Hvor er Kongen?

Matthæus-evangeliet 2 v1-2
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«

Matthæus fortæller historien om de tre vismænds møde med Herodes. Historien viser os, hvem Jesus er, og hvad han kom for at gøre. Kong Herodes fremstår som en ond konge og han var også en ond konge. Han tænkte kun på sig selv. Men hans reaktion kan vi alle relatere til. Der er ingen mennesker, som ønsker at opgive deres autoritet og autonomi til en anden. Herodes’ svar på Jesu ankomst peger på vores naturlige modvilje til Guds veje i vores liv. Den fornemmelse og holdning kender de fleste, hvis vi nu bare skal være en smule ærlige.

Selv et ægte troende menneske som Paulus levede i splid med sig selv overfor Guds vilje. Romerbrevet kapitel 7 v22-23: For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.

For det andet, så viser denne beretning ånden i Kristi rige. Jesus kom ikke med akademiske legitimationsoplysninger eller social status. Faktisk viser Gud igennem hele Bibelen, at han aldrig kommer med magt for at tvinge sin vilje igennem, for at opnå sine mål. Selv Jesus kom ikke på en stridshest, men med et kors. I menneskers øjne kan det se ud som svaghed, men det var hans styrke. Måske udfordrer det os? Måske trøster det os? Det minder os om, at uanset hvor vi er i vores liv eller hvad vi har gjort, så vil Gud altid acceptere os i Kristus, men også vise os en helt ny vej. Den er kendetegnet ved vores relation til ham og hinanden, den er kendetegnet ved kærlighed.

Hvor er kongen? Han er der, hvor du og jeg vælger ham til og lader ham regere, hvor hans vilje sker. Han har aldrig mistet grebet om denne verden eller i mit liv. For han er almægtig Gud og kongernes konge, men aldrig ved magt eller styrke men ved sin ånd. Mikas bog kapitel 5 v1: Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel.

Refleksion

  • Har du fundet Kongen?
  • Hvilken plads har han i dit liv?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du vil mig, og tak at jeg må være en del af dit rige. Nu beder jeg om, at du vil give mig nåde til at udleve mine ord om, at du er min Herre og Frelser. Så: Må dit rige komme og må din vilje ske, i mit hjerte, i min vilje og igennem mine handlinger. Fyld mig med din kærlighed og hjælp mig til at blive den, som du skabte mig til at være. Amen

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Juleaften den 24. december holder vi julegudstjeneste kl. 12:00 i Kulturcentret.

Søndag den 29. december er der ingen gudstjeneste.

Så enkelt er det

I mørket ventede vi, uden håb, uden lys. Men, fra Himlen kom du løbende, for at opfylde loven og profeterne, og der var barmhjertighed i dine øjne. Til en jomfru kom ordet, et tegn til alle mennesker. At fra en trone af uendelig herlighed, til en vugge i snavset, skulle fødes en søn. Ind i mørket kom dit rige, for at afsløre det, som holder mennesker i fangenskab. For at forsone det fortabte og forløse hele skabelsen. For en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evighedsfader, Freds Fyrste. Han er kommet for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Han foragtede ikke korset. For selv i sin lidelse så han til den anden side. Dette er din og min redning og frelse. Jesus kom og døde for vores skyld. Derfor fejrer vi jul.

Påskemorgen blev sten blev flyttet for altid, Jesus havde overvundet døden og rejst sig fra graven. Alle, der vil tro på det budskab, vil opleve, at de nu frit kan komme til Gud og få genoprettet deres liv. For de kommer til Guds faderhjerte, som elsker betingelsesløst.

Så Kristi kirke blev født, for Åndens flamme var nu tændt. Det er den evangeliske sandhed fra gammel tid. Er det en realitet i dit liv? Det handler ikke om religion, men om ved hans offer og i hans navn at tage imod frihed, fred og kærlighed fra Gud. Tror du på det?

I Julen fejrer vi, at der er født os en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Et lille barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Har du fundet det? Er der plads hos dig? Så du med englene og hyrderne kan prise og love Gud for alt, hvad du har hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem og til dig.

