversættelse står der “… at Guds godhed vil føre dig til omvendelse“, det er det samme.

Så Guds gave, Guds godhed kommer før vores tro på ham. De leder os til at tro og omvende os; og i kraft af den tro bliver vi frelst. Fordi det er Gud, der tager initiativet, er det ikke vores fortjeneste, men er altsammen en gave fra Gud; det er Guds nåde imod os. Det er virkelig et glædesbudskab, for det tager præstationspresset af os. Vi skal bare tage imod troen fra ham (og lade være med at stritte imod og nægte at omvende os!), så bliver vi frelst.

At troen så helt naturligt vil smitte af på, hvad vi gør, det er bare godt og viser et glimt mere af Guds godhed mod os. Men det handler ikke om særlige “religiøse” handlinger, det handler om at vise godhed og kærlighed mod andre, ligesom Gud har gjort mod os fra starten af.

Apostlenes Gerninger 4 v12:
Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.

Peter og de andre apostle blev afhørt af ypperstepræsten og de andre religiøse ledere, fordi de skabte røre i Jerusalem ved at helbrede i lam mand i Jesu navn. De blev spurgt, hvem der havde givet dem ret til at gøre den slags ting? Og Peters svar var klart: Det har Jesus, og der er for øvrigt ingen andre end ham, der har kraften til at hjælpe os mennesker!

Der er ellers masser af meninger om, hvem der har svaret på alting: Der nævnes navne på guder og religiøse ledere, og der peges på politiske ledere i fortiden og i nutiden. Men tit og ofte bliver folk skuffede, for det “virker ikke” i længden. Menneskers grundlæggende problem, relationen til Gud og andre mennesker, bliver ikke forbedret af religiøse eller politiske systemer. Vi har brug for een, der har kraften til hjælpe os indefra, ikke bare udefra. Det kan Jesus, når vi lader ham gøre det. Han satte som pejlemærke for os at

Du skal elske Herren, din Gud, at hele dit hjerte, med liv og sjæl, med alle dine tanker og al din styrke!  Og:
Du skal elske din næste som dig selv!
(Markus-evangeliet 12 v30-31)

Det er et liv, der fungerer! Det afgørende her er, at han også hjælper os med at komme derhen, når bare vi vil lukke op for ham og tage imod det fra ham. Og der er ingen andre i hele verden, som kan det! Guds Søn kan mere, end noget menneske kan.

På søndag kl. 11 mødes vi igen til sommergudstjeneste på Ahornvej 3 i Taastrup. Tag gerne en madpakke med, så vi kan hygge os lidt sammen bagefter, ligesom vi gjorde for nogle uger siden.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

I Lukas-evangeliet 17 v3-4 læser vi om konflikter med medkristne:

„Hvis din ven forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.”

Wow! Det kræver sit at tage en konflikt op på den måde. Og så flere gange på samme dag! Men der er mere. Der, hvor Mattæus fortæller om den samme ting, virker det som om Peter tager Jesu ord til sig som en firkantet regel, men dog lige stiller et checkspørgsmål. Se i Mattæus-evangeliet 18 v21-22:

„Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?” spurgte Peter. „Er syv gange nok?” Nej,” svarede Jesus, „lad det være 77 gange!”

Lige så snart Jesus hører, at Peter har taget antallet helt bogstaveligt, laver han det om til noget større. Det er vist de færreste, der er i stand til at holde så nøje regnskab med hvor mange gange, de har måttet tilgive den samme person. Nogle Bibel-oversættelser siger endda “70 gange 7 gange”, og det bliver det bestemt ikke lettere af. At tælle altså.

Mon ikke Jesus i virkeligheden vil sige, at vi skal holde op med at tælle? Altså tilgive uden at holde regnskab? Guds tilgivelse er jo dog en grundsten i vores forhold til ham; og på samme måde skal det være mellem os, der tror på ham.

Men hvis der er et problem med, at din ven ikke angrer og beder om tilgivelse, så er der brug for andres hjælp til konfliktløsning. Når der er tale om medkristne, giver Jesus nogle anvisninger i Mattæus-evangeliet 18 v15-18. Med ikke-kristne kan det være vanskeligere – men tilgivelse vil under alle omstændigheder hjælpe dig med at få dine tanker væk fra sagen. Selv om nogen har forsyndet sig imod dig, skal du ikke gå og tænke på det og bære nag; det går kun ud over dig selv.

Husk, at her i sommerferieperioden, altså fra nu på søndag, holder vi vores gudstjenester i kirkens hus på Ahornvej 3. Det er klokken 11 som sædvanligt, men det bliver på en lidt anden måde.

Kærlig hilsen
Arne Christensen