Tag-arkiv: Karen-Margrethe Kirk

Israels seminar med Karen-Margrethe og Poul Kirk

Lørdag 3. oktober 2015 kl. 10-15

Israels udvælgelse skal, som hele det gamle testamente, tolkes i lyset af Kristus i det nye testamente. Gud har ikke fortrudt udvælgelsen af Israel som Guds folk, selv om vi lever i menighedens tidsalder. Der kommer en ny tid, hvor Messias genopretter alt og fuldender alle profetierne om Israel folkeslagene i Mellemøsten. Indtil da, glædes vi over jødernes tilbagevenden til Israel og evangeliets sejrsgang med frelse og forsoning til både israelere og palæstinenserne.

Karen-Margrethe og Poul Kirk har i mange år beskæftiget sig med mellemøsten og især Israel. De er kendt for at bringe en nuanceret og aktuel inspiration og undervisning om forholdene i mellemøsten, hvor de også har været bosat i 2 år.

kirks

 

10.00-10.45 Fascinationen af landet og folket 

Et af verdens mindste lande – og dog igennem årtusinder centrum for verdens vigtigste begivenheder.  Hvad er en jøde, en israeler, en araber, en palæstinenser, en arabisk israeler, m.v.? Hvad er Israel, Vestbredden og Gaza og hvor mange mennesker bor der? Hvad med sprog og kultur?

10.45-11.15: Kaffepause

Kl. 11.15-12.30: Kristus er opfyldelsen af alle løfter til Israel

I gamle dage var prædikestolene i mange danske frikirker udsmykket med navnet ”JESUS”. Ingen skulle være i tvivl om, at al forkyndelse i menigheden skulle tolkes ud fra Jesus som Kristus og Guds søn. Den nye pagt var opfyldelsen af den gamle pagt. Det gamle testamente skulle herefter læses i lyset af det nye testamente. Jesus var opfyldelsen af hele loven, og alle de gammeltestamentlige løfter til Israel havde i Jesus et rungende ”ja”. Og Jesus underviste disciplene om, at han en ved tidernes ende selv ville genoprette Riget for Israel. Hvordan forbliver vi tro imod Jesus og hans undervisning i synet på Israel i dag?

Kl. 12.30-13.30: Frokostpause

Kl. 13.30-1430: Den israelsk-palæstinensiske konflikt – i lyset af Kristus

Mørke skyer trækker sammen over staten Israel i disse måneder. Det er som om den jødiske stat er blevet trængt op i en krog, og israelerne oplever sig mere og mere isolerede. I denne del af temadagen fokuserer vi på baggrunden for den israelsk-palæstinensiske konflikt Hvad er konfliktens virkelige knaster? Hvordan fastholder vi en dyb og oprigtig kærlighed til israelerne i denne tid?

 

Praktisk:

Lørdag 3. Oktober kl. 10-15

City Kirken

Ahornvej 3, 2630 Taastrup

Pris kr. 75,- (inkl. kaffe)

Der kan nydes medbragt mad i frokostpausen ellers er der cafeer og restauranter i nærheden.

Tilmelding: Tilmelding@citykirken.dk eller ved infobordet.

I øvrigt medvirker de ved Gudstjenesten  Søndag 4. oktober kl. 11.00 – tema: ”Han er vor fred – håbet for Mellemøsten i dag”