Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

Ved lysestagen var der to oliventræer, eet på hver side af den. I det gamle Israel var oliventræer afgørende for dagligdagen. De producerede olivenolie, som blev brugt til madlavning og hygiejne, salvelse og forfriskning samt brændstof til at tænde lamper. Selvom Zakarias identificerede billederne korrekt, så forstod han ikke deres betydning. Derfor bad han englen om en forklaring: “Hvad er det her, min herre?” spørger han. Det hebraiske udtryk for herre er “ʾādôn.” Det formidler ideen om nogen i en autoritetsposition og udtrykker hans respekt for budbringeren. Så han bad ydmygt budbringeren om at forklare betydningen af disse billeder for ham.

Så englen sagde til ham: “Dette er Herrens ord til Zerubbabel.” Profeten Zakarias får et budskab at bringe til Judas politiske leder, Zerubbabel. Han var en efterkommer af kong David, som blev udpeget til at være leder af de jøder, der vendte tilbage til Jerusalem fra Babylon, og som nu havde fået til opgave af Gud at genopbygge templet. Men, nu skulle det være anderledes. Der ligger et profetisk budskab til Zerubbabel og alle os andre, som fortæller os, hvem Gud er og hvem vi er. Vers 6: Det er ikke ved magt eller kraft, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre.

Det, Zakarias så, var, at der flød olie ud fra oliventræerne helt automatisk, uden hjælp af mennesker. Olien strømmede ind i skålen fra grenene og gav brændstof til flammen. Det var ikke en menneskelig præstation.

Helligåndens fylde, som er forudsætning for det kristne liv, er aldrig en menneskelig præstation, men noget, som sker helt automatisk. Det er bare at tage imod.

Jesus siger i Johannes-evangeliet kapitel 15 v6: Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Refleksion

• Hvordan har du det med at Gud virker uden din præstation?
• Hvilke præstationer kunne du overveje i relation til dette?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du har lyst og vilje til at komme helt tæt på mig. Tak, at det er dig, som virker alt i mig. Hjælp mig til at forstå, hvad det vil sige, at du har taget bolig i mig, og åben mine øjne for de præstationer, som kommer fra mig selv. Tak, at i dig kan mit liv blive frugtbart. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig til, at blive i dig. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Gud er nær.

Vi samler også ind til vores missionær, pastor Selva Prabhakar i Indien.

PS: I morgen, lørdag den 1. marts, holder City Kirken fastelavnsfest i Kulturcentret i Taastrup, fra kl. 13:00-14:30, se mere her.

På onsdag den 5. marts er der bedemøde kl. 19:30 i Huset på Ahornvej 3 i Taastrup.

Zakarias’ bog kapitel 4 v6:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

Dette vers er velkendt af de fleste og brugt i mange forskellige sammenhænge. Vi vil i de næste par uger dykke lidt ned i verset og prøve at forstå lidt mere af dets indhold. Verset står i en sammenhæng og skal derfor forstås i den kontekst.

Zakarias var præst og profet, han var født under eksilet i Babylon. Han kom til Jerusalem under de førstes tilbagevenden derfra. Han opmuntrede ligesom profeten Haggaj folket til at genopbygge templet i Jerusalem. Men Gud havde noget langt større for øje.

Så han blev engang vækket af en engel (så ved vi, Gud har gang i noget). Det var ikke første gang, at Gud talte til profeten, men denne gang var der var noget nyt over budskabet. Et budskab, som fik hans opmærksomhed på en helt ny måde.

Englen, som vækkede Zakarias (vers 1), stillede ham et spørgsmål og sagde: “Hvad ser du?” Zakarias svarede: “Jeg ser en lysestage, helt af guld med dens skål på toppen.” Den hebraiske betegnelse for lysestage er “menôrah”. Det stammer fra et verbum, der betyder “at flamme”.

I 2. Mosebog 25 v31-40 befalede Gud sit folk at lave en lysestage for at give lys i tabernaklet. Gud gik også selv foran hele folket som en lysende flamme, gennem ørkenen.

I en tid med usikkerhed, hvor vi lever i en verden, som hele tiden udfordrer os som mennesker, tjener Zakarias’ vision som en dyb påmindelse om Guds lys. Jesus er verdens lys, som skinner i mørket, så stærkt, så mørket ikke kan få magt over det. Det giver os tryghed og kalder på vores opmærksomhed til at vende tilbage til Gud og hans vejledning.

Refleksion

• Hvor søger du hen, når tiden vi lever i udfordrer dig mest?
• Hvor har du brug for Guds lys og vejledning?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du altid bevarer det store overblik. Tak, at du altid har en vej og en løsning på enhver situation. Kære Gud, du kender mit liv og min situation. Du ved, hvor bekymringerne melder sig, og hvor jeg har brug for din vejledning. Tak, at du aldrig har sluppet mig af syne. Hjælp mig til at søge dig og lytte til din vejledning. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. På søndag får vi besøg af Victor Hørup fra ”Troens bevis i Danmark”. Victor vil udover at prædike også fortælle om deres arbejde.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Forandring fryder

Paulus’ 2. brev til Korinterne kapitel 4 vers 18:
Vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.

Vores liv her på jorden er kun forbigående. Alting har en afslutning, også de svære og udfordrende ting, som møder os i livet. Men vi er ikke upåvirkelige af det, som rammer os. Som en krukke af ler kan vi nemt blive brudt og gå i stykker. Både fysisk og følelsesmæssigt og åndeligt. Det er fordi denne verden ikke fungerer efter Guds vilje. Paulus er opmærksom på dette og beskriver i vers 8-9 i samme kapitel, hvordan disse udfordringer påvirker hans liv; men så beskriver han også den forskel, som Kristus gør i hans liv:
I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde.

Skrøbeligheden er tydelig, men det er styrken også. Her er Paulus’ erfaring, som han beskriver i 2. Korinterbrev 12 v9, hvor han taler med Gud om sin tilstand: “… men han (Gud) svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg (Paulus) vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.”

Så i skrøbelighedens afmagt er vi ikke fuldstændig magtesløse, når bare vi tillader, at vores sprækker og svagheder bliver brugt til Guds virke i os. Lerkrukker ser ikke ens ud, hver krukke er unik og skabt med omhu af en kunstner. På samme måde er vi mennesker skabt af Gud, som er den ultimative kunstner. Han virker forskelligt i dig og mig. Hver eneste af os har derfor noget smukt og specielt ved os. I Bibelen lærer vi, hvem vi virkelig er i Kristus og hvilken plan, Gud har for os.

Paulus bruger billedet med lerkrukker for at vise, at vi alle er forskellige – vi har forskellige former, størrelser og farver, og vi har forskellige måder at blive brugt på. Det betyder, at vi skal huske på, at vi er skabt med et formål, og at vi har en værdi, der ikke afhænger af, hvad verden siger om os. Når vi ser på vores liv, skal vi fokusere på det, der er usynligt – det evige og det, der venter os i fremtiden. Hvis vi som kristne ser mod de evige værdier og ikke kun på det, der er midlertidigt, ændrer det vores perspektiv på livet. Så midt i det svære, midt i det brudte, så tænk på dette: Du er skabt til noget større. Du er skabt til noget evigt.

Refleksion

• Hvordan opfatter du ordet skrøbelighed?
• Hvordan kan du lade Gud bruge din skrøbelighed?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at dit navn er over alt andet, også i de områder og situationer i mit liv, som er skrøbelige. Tak, at du formår at arbejde igennem mine skrøbeligheder. Hjælp mig til at se væk fra mig selv og i stedet fokusere på dig, Kristus. Styrk mig midt i mine kampe, og lad mig aldrig glemme, at kampen tilhører dig. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hvordan det hele fungerer.

Paulus’ andet brev til Korinterne kapitel 4 vers 7:
Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores.

Apostlen Paulus skrev 1. og 2. Korintherbrev til menigheden i Korinth, fordi de blev påvirket af den kultur, som de levede i. Men i stedet for at være indflydelsesrige på den kultur, så blev de mere og mere opslugt af den.  Paulus skrev af kærlighed og omsorg for dem, ikke for at dømme, det gør en kristen leder aldrig.

Som nutidige kristne er vi ikke så langt væk fra de kristne i Korinth. Vi er i en ødelagt verden, hvor fjenden er kommet for at stjæle, slagte og ødelægge (Johannes-evangeliet 10 v10). Derfor er det nødvendigt for os at læse Guds ord og blive fyldt med hans sandhed. Det, som Paulus skrev til de kristne i Korinth, gælder stadig for os i dag.

Paulus skriver om evangeliets lys i 2. Korinterbrev 4 v1-6. Han forklarer, at vi som kristne skal forkynde lyset – det lys er Jesus. Jesus giver os mulighed at se og erfare Guds herlighed, så vi kan give det videre en ødelagte og mørk verden. Men for at det kan gøre en forskel, så er vores forståelse af Gud og os selv vigtig. Derfor skriver Paulus at “Vi har denne skat i lerkrukker”. Den skat, han henviser til, er evangeliets lys, Jesu budskab og Guds herlighed reflekteret i Jesus (2 Kor. 4 v7).

Hvorfor en krukke af ler?

En krukke af ler formes og støbes af en keramiker (GUD), inden den raffineres i ild (HELLIGÅNDEN). I oldtiden blev krukker ofte brugt til at opbevare værdifulde bogruller (EVANGELIET), men kun midlertidigt.

Vi er omtalt som krukker af ler af forskellige grunde. Vi har som krukker af ler et midlertidigt liv her på jorden, vi bliver let brudt men er alle lavet unikt til at opbevare værdifulde ting. Krukker af ler er ligesom vores jordiske kroppe i den forstand, at de er midlertidige opbevaringssteder for skatte. Dette liv på jorden er så kort i forhold til den evighed, der venter os i Himlen (Jakobs brev 4 v14). Skatten er ​​evangeliets lys, som vi skal give videre til andre, så de kan slutte sig til os i evigheden. Som lys i denne verden har du altså mulighed for at gøre en forskel.

Refleksion

• Hvordan er din egen selvforståelse?
• Har du fået øje på den skat, som er i dig?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du er min klippe, tak at dine gerninger er fuldkomne og at alle dine veje er rette. Du er en trofast Gud og retfærdig på alle måder. Tak, at jeg har fået lov til at få del i sådan en skat. Nu beder jeg om, at du vil give mig nåde til at forstå dens fulde værdi og hjælpe mig til at leve den og give den videre i de sammenhænge, som jeg er i. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Tema for gudstjenesten: Hyrden, som aldrig slipper dig på vejen