For Jesus Kristus kom, for at frelse mennesker fra deres synder. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Og alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.

Det er det største og bedste gave, som du nogensinde kan få.

Refleksion

  • Har du taget imod ham (Jesus Kristus) som din Herre og Frelser?
  • Er det din virkelighed i dit liv?
  • Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du sendte Herren Jesus Kristus til jorden for min skyld. Jeg tror på det i mit hjerte og jeg bekender med min mund, at Jesus er min Herre og Frelser. Jeg tror, at han døde på korset for mine synder og opstod igen på tredjedagen. Jeg vil derfor omvende mig fra mine synder og overgive mit liv til dig og tage imod et nyt liv, som elsket og tilgivet i Jesus’ navn. Amen.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste, på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Tænd et lys.

Vi glæder os til at se dig.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Juleaften den 24. december holder vi julegudstjeneste kl. 12:00.

Kvalifikationer

Efter sidste søndags prædiken om Josef kom jeg til at tænke lidt mere over hans og Marias situation. Da Jesus skulle komme til verden som et lille barn, var der helt klart brug for en familie, og det var Maria og Josef, Gud valgte til at løfte den opgave. Men hvorfor dem? Hvad var deres “kvalifikationer”? Og hvad fortæller det os?

Vi finder historien beskrevet i to af evangelierne. I Mattæus-evangeliet 1 v18-24 hører vi mest om Josef og i Lukas-evangeliet 1 v26-56 har vi Marias side af historien. Ingen af stederne får vi et direkte svar på spørgsmålet – i stedet for må vi se på, hvordan de hver især reagerer på det, der sker.

Jeg vil ikke gengive hele det lange stykke fra Lukas-evangeliet (læs det selv!). Det er tydeligt, at Maria godt nok blev forbløffet eller forfærdet, da der kom en engel til hende, men hun hørte godt efter, hvad engelen fortalte hende. Hun var realistisk nok til at bede om flere detaljer (“hvordan skal det gå til?” i vers 34) og klagede ikke over opgaven, selv om en graviditet uden for ægteskabet ville kunne koste hende dyrt (for Moseloven er meget streng på det punkt). I stedet for at klage svarede hun helt enkelt (vers 38), at hun var villig til at tjene Gud, og så måtte det blive sådan, som han ønskede det.

I Mattæus-evangeliet kan man fornemme (vers 19), hvordan Josef fik et mindre chok, da han hørte om graviditeten – han mente nok at kunne regne ud, hvad Maria i virkeligheden havde lavet, uanset hvad hun fortalte. Selv om hendes historie var lidt langt ude, “var han en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam”. Derfor tænkte han på at bakke ud af forlovelsen i stilhed uden at lave en historie ud af det. Selv om han mente, at Maria havde svigtet ham, ville han behandle hende bedre, end hun havde behandlet ham. Men inden han gjorde noget, tænkte han sig godt om og sov på det.

Godt for det, for i en drøm viste en engel fra Gud sig for ham (vers 20), beroligede Josef med ordene “du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for …” og gav ham en god forklaring. Så forlovelsen blev ikke ophævet, den blev meget hurtigt til et ægteskab. For alle udenforstående ville det se ud som om de to erkendte, at de havde været lidt for hurtige i vendingen og fik travlt med at gifte sig “inden det kunne ses”. Og dermed undgik Maria også omgivelsernes forventeligt hårde reaktion på en barn udenfor ægteskab – det var en del af Guds omsorg for hende midt i opgaven.

Så Maria var: Lyttende, eftertænksom og spørgende, men også lydig, da hun fik en opgave – endda selv om hun ikke fik en fuld forklaring på, hvordan hun skulle komme igennem den.

Og Josef var: Retskaffen, kærlig og undgik at overreagere – i stedet tænkte han sig godt om. Og (som Maria) lydig, da han fik en opgave, også uden en fuld forklaring.

Eller sagt kortere: De havde opbygget en god karakter og var lydige mod Gud. Det er nøjagtig det samme, vi skal gøre og bestræbe os på. Disse to unge mennesker er eksempler for os allesammen.

 

Jeg vil slutte med at sige: Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen