Der står et godt råd i Ordsprogenes Bog:

Ordsprogene 3 v5-6:
Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker.
Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig.

Måske tænker du: “Hvorfor skulle det være sådan et godt råd? Jeg har da så nogenlunde styr på tingene, så dum er jeg jo heller ikke! Jeg klarer det da meget godt selv.” Og du kunne citere et par vers lidt længere nede i kapitlet:

Ordsprogene 3 v21-22:
Bevar din dømmekraft og omtanke, tab dem aldrig af syne, min søn.
De får dit liv til at lykkes og giver dig ære og respekt.

Men læg mærke til, at lige netop det afsnit slutter med ordene:

Ordsprogene 3 v26:
… for du regner med Herrens hjælp, han bevarer dine fødder fra fælden.

Altså: Det er et tegn på god dømmekraft og omtanke, at man søger Guds vilje og Guds hjælp. Gud har nemlig endnu bedre styr på tingene, end du har. Og han har en afgørende indflydelse på resultatet, for det er trods alt ham, der er verdens skaber, ikke dig. Som der også står:

Ordsprogene 16 v9:
Et menneske kan udtænke gode planer, men Herren afgør, hvad der sker med dem.

Ordsprogene 20 v24:
Intet menneske kender sin fremtid, for det er Herren, der lægger alting til rette.

Vi skal bestemt tænke os om; men vi skal også være realistiske og ikke tro, at vores snedighed klarer det hele. Vi bestemmer ikke vores livsvej alene. Gud har en vej, som han vil have, at vi skal gå, og vi skal finde den vej i samarbejde med ham – ved at søge hans vilje for os. Så vil han også lade tingene lykkes.

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12,
og til bedemøde på onsdag den 3. oktober kl. 19:30 i Huset på Ahornvej 3.

Paulus har en særdeles kort og klar opfordring i sit 1. brev til Thessalonikerne 5 v16:
Vær altid glade

Og 10 år senere (cirka) skriver han rigtig meget om glæde i sit brev til menigheden i Filippi. For eksempel:

Paulus’ brev til Filipperne 3 v1: Venner, glæd jer over at tilhøre Herren! Jeg gentager gerne mig selv for at slå det helt fast for jer.

Paulus’ brev til Filipperne 4 v4: Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade!

Ja, han går lidt til yderligheder i kapitel 2 vers 17-18:
Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer. På samme måde bør I også være glade – og glæde jer sammen med mig.

Og her kan vi fornemme, at der er en særlig grund til Paulus’s glæde. Vi må bakke lidt og tage versene forinden med for at forstå det (v 13-18):

Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn.
Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket.
Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld. Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer. På samme måde bør I også være glade – og glæde jer sammen med mig.

Paulus’s store glæde var, når Guds lys kom til at skinne i mørket i denne verden. Det var vigtigere for ham end noget andet, og han ønskede, at folkene i Filippi – og sikkert os alle sammen – skulle have den samme glæde og det samme fokus: Glæden over at tilhøre Jesus, og et fokus på at sprede den glæde og det lys til andre.

Og det er ikke bare glæden over at tilhøre Jesus her og nu, men også i al evighed (kapitel 3, v20-21):

Men vores fokus og hjemsted er i Himlen, hvorfra vi med længsel venter på, at vores Frelser, Jesus Kristus, skal vende tilbage. Han vil forvandle vores ufuldkomne, jordiske legemer og gøre dem lig sit eget fuldkomne, himmelske legeme ved den kraft, som gør ham til Herre over alle ting.

1. Timoteus-brev 4:13
Brug tiden, indtil jeg kommer, til at læse op for dem fra Skriften, til at styrke dem i troen og til at undervise dem.

Her er det apostlen Paulus, der skriver til sin unge medarbejder Timoteus, som han efterlod i Efesus for at han skulle tage sig af menigheden der. Der var en vis forvirring med hensyn til hvad kristendom er, som man kan læse i starten af brevet, og det skulle der gøres noget ved.

Men hvorfor skal Timoteus læse op fra Bibelen (“Skriften”)? Det var der en helt praktisk grund til: Vi er blevet vant til, at vi kan læse i Bibelen på vores telefoner via en app (som YouVersion) eller på nettet; f.eks. i Bibelselskabets oversættelse eller den hverdagsdanske her eller her, men det er jo altsammen ret nyt. For bare 20-25 år siden var det nødvendigt at skaffe sig Bibelen som trykt bog for at kunne læse den; men set i historiens lange lys er trykte bøger også en ret ny opfindelse (fra 1400-tallet).

På Paulus’ tid var bøger enormt dyre, fordi de skulle skrives af i hånden, og det tager lang tid! Derfor måtte en menighed klare sig med een eller ganske få, som der blev læst op af, når man mødtes. Så måtte man hver især huske, hvad der var blevet læst op, og tænke over det resten af ugen, indtil man mødtes igen og kunne høre noget mere.

Når man gør sig så meget besvær for at få Bibelens ord at læse eller høre, er det fordi det er vigtigt for ens kristenliv. Det er det også for os, der har så meget lettere adgang til Bibelen. Verset ovenfor skal derfor – i vores sammenhæng – ses som en opfordring til at læse i Bibelen selv og studere den, så vi kan blive styrket i troen. Det er fint at læse en fredagsmail eller høre en prædiken en gang om ugen, men der kommer meget mere ud af det, hvis man hver dag selv læser og tænker over det, der står i Bibelen.

Som Paulus senere skriver til Timoteus i 2. Timoteus-brev 3:16-17:
Hele Skriften er inspireret af Gud og kan bruges til undervisning, til irettesættelse, til korrektion og til træning i at leve ret, så enhver, der ønsker at tjene Gud, kan blive fuldt udrustet til at gøre det gode.

Så det, vi læser, vil hjælpe os til at finde ud af at leve ret og at gøre det gode. Det er faktisk en nødvendighed, for at vi kan komme dertil!

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Efeser-brevet 4:11-14
Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles, indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus. Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme.

Vi hører for tiden en del om de 5 “tjenester”, der nævnes i starten af dette stykke. De 5 er der af en grund, nemlig for at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste. Og det har et bestemt formål, som er at Kristi legeme kan styrkes og udvikles. Her tænkes jo på billedet af kirken som et legeme, altså en sammenhæng, hvor alle delene – hver af os! – har en særlig rolle.

Tænk, at vi alle har en rolle at spille i at styrke hinanden og vores fællesskab! Der er langt flere måder at arbejde på end de 5, der nævnes i starten. Vi har allesammen fået noget, vi skal bruge for at gøre de andre stærkere, for at styrke enheden, og for at forøge alles forståelse af, hvem Guds søn Jesus er, og hvad det betyder i vores liv.

På den måde når ikke bare du, men også dine medkristne, frem til stabilitet og modenhed i vores tro – altså når vi hjælpes ad, hver i den opgave, Gud har givet den enkelte. Gud har bestemt, at det skal være en fælles rejse. Det passer lige til hans væsen, for Gud er kærlighed (Johannes’ 1. brev 4 v8).

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